Alt om BIF: Den sidste kriger skal samle stumperne

Superligaen er snart tilbage, og det er tid til at se nærmere på de 12 hold. Her de forsvarende danske mestre, Brøndby IF.



Tipsbladet.dk ser frem mod forårsstarten i Superligaen og har fokus på hvert af de 12 hold. Vi gennemgår styrker og svagheder og ser nærmere på, hvordan klubberne står, inden det vigtige forår, der byder på de sidste fem runder i grundspillet, inden der er slutspil.

Denne gang er turen kommet til Brøndby IF.

Transfers i januar:
Ind:
Frederik Alves Ibsen (West Ham)
Carl Björk (IFK Norrköping)
Joe Bell (Viking FK)

Ud:
Michael Lumb (Fremad Amager)
Jens Martin Gammelby (Miedz Legnica, lejeaftale)
Anton Skipper (Sarpsborg 08)
Tobias Børkeeiet (Rosenborg BK)
Mikael Uhre (Philadelphia Union)
Morten Frendrup (Genoa)
Andreas Pyndt (B.93, lejeaftale)

Træningskampe:
Brøndby IF – Lyngby Boldklub 1-4
Brøndby IF – Viborg FF 2-1
Brøndby IF – Vålerenga 2-1
Brentford B – Brøndby IF 1-0
Brøndby IF – FC Zenit
Brøndby IF – Hvidovre IF

Bud på idealopstilling (3-5-2):
Mads Hermansen – Henrik Heggheim, Andreas Maxsø, Kevin Tshiembe – Kevin Mensah, Josip Radosevic, Anis Ben Slimane, Joe Bell, Blas Riveros – Carl Björk, Simon Hedlund

Status:
Brøndby IF gik ind til transfervinduet i januar med svedige håndflader, da det lignede, at der skulle være rift om Mikael Uhre og Andreas Maxsø. Det lykkedes Brøndby at holde på Maxsø for nu, trods kraftige rygter om et skifte til Bordeaux. Vinduerne i USA og Rusland har stadig åbent, så et salg skal ikke afskrives. De har allerede hans afløser i Frederik Alves Ibsen klar. De måtte dog sige farvel til både Mikael Uhre og Morten Frendrup, der tog til henholdsvis Philadelphia Union og Genoa. Til trods for dygtige afløsere så kommer afgangene stadig til at koste dyrebare point i jagten på FC København, FC Midtjylland og chancen for at genvinde mesterskabet.

Styrker:
Brøndbys store styrke er, at de har et fasttømret koncept, hvilket deres ageren på transfermarkedet også vidner om. Mikael Uhre og Morten Frendrup er blevet direkte erstattet med to sammnenlignlige typer i Carl Björk og Joe Bell. Begge spillere står for nogen af de samme ting, som de har sagt farvel til. Carl Björk med fart og dybdeløb, mens Joe Bell er en hårdtarbejdende midtbanespiller. Samtidig skal bolværket Andreas Maxsø nok sørge for, at strukturen og organisationen på Brøndby-maskinen er på plads.

Svagheder:
Brøndbys store svaghed er mod mandskaber, der overlader initiativet til Niels Frederiksens tropper. Konceptet i Brøndby bygger på hurtige omstillinger, og dem får de svært ved at leve på, når modstanderne giver Brøndby bolden. I sådanne kampbilleder mangler de dåsåbneren, som de havde i Jesper Lindstrøm eller Rezan Corlu, der aldrig lykkedes på Vestegnen. De har Anis Ben Slimane og Mathias Greve, der besidder egenskaberne, men statistikkerne viser bare, at Brøndby er det mandskab blandt top 6-holdene, der har skabt færrest både chancer og åbne chancer – åbne chancer er dog delt med AaB. 

Han bliver vigtig:
Der er ingen tvivl om, at Andreas Maxsø bliver vital for Brøndby. Han skal sammen med Josip Radosevic holde sammen på Brøndby-mandskabet, der nu står uden holdets topscorer og mest arbejdssomme midtbanespiller. Han er en af de bedste forsvarsspillere i Superligaen, og samtidig giver hans tilstedeværelse et stort boost til resten af Brøndby-spillerne. Henrik Heggheim har med Maxsø ved sin side lynhurtigt etableret sig i bagkæden hos de forsvarende mestre. Skulle han blive solgt til et af de stadig åbne markeder, så vil det være et stort slag, selv om de har Frederik Alves Ibsen som hans afløser. Hans tilstedeværelse på og udenfor banen kan ikke underkendes i Brøndby.

Hold øje med:
Mathias Greve har fået en svær start på sit Brøndby-ophold, hvor han blandt andet har været hårdt plaget af covid-19. Nu har han ifølge sig selv lagt et frustrerende efterår bag sig, hvorfor det nu handler om at kigge fremad. Han var udset som Jesper Lindstrøms afløser i sommer, og det kan han meget vel blive endnu. Han har været med under hele opstarten og deltaget flittigt i holdets træningskampe, så nu kunne tidspunktet være inde til, at Mathias Greve får sit Brøndby-gennembrud. Han blev købt dyrt i sommer for Lindstrøm-millionerne, så der kan ikke herske tvivl om, at Brøndby-staben vil strække sig langt i jagten om at forløse ham.

Spørgsmålstegnet:
Det store spørgsmålstegn er hvor målene skal komme fra i Brøndby IF? Topscorer Mikael Uhre er ikke længere på holdkortet, derfor er Christian Cappis, der ofte indtager rollen som indhopper, holdets topscorer i Superligaen med tre mål. Simon Hedlund, der ofte har været i oplæggerens rolle, står kun noteret for et mål i denne sæson. Niels Frederiksen har selv fortalt, at holdet skal steppe op på målscoringsfronten. Både wingbacks, 8’ere og den nye angrebskonstallation i Simon Hedlund og Carl Björk skal også bidrage. De har også Marko Divković til angrebet, som viste sig fint frem mod slutningen af 2021.

Premiere:
FC Nordsjælland – Brøndby IF, søndag den 20. februar klokken 16.00.

Statistik fra sæsonen 2021/2022:

Copy: Brøndby IF i 20/21
Infogram




LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Holland – Marokko

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Tyskland – Paraguay

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Sydafrika – Canada

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De forbereder et bud på Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Meldes tæt på storklub

De vil have Gaaei – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet