Alt om OB: Har de overhovedet flyttet sig?

Superligaen er snart tilbage, og det er derfor tid til at se nærmere på de 12 hold. Her ser vi på OB.



Tipsbladet ser frem mod den nye sæson af Superligaen og har fokus på hvert af de 12 hold. Vi gennemgår eksempelvis styrker samt svagheder og ser nærmere på, hvordan klubberne står inden sæsonen. 

Her går vi i dybden med OB

Transfers i sommerens vindue
Ind
Gustav Grubbe (RB Leipzig U19) 
Kante Kefing (Hafia FC, lejeaftale)  
Alexander Juel Andersen (Aalesund, lejeaftale retur) 
Rasmus Nissen (Kolding IF, lejeaftale retur)
Agon Mucolli (Kristiansund BK)

Ud
Mikkel Hyllegaard (SønderjyskE) 
Tarik Ibrahimagic (Næstved BK) 
Moses Opondo (AC Horsens) 
Mathias Brems (FC Helsingør)
Troels Kløve (SønderjyskE, lejeaftale) 
Christian Vestergaard (Kolding IF, lejeaftale) 
Jonathan Khemdee (Næstved BK, lejeaftale) 
Jens Jakob Thomasen (kontraktudløb) 
Ryan Johnson Laursen (kontraktudløb) 

Træningskampe
OB – FC Midtjylland 2-3 
OB – AC Horsens 1-3 
OB – Vejle Boldklub ?-? 

Bud på en idealopstilling (4-2-3-1): Hans Christian Bernat – Nicholas Mickelson, Mihaljo Ivancevic, Jeppe Tverskov, Joel King – Ayo Simon Okosun, Aron Elis Thrandarson – Jakob Breum, Issam Jebali, Emmanuel Sabbi – Max Fenger. 

Status
Sidste sæson sluttede meget hårdt for OB, da holdet tabte pokalfinalen til FC Midtjylland på Brøndby Stadion efter straffesparkskonkurrence. Det var et lige opgør, som Andreas Alms mandskab godt kunne have vundet med lidt mere held i sprøjten. Derfor bliver det først og fremmest spændende at se, om OB har lagt skuffelsen bag sig.

Derudover har klubben fra Ådalen sagt farvel til velkendte ansigter som Jens Jakob Thomasen, Ryan Johnson Laursen og Troels Kløve, mens der ikke er kommet ret meget ind. Unge Gustav Grubbe bliver spændende at følge, og Agon Mucolli er en teknisk stærk spiller, men ellers er det næsten samme trup som sidste sæson, der skal forsøge at spille OB blandt de seks bedste hold i Superligaen, hvor de så gerne vil være. 

Styrker
Det må være offensiven. Her er OB stærke med Breum, Jebali og Sabbi, der kan en masse på egen hånd, mens Max Fenger har bevist, at han kan lave mål i Danmarks bedste fodboldrække. Særligt Issam Jebali bliver ekstrem vigtig for de fynske striber. OB er nemlig gode, når han er det – det så vi i slutningen af sidste sæson. Hvis Andreas Alms tropper skal spille med i den sjove ende, kræver det, at offensiven fungerer. 

Svagheder
Der mangler simpelthen noget stabilitet i Ådalen. OB har vist, at de kan byde samtlige hold i Superligaen op til dans, men de har ligeledes vist, at de kan tabe til alle. I sidste sæson havde fynboerne eksempelvis problemer med både SønderjyskE og Vejle. Derfor må Andreas Alm have et mål om, at holdet ikke skal smide så mange dumme point i den nye sæson, som tilfældet har været de seneste år. 

Han bliver vigtig
Vi har allerede været inde på, at Issam Jebali bliver vigtig for OB, hvis Superliga-klubben skal levere en god sæson. Hvis den offensive profil skulle forlade Fyn, inden transfervinduet smækker i, kan Jakob Breum blive et omdrejningspunkt i stribernes kampe. Han spillede et flot forår, og det er ikke utænkeligt, at den unge spiller kan have udviklet sig endnu mere i løbet af sommeren. 

Hold øje med
Han er ikke den første, du nævner, når du taler om OB, men Mihaljo Ivancevic spillede flere gode kampe for Andreas Alms mandskab i foråret. Nu har han vænnet sig til Danmarks bedste fodboldrække, og den centrale figur i den bagerste kæde kan derfor være en mand, som du skal holde øje med de kommende måneder. Han er nemlig en dygtig spiller, når alt kommer til alt. 

Spørgsmålstegnet
Har OB flyttet sig i løbet af sommeren? Det må være et seriøst spørgsmål på nuværende tidspunkt, hvor holdet ikke har ændret førsteholdstruppen markant. Idealopstillingen ligner i hvert fald mere eller mindre sig selv fra sidste sæson. Derfor kan det være en smule svært at se, hvordan OB lige pludselig skulle være gode nok til top seks. Spørgsmålstegnet må helt konkret være, om OB ikke skal forstærke sig yderligere for at rykke sig i tabellen. 

Premiere
OB – FC Nordsjælland, mandag den 18. juli klokken 19.00. 

Statistik fra sæsonen 2021/2022

OB 2022/2023
Infogram






LIVE

LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen

Thomas Frank scorer sommerjob

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Transferfri stjerne i København

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Født i Danmark og på vej til VM

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe

Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Har du fuldstændig tabt småkagerne?

FC Midtjylland henter ny back

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’

VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage

Stort medie hylder AGF-profil

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus

Peger på dansker: Penge ud ad vinduet



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Brøndby-flop færdig i danskerklub

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde