Bedst/værst: Han skal aldrig sparke straffe igen!

Tipsbladet zoomer her ind på Superliga-braget mellem FC København og FC Midtjylland.



Tipsbladet i Parken. 

FC København – FC Midtjylland 1-1 (1-0)
1-0 Viktor Claesson (31.)
1-1 Evander (72.)

Kampens bedste: 
FC København

FC København tager vand ind i øjeblikket – ikke mindst på grund af alle skaderne – men så længe Viktor Claesson er ombord, så synker det skib aldrig. Det er en forrygende spiller, “løverne” har landet, og han er fremtrædende, ligegyldigt hvor på banen han spiller – denne lørdag på midtbanen. Tjek lige det overblik, nyd lige de vendinger og sikke en spilforståelse. Men straffespark kan han godt nok ikke finde ud af at sparke – det projekt må være fuldstændig skrinlagt efter sæsonens anden håbløse afbrænder.

Ikke desto mindre spillede Claesson stadig en glimrende kamp, og man må samtidig rose Elias Jelert. Det kan jo virke underligt på papiret, at han spiller i stedet for Kevin Diks og Peter Ankersen, men i praksis giver det rigtig god mening. Fin assist ved 1-0-målet.

FC Midtjylland
Det var ikke en særligt god præstation, som FC Midtjylland leverede i nationalarenaen denne søndag. Gæsternes offensive profiler imponerede bestemt ikke, men i defensiven kunne Mads Døhr Tychosen sagtens være sin indsats bekendt. Højrebacken fik flere gange lukket ned for Mohamed Daramy, men det trækker selvfølgelig meget ned, at han begik straffespark i slutfasen. Kristoffer Olsson var en af de få FC Midtjylland-spillere, der leverede en stabil indsats med gode vendinger og præcise pasninger. Jonas Lössl fortjener også ros for sin redning på Roonys farlige afslutning i slutningen første halvleg.

Kampens værste:
Det er jo for pokker i sådan en kamp, du skal vise, hvor god du er, Evander. Det gjorde han ikke mod FC København, og brasilianeren har generelt alt for mange udfald i øjeblikket. Det er ikke, fordi han laver alverdens fejl, han får bare slet ikke sat et aftryk i det etablerede spil. Han er en Ferrari, der tøffer derudaf som en Skoda. Ja, det var eddermaneme et godt frisparksmål, respekt og hatten af for det, men ét drømmetræf frikender altså ikke Evander fra en overordnet skidt kamp.

Kampens detalje:
To VAR-tjek på to minutter satte gang i opgøret med 20 minutter tilbage, da der først skulle tjekkes for muligt rødt kort til Khocholava, hvorefter Evanders forrygende frispark skulle ses igennem i langsom gengivelse. FC København-spillerne jublede i første omgang over Grabaras redning, men polakken havde ikke formået at holde Evanders frispark ude, for bolden var klart over stregen efter at have ramt trekantssammenføjningen. Senere kom VAR-rummet igen på arbejde, da Mohamed Daramy fik tilkendt et straffespark. 





LIVE

TransferLIVE: Neestrup og co. tæt på topangriber

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Tæt på kæmpetransfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Spændende melding

Brasilien – Japan

Zorniger fremhæver transfervindue

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Usikker på Chido Obi-transfer

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt