Mange danske stjerner vender hjem til Superligaen – ofte når de nærmer sig karrierens efterår. Her skal de sidste penge tjenes, og familien kan få en fast base i hjemlandet efter typisk at have tilbragt nogle år i udlandet.
Det seneste eksempel er Daniel Wass, der vendte hjem til Brøndby IF i sommer, men det har foreløbig ikke været den store succes. 33-årige Wass har ikke formået at omsætte sit imponerende CV til gode præstationer i Superligaen.
Det er han slet ikke ene om.
Tipsbladet har taget et kig på nogle af de største danske spillere, som vendte hjem til Superligaen, og bemærkelsesværdigt få af dem havde succes.
Vi har vurderet spillernes comeback ud fra 7-trins-skalaen.
Brian Laudrup
Fra Chelsea til FC København i 1999
Karakter: 00

Det var meget opsigtsvækkende, da Brian Laudrup skiftede til FC København i 1999, men det fungerede slet ikke, og den danske stjernespiller nåede kun 12 kampe med løven på brystet. Brian Laudrups FCK-skifte er blevet kaldt "Superliga-historiens største parentes".
Michael Krohn-Dehli
Fra Ajax til Brøndby i 2008
Karakter: 10

Michael Krohn-Dehli spillede på et Brøndby-hold, der i lange perioder slet ikke fungerede, men offensivspilleren gjorde det godt på Vestegnen og fik senere også en flot karriere i udlandet efter 144 kampe for de blå-gule. Absolut ét af de mere vellykkede comebacks i Superligaen og Krohn-Dehli sniger sig lige op på et 10-tal.
William Kvist
Fra Wigan til FC København i 2015
Karakter: 4

Klubikonet vendte hjem til FC København i 2015, og han kom fremragende fra start, men kontrakten var nok lige et par år for lang. Til sidst kunne William Kvist slet ikke komme på holdet.
Martin Jørgensen
Fra Fiorentina til AGF i 2010
Karakter: 02

Martin Jørgensen kom hjem til AGF for at sikre sig en plads i VM-truppen i 2010. Den fik han, men han rykkede til gengæld også ned. Er Martin Jørgensen mon den største stjerne, der nogensinde har spillet i Danmarks næstbedste række?
Dennis Rommedahl
Fra Olympiakos til Brøndby IF i 2011
Karakter: 02

Dennis Rommedahl kunne løbe fra de fleste og det meste, men ikke det faktum, at hans tid i Brøndby blev en enorm skuffelse. Han var en stor stjerne i mange år på det danske landshold, men i Brøndby endte han med at kæmpe for at undgå nedrykning. Det lykkedes i det mindste.
Pione Sisto
Fra Celta Vigo til FC Midtjylland i 2020
Karakter: 00

Pione Sistos ophold i FC Midtjylland er ikke slut endnu, men det står allerede klart, at det ender som en fiasko. Ja, nærmest en fodboldmæssig tragedie. Sikke en deroute for Pione Sisto.
Daniel Agger
Fra Liverpool til Brøndby IF i 2014
Karakter: 4

Det måske mest opsigtsvækkende Superliga-comeback i historien stod Daniel Agger for i 2014. Desværre drillede fysikken, og derfor blev Agger ikke den frelser, han var udset til i barndomsklubben.
Søren Larsen
Fra Toulouse til AGF i 2011
Karakter: 7

Søren Larsen havde en flot karriere på landsholdet. Helt så prangende var han ikke på Fredensvang, men det var bestemt godkendt, hvad angriberen præsterede over tre sæsoner i AGF-trøjen.
Christian Poulsen
Fra AFC Ajax til FC København i 2014
Karakter: 4

Meget få danske spillere har haft så flot en karriere i udlandet som Christian Poulsen, og hans karriere fortjente på mange måder et flot punktum i Danmark. Det lykkedes ikke helt. Christian Poulsen var på det jævne i den ene sæson, det blev til i FC København. FC Midtjylland vandt i øvrigt mesterskabet det år.
Thomas Helveg
Fra Borussia Mönchengladbach til OB i 2007
Karakter: 7

Der var ikke et fynsk øje tørt, da modeikonet og klubdarlingen Thomas Helveg vendte hjem til OB i 2007. Højrebacken var en del af et OB-mandskab, der spillede med i toppen af Superligaen som den største udfordrer til FC København, og han kunne bestemt være sit comeback bekendt. Det var blandt andet værd at bemærke, at Thomas Helveg efter skiftet til OB formåede at spille sig tilbage i landsholdsvarmen, efter at han ellers var røget ud i kulden.
Jesper Grønkjær
Fra VfB Stuttgart til FC København i 2006
Karakter: 12

Jesper Grønkjær har lagt navn til det klart bedste comeback i dansk fodbold. Han kom til FC København, mens han aldersmæssigt var på toppen af karrieren, og han var en fortryllende spiller i hovedstaden.
Thomas Kahlenberg
Fra VfL Wolfsburg til Brøndby IF i 2013
Karakter: 7

Karrieren sluttede ærgerligt med en lang skadesperiode for Thomas Kahlenberg, og desværre var skader et gennemgående problem for midtbanespilleren, efter han vendte hjem til Brøndby. Når han var fit for fight, var han god.
Nicklas Bendtner
Fra Rosenborg til FC København i 2019
Karakter: 00

Det var en fed dag for dansk fodbold, da Nicklas Bendtner skrev under med FC København på sidstedagen af transfervinduet i 2019. Angriberen formåede alene i kraft af sin tilstedeværelse at sætte fut i ligaen og trække tilskuere på stadion. Det sportslige bidrag var ikke specielt godt, og det blev blot til få måneder i Superligaen for Nicklas Bendtner.
Fotos: Getty Images
LIVE
LIVE: Træner meldes fyret midt under kamp
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
EKSKLUSIVT
Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’
Manchester United-stjerne chokerer på direkte tv
‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter
EKSKLUSIVT
Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert
Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
Viking-anfører stikker til verdensstjerne
TOPNYHED
Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’
EKSPERT
‘De har Superligaens dårligste målmænd’
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 10. runde
NYHEDER
‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
NYHEDER
Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview
Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel
TOPNYHED
Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt
MEDIE
Denne klub bejler til Thomas Frank
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien
TIPSBLADETS DOM
Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF
TOPNYHED
Parken bekræfter: FC København kan blive solgt
NYHEDER
Presses Højbjerg ud? ‘Denne klub er interessant’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’
FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’
BIZART
Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’
Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes
Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen
TOPNYHED
Skrev kontrakt med Lyngby: Havde ikke andet valg
NYHEDER
– Helt særlig situation med Dolberg
MEDIE
Hylder dansker: Et glimrende indkøb
‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’
‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’
NYHEDER