Bomber løs: Isaksen har søgt hjælp hos SL-legende

Gustav Isaksen ligner pludselig det bedste bud på en Superliga-topscorer i denne sæson, og meget af den ære kan tilfaldes en af Superligaens mest bemærkelsesværdige angribere nogensinde.



DETTE ER EN ARTIKEL FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 5. MAJ 2023. 

Denne Tipsbladet­-skribent spåede før begyndelsen af 2021/22­sæsonen, at Gustav Isaksen ville blive den Superliga-­spiller, der fik det største gennembrud i sæsonen. Andre har givetvis haft samme formodning om Isaksen forud for sæsonen 2020/ 21, men der er næppe nogen, der så brændende har ønsket sig, at Gustav Isaksen fik alle de lovende takter sat sammen til en topsæson i Superligaen, som Isaksen selv.

– Jeg tror, at det er mange ting, men først og fremmest jeg har ændret min mentalitet lidt. Jeg er blevet ældre og har fået mere erfaring og hår på brystet. Jeg har jo spillet rigtig mange kampe nu, og der gik ikke lang tid før, at jeg fandt opskriften på, hvordan jeg lige fik prikket bolden ind, og hvordan jeg fik skabt stor nok chancer, siger Gustav Isaksen, der er helt bevidst om det ry, han har fået for at spille godt den ene kamp og være usynlig weekenden efter.

– Jeg har tidligere spillet mange rigtig fine kampe, hvor jeg overhovedet ikke har været afgørende for holdet. Det er jo det, jeg har ledt rigtig længe efter. Jeg har jo trænet sindssygt hårdt, og det har også været frustrerende mange gange, fordi jeg føler, at jeg ikke har bidraget nok, siger Gustav Isaksen.

En del af forklaringen er over 100 danske kampe og 34 europæiske (inklusiv UEFA’s Youth League) for FC Midtjylland, men ud over de mange minutter har det også hjulpet Isaksen at tage nogle snakke om livet som offensivspiller med FCM’s garvede træner Morten ‘Duncan’ Rasmussen, der er assistenttræner på U/19­-holdet og tidligere angrebstræner på førsteholdet.

– Jeg tror, det handler om, at jeg ikke skal stresse for meget, og jeg prøver at løbe derind, hvor det bliver farligt. Jeg har snakket rigtig meget med ‘Duncan’. Jeg har manglet rigtig meget af den mentalitet, som han havde, om, at de grimme mål tæller lige så meget, og at jeg altid skal løbe derind, hvor målene kommer fra, siger Gustav Isaksen.

– Tidligere kunne jeg godt lide at stå ude på kanten og vente på, at jeg kunne komme ind og drible. Men det er tit, at det ikke bliver farligt.

– Nu får jeg lavet nogle skraldemandsmål, hvor jeg kommer ind og rydder op for en afslutning. Det ændrede mindset har hjulpet mig, siger Gustav Isaksen.

At Isaksen er så interessant for udenlandske klubber nu kan hænge sammen med, at han allerede inden denne sæson, hvor han blandt andet spillede en pragtkamp mod Lazio, havde en bemærkelsesværdig evne til at spille bedre i de europæiske klubturneringer, end han ofte gjorde hjemme i Superligaen. Det kan hænge sammen med, at modstanderne oftest presser FC Midtjylland højere på banen og tager flere risici, når der er tale om garvede europæiske mandskaber uden den mindste smule frygt for FCM, end det er tilfældet i Superligaen, men for Gustav Isaksen har det givet noget at sigte efter.

– Jeg tror, at jeg første gang fik den fornemmelse, da vi var i Europa League­gruppespil med Braga, Røde Stjerne og Ludogorets.

– Der følte jeg virkelig, at jeg fik… Altså stort set alle kampene spillede jeg godt. Og det er jo der, jeg følte, at jeg rigtigt kunne være med, og mit bundniveau var højere i de kampe. Så manglede jeg bare at kunne tage det med ind i Superligaen, siger Gustav Isaksen.

Triple coverage
– Og det er jo rigtigt først i den her sæson, hvor jeg har været nogenlunde tilfreds med mit spil og mit bundniveau. Hvor der ikke har været for langt mellem snapsene. Så det er jo først rigtigt i den her sæson i Superligaen, hvor jeg har været – altså, jeg er ikke tilfreds endnu, men jeg har udviklet mig i den rigtige retning.

I Superligaen er Gustav Isaksen gået fra at være en spiller, man talte om, til at modstandernes trænere og spillere nu har dribleren som hovedfokus i kampene mod FC Midtjylland.

I en sæson, hvor FC Midtjylland samlet set har skuffet fælt ved at glippe Top 6, har man kunnet genere FCM voldsomt ved at dæmme op for Isaksen, og det er blevet endnu mere markant her i 2023, hvor spilstyreren Evander er solgt til Portland Timbers i USA, og Anders Dreyer blev kapret af Jesper Fredberg, Brian Riemer og deres pressede traditionsklub Anderlecht.

– Det var i en kamp mod Brøndby i denne sæson, hvor jeg for første gang virkelig følte, at der var meget fokus på mig. Der lå hele tiden to­tre spillere omkring mig, siger Gustav Isaksen.

– Efter kampen var jeg faktisk virkelig frustreret, og jeg ringede til min mentaltræner og sagde, at jeg ikke havde noget modsvar på, hvad jeg skulle gøre. Det var noget, jeg ikke rigtig havde stået i før.

– Normalt forbereder jeg mig på, hvem jeg står overfor, og hvordan jeg kan sætte ham af. Nu var det lige pludselig to til tre spillere, så det var faktisk lidt frustrerende. Så jeg har arbejdet på at finde løsninger på det, og snakket med holdkammeraterne om, hvor jeg så kan finde pladsen. Der skal jo altid være plads et andet sted, siger Gustav Isaksen.

I amerikansk fodbold har man et begreb, der hedder triple coverage, når tre forsvarsspillere dækker en enkelt receiver, oftest den største stjerne, og dermed gør det næsten umuligt for quarterbacken at få et kast igennem til den holdkammerat.

Den slags kan være farligt for et forsvar, da det jo er simpel matematik, at andre dermed bør have bedre muligheder for at slippe fri af deres markeringer.

Og det princip kan også gælde i en FCM-kamp, hvis modstanderne bruger meget krudt på hele tiden at skærme Isaksen med to eller tre spillere.

– Alt andet lige så må det jo være en fordel for vores hold, hvis der er to til tre spillere efter mig. Det prøver jeg at få løst, og det handler jo om mit overblik, og om at finde pladsen et andet sted,” siger Gustav Isaksen.

LÆS HELE ARTIKLEN I DEN TRYKTE UDGAVE AF TIPSBLADET FRA 5. MAJ 2023.







LIVE

LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Thomas Frank scorer sommerjob

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Transferfri stjerne i København

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

Født i Danmark og på vej til VM



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner

VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

FC Midtjylland henter ny back

Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig

Magiske Messi slår til igen

Vejle Boldklub – FC Fredericia

Stort medie hylder AGF-profil

Superliga-profiler topper international liste

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Silkeborg IF – FC København

AGF er mestre – her er deres vej i Europa



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde