Bravo, Brøndby – kæmpe transferscoop

Brøndby IF har lavet et vaskeægte scoop i Yuito Suzuki, hvis pris de har mangedoblet med salget til SC Freiburg.



Yuito Suzuki spiller søndag afskedskamp i Brøndby IF, hvor han sammen med holdkammeraterne har mulighed for bronze.

Japaneren er blevet købt af SC Freiburg, som Brøndby IF breakede tirsdag formiddag, hvor Benjamin Schmedes i pressemeddelelsen afslørede, at der er tale om et kæmpesalg af klubben.

– Yuitos skifte er en af de største transfers i Brøndby IF’s historie, og det er vi stolte af, lød det.

Ifølge Tipsbladets oplysninger betaler SC Freiburg 75 millioner kroner for Yuito Suzuki, da han allerede for et par uger siden satte sin underskrift på aftalen, hvor nogle klausuler altså er blevet indløst i mellemtiden.

SC Freiburgs femteplads i Bundesligaen giver adgang til Europa League-ligaspillet efter sommerpausen, og det har altså været med til at indløse de første klausuler og bringe prisen op på de 75 millioner kroner.

Prisen kan stige yderligere, ligesom Brøndby IF er garanteret en procent af et videresalg.

Med sådan et prisskilt må man bare sige bravo, Brøndby!

Yuito Suzuki skiftede nemlig til dansk fodbold fra Shimizu S-Pulse i hjemlandet for omkring 4,5 millioner kroner. Brøndby IF har dermed i løbet af japanerens to år på Vestegnen mere end 16-doblet offensivspillerens pris, hvilket er lidt af et transferscoop.

Det er ganske enkelt eminent arbejde af Head of Recruitment John Møller, der under en U21-turnering, hvor Japan deltog, fandt Yuito Suzuki, og i dag, hvor den sportslige ledelse altså har lavet et af klubbens største salg nogensinde.

– Inden vi sætter os ned og ser sådan en type kamp live, har vi sat kryds ud for nogle spillere hjemmefra. Vi har typisk en liste med tre-fire spillere på hvert hold, og der var han (Yuito Suzuki, red.) på, fortalte John Møller til Tipsbladet på en fælles presseseance med andre medier for et år siden.

23-årige Yuito Suzuki kom til Brøndby IF uden nogen engelskkundskaber, og hans eneste erfaring fra Europa var et mislykket lejeophold i franske Strasbourg.

Men i Brøndby IF har det hele spillet og gjort Yuito Suzuki, der også har fået japansk landsholdsdebut, til en af klubbens og ligaens farligste offensivspillere med åbenlyse spidskompetencer, som John Møller første gang så under den føromtalte U21-turnering.

– Jeg synes faktisk, han er ret unik på de ting, han kan. Jeg synes, det er en yderst sjælden kombination af teknik på et uhørt højt niveau, fart, balance, afslutningsfærdigheder med begge ben, spilforståelse og læg så dertil, at vi har at gøre med en super ydmyg ung mand, der er villig til at lytte og lære.

Yuito Suzuki har noteret sig for 20 scoringer og 10 assister i 57 Superliga-kampe. Søndag mod AGF bliver sidste chance for at udbygge dén total.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Stopper efter VM-nedtur

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Holland – Marokko

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Her er Tysklands vej til VM-finalen

Transferbombe på vej