Priske om FCM-afsked: Det gjorde ondt at læse

Artiklen er fra Tipsbladets avis den 20. januar

Brian Priske er den seneste træner, der har hentet guld til FC Midtjylland, og hans bedrifter på MCH Arena tæller også den historiske deltagelse i Champions League.

Efter han sommeren 2021 blev hentet til Royal Antwerp, har meget af snakken i FC Midtjylland handlet om genopbygning af kulturen i klubben, ligesom BT skrev, at Priske rent faktisk lænede sig op ad en fyreseddel efter det kiksede mesterskab i 2021.

Synes du, det er et fair eftermæle for dig, at du sikrer klubben et mesterskab, tager videre til en anden verden, og så snakkes der om, at der var en kultur, der var eroderet væk?

”Jeg skal prøve at være diplomatisk, men jeg må sige det på den måde, jeg føler det.”

”Jeg havde først fem år i Midtjylland som assistent og var med til at vinde et mesterskab, inden jeg blev solgt til FCK. Jeg kommer tilbage og er med til en pokaltitel og er med til at vinde et mesterskab. Jeg er med til at kvalificere klubben til Champions League for første gang nogensinde efter en fuldstændig unik kvalifikation, som de færreste hold i Europa har præsteret,” påpeger Brian Priske med henvisning til at FC Midtjylland var useedet gennem hele Champions League-kvalen.

”Vi spiller Champions League mod tre af de største hold i verden, og så bliver vi desværre kun toer i Superligaen. Nogle vil sige, det er lidt selvforskyldt. Det ender i hvert fald med, at jeg bliver solgt igen for lige knap en million euro til en udlandsklub efter cirka halvanden sæson som cheftræner.”

”Der føler jeg, at jeg har gjort et godt stykke arbejde også i forhold til de værdier, som jeg ved, klubben sætter pris på, og som jeg ved, klubben prøver at værne om. At jeg så kan læse, at jeg nok var blevet fyret efter sæsonen, hvis ikke jeg var blevet solgt. Det sender et signal til mig om, at der er et eller andet, som ikke er helt, som det burde være.”

”Det vil jeg ikke lægge skjul på. Det gør ondt at læse.”

Men køber du præmissen om, at jagten på resultaterne havde trængt nogle vigtige elementer i baggrunden? Det er vel det, man snakker om. Når kultur bliver bragt frem, så er det jo altid i kontrast til resultaterne.

”Ja, præcis. Og det er jo derfor, at det er en meget vanskelig sag at diskutere. Jeg kan jo finde eksempler, hvor jeg har været den bløde, og så kan jeg også finde eksempler, hvor jeg har været den rå, eksempelvis omkring Pione Sisto sidste år, som var ude af truppen i noget tid.”

”Så jeg kan jo finde eksempler på begge dele, hvilket er det, som ledelse handler om. I sidste ende synes jeg jo, at det er et fælles ansvar. At det ikke nødvendigvis kun er en træners ansvar, men det er også en ledelses ansvar, både at sætte retningslinjerne og følge op på dem. Det handler også om at sammensætte truppen med de rigtige typer, når det kommer til spillet, personlighedsmæssigt, men også i forhold til kultur og så videre.”

”Nogle gange kan det også være truppens sammensætning, som er med til at udfordre kulturen.”

Når du kigger på det, der er sket i FC Midtjylland i den kulturkontekst, så har der været så mange korrektioner efterfølgende. Føler du, at du med alle FC Midtjyllands korrektioner er frikendt som arnestedet for et eller andet kulturtab?

”Det kan du måske godt sige. Men jeg er sgu ikke typen, der løber fra noget ansvar. Jeg er sindssygt stolt af den tid, jeg havde som cheftræner i FC Midtjylland. Jeg føler, at jeg var med til at rykke både holdet, men også klubben.”

”Jeg er megastolt over at have arbejdet sammen med den stab, som jeg havde på det tidspunkt. De var også en kæmpe årsag til, at vi leverede de resultater med mesterskabet og Champions League.”

”For at bruge en af lederne i Midtjyllands retorik så havde vi den kontinuitet i klubben, som gjorde, at vi kendte hinanden på godt og ondt. Vi kendte hinandens styrker og svagheder, men også vi havde de samme værdier og delte dem.”

”Og der er ingen tvivl om, at så snart du begynder at skifte ud på forskellige poster, så vil der altid ske et eller andet. Men jeg er da ærgerlig over, at Midtjylland ligger der, hvor de gør,” konstaterer Brian Priske.