Brøndbys værste sæson i 30 år truer

Brøndby har udsigt til at få den dårligste slutplacering nogensinde i Superligaen – direktøren vil have sejre i sæsonens sidste kampe.



Brøndby IF rykkede i 1982 op i landets bedste række. Placeringerne i de første år bød på fjerdepladser inden det første mesterskab blev spillet hjem i 1985.

Brøndby startede den gyldne periode med masser af mesterskaber og medaljer – en tid, der strakte sig helt frem 90’erne, hvor det blandt andet blev til tre mesterskaber på stribe i årene 1996-98.

Et enkelt bump var der på vejen i 1992, hvor det blev til en skuffende 7. plads inden årtusindeskiftet, hvor Brøndby igen var at finde blandt landets bedste. Efter Laudrup-årene viste der sig atter en resultatmæssig nedtur med en sjette plads i 2007, og endnu værre gik der året efter, da den negative rekord blev sat med en ottende plads i 2008.

Og efter tre bronzemedaljer i træk er Brøndby atter at finde i den dårligste halvdel af ligaen. Med tre spillerunder tilbage er holdet placeret som nummer ni og kan dermed ende med den dårligste placering i de 30 år, klubben har været at finde i landets bedste række.

Et scenarium, der meget gerne skal undgås, hvis det står til direktør Jan Lockhart, der understreger vigtigheden af resultaterne i de sidste spillerunder.

– De sidste kampe i sæsonen er stadig meget vigtige for Brøndby IF. Selv om vi ikke kan nå noget længere i forhold til de placeringer i ligaen, der giver adgang til kvalifikation til de europæiske turneringer, er det vigtigt, at vi skaber resultater overfor vores sponsorer og for fremtidens tiltrækningskraft, siger Jan Lockhart til tipsbladet.dk

Han har i hele sin direktør-periode på godt et år blandt andet været på jagt efter en ny hovedsponsor til klubben – en jagt, der endnu ikke har givet bonus og har resulteret i, at “nødplanen” omkring den tidligere hovedsponsor KasiGroup længe bidraget med millioner af kroner til Brøndby IF.

– Der er ikke så meget nyt omkring hovedsponsoratet – vi melder ud, når der kommer en aftale på plads, men jeg kan love dig for, at det er noget, vi bruger meget tid på. Det er et svært marked for alle, lyder det fra direktøren.

Direktøren forsøger ikke at skjule, at de manglende sportslige resultater på banen ikke bidrager i den positive retning, når man er på sponsorjagt.

Og derfor kan sæsonens sidste kampe vise sig meget afgørende for det produkt, Jan Lockhart og resten af ledelsen kan tilbyde til samarbejdspartnerne.

– 9. pladsen er langt fra tilfredsstillende – det er ingen hemmelighed, og derfor er det også mere end vigtigt, at vi får rundet sæsonen godt af med nogle sejre, så vi kan få skabt et avancement i tabellen, siger Jan Loackhart.

Og så langt væk er en bedre placering ikke væk. Brøndby har med tre spillerunder tilbage tre point op til både Silkeborg og Sønderjyske  på henholdsvis syvende og ottende pladsen i tabellen.

Brøndby skal i kommende runde på besøg hos AGF, spiller herefter sidste hjemmekamp mod FC Nordsjælland og runder sæsonen af ude mod Lyngby, og netop de to hjemmekampe er ikke umiddelbart noget, der tænder optimismen omkring de vigtige resultater.

Brøndby er nemlig ligaens næst dårligste hold på udebane med kun 10 point for 14 kampe – kun nedrykkerne  fra HB Køge har klaret sig ringere med ni point.

Og Jan Lockhart erkender den lidt dystre udsigt.

– Jeg er godt klar over, at statistikken på det område er i mod os. Men det er dog vigtigt at holde fast i, at vi her i foråret har leveret flere stærke præstationer – også på udebane i kampe, hvor vi godt kunne have fået bedre resultater. Vi spiller eksempelvis 3-3 ude mod Sønderjyske og vinder i forårspremieren mod FC Nordsjælland. Men det er klart, at der skal helt andre ting frem end præstationen mod AaB i weekenden, siger Jan Lockhart.

Her tabte Brøndby med 1-0 i en kamp, hvor savnet af profilerne Michael Krohn-Dehli, Dennis Rommedahl samt angriberen Simon Makienok var tydeligt.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FC København jagter Romane Amane

Sydafrika – Canada

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Supercomputer: Her er VM-finalen

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FCK-profil med hattrick i målfest

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’