Chok i Parken – FCK’erne var rasende!

Tipsbladet zoomer ind på Superliga-braget mellem FC København og AGF.



Tipsbladet i Parken

FC København – AGF 2-3 (0-1)
0-1 Patrick Mortensen (10.)
0-2 Tobias Bech (55.)
0-3 Gift Links (74.)
1-3 Jordan Larsson (76.)
2-3 Magnus Mattsson (84.)

Kampens bedste:

FC København:
Magnus Mattsson er som udgangspunkt ikke en del af FCK’s idealopstilling, men det vil han gerne være, og det viste han med en stærk præstation. Den platinblonde nummer 8 var involveret i det meste og stod blandt andet bag en flot frispilning til Jordan Larsson. Mattsson fik sendt et fint signal til Jacob Neestrup på en sløj FCK-aften – og så kan han dæleme sparke straffespark!

AGF:
Det er lige før, han kan ansøge om at være med i næste sæson af Hotel Romantik på DR, men AGF’s grå guld i målet var denne fredag spændstig som en vårhare. Alene i første halvleg pillede Jesper en friløber fra både Jordan Larsson og Youssoufa Moukoko. AGF-keeperen er fyldt 40, men han er langt fra at være fed, og færdig er han slet ikke. Imponerende!

Det var i det hele taget én af de dage for gæsterne. Når selv Frederik Tingager kan afdrible et par mand i en telefonboks, som han gjorde før pausen, begynder det at ligne noget. Mange stærke præstationer på det århusianske mandskab.

Kampens værste:
Lukas Lerager spiller næsten aldrig dårligt – men det gjorde han denne fredag. FCK-spilleren havde alt for mange fejlafleveringer og boldtab. Lerager var selvsagt ikke den eneste hos hjemmeholdet, der ikke ramte vanligt niveau – det var der flere, der ikke gjorde. Ikke mindst Pantelis Hatzdiakos, som heller ikke havde nogen vellykket aften.

Kampens detalje:
Havde fredagens opgør været en pokalfinale, var Mohamed Elyounoussi, Elias Achouri, Thomas Delaney og Marcos Lopez startet inde for FC København. Jacob Neestrup roterede meget – måske også for meget?

Det betød blandt andet et gensyn med Robert – den brasilianske boldkunstner, der var så fremtrædende i en periode i sidste sæson, at det var lige så naturligt for Sune Smith-Nielsen at veksle lejeaftalen til en permanent transfer som at trække vejret. Siden har man nærmest ikke set noget til ham.

Mod AGF fik fanfavoritten lov til at folde sig ud, men det var ikke ham, der stod for fredagsunderholdningen i bedste sendetid. Robert fik en time på banen.

Matchen bød også på en VAR-kendelse, som uden tvivl vil blive diskuteret heftigt de kommende dage. Bolden ramte hånden på Kristian Arnstad i forbindelse med AGF’s 2-0-scoring, men målet blev godkendt, og det fik Parken – og ikke mindst FCK’s fysiske træner Andrew Clark – til at eksplodere. Clark fik direkte rødt kort for sine frustrationer. Dramatisk situation!

Man må i det hele taget håbe for kampens dommer, Mikkel Redder, at han ikke skulle direkte videre til fredagsrock i Tivoli med Bryan Adams efter kampen. Han fik sig ikke mange venner i hovedstaden denne aften. Retfærdigt eller ej.





Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’




Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

TransferLIVE: Ny FCK-spiller landet i København

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

Superliga-boss: Mulig transfer kan blive vildere

B.93: De overtager for Kasper Lorentzen

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Superliga-træner: ‘Flirter med det uforsvarlige!’

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2



LIVE

Superliga-LIVE: AGF mangler profiler igen

Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’

FC København-emne tæt på skifte til 40 millioner

Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Afsløring: Retov og co. på rov i belgisk topklub

Poulsen: Dét skete også sidste år!

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

Forlæng med ham hurtigst muligt!

Afsløring: Brøndby udlejer Ousmane Sow

FC København vil hente tidligere stjerne

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer

Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen

Køb ham, FCK!

‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’

Sensation i Norge: ‘Han smadrer rekorden!’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FC København-stjerne afviser storklub

Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag