Fodbold handler om at drømme, plejer Bo Henriksen at sige.
– Hans fortælling minder lidt om historien om Robin Hood, hvor man kan starte med nærmest ingenting og stå med det hele til sidste. Det er smukt, siger Peter Wennberg, teknisk chef i AIK, til Tipsbladet.
Robin Hood er i den her fortælling svenske Alexander Isak.
– Jeg tror, at otte engelske journalister har ringet til mig i år for at snakke om ham, fortæller Peter Wennberg, der var Alexander Isaks ungdomstræner i AIK.
Tipsbladet er nu den niende i rækken, og det er vi fordi, Alexander Isak er en helt vild fortælling, som faktisk kunne have udfoldet sig i Danmark.
Det fortæller Peter Wennberg mere om længere nede i artiklen.
Et gigantisk talent
Først skruer vi tiden tilbage til 2015, hvor Alexander Isak var en del af AIK’s talentafdeling.
Allerede dengang stod det klart for Peter Wennberg, at Alexander Isak var et generationstalent.
Det fortæller han i interviewet med Tipsbladet.
– Der var ingen tvivl om talentet. Det handlede bare om, hvor god han kunne blive. Premier League, Bundesliga eller noget andet, men fra 15-16-årsalderen var der ingen tvivl.
Det var her Alexander Isak og Peter Wennberg første gang stiftede bekendtskab med hinanden – siden fulgtes de ad fra U16, U17, U19 og på førsteholdet.
– Vi havde fem år sammen, og til sidst sagde Isak: “Når du tager til Real Madrid, vil du så hente mig?” fortæller Peter Wennberg med et højlydt grin.
Det blev dog Alexander Isak, som først scorede et udlandsskifte, da han i 2017 skiftede til Dortmund, mens Peter Wennberg fortsat er i AIK og i dag er teknisk chef.

“Jeg har en historie,” udbryder han
Derefter fulgte et skifte til Real Sociedad, og siden 2022 har Alexander Isak været på kontrakt i Newcastle, hvor han har udviklet sig til en af verdens bedste angribere.
Peter Wennberg synes, det er helt vildt at have været med på rejsen, men alligevel er angriberen stadig den lille knægt fra Solna.
– Det er specielt, fordi det sker ikke hver dag. Men det føles også naturligt med ham, da han for mig bare er Isak, som var en ung og talentfuld dreng, jeg arbejdede sammen med. Det føles også på samme måde, når vi møder hinanden, som det gjorde for 10 år siden.
“Jeg har en historie,” udbryder Peter Weenberg undervejs i interviewet – så lad os da høre den.
– En dag råbte jeg ad ham: “Isak, kom herind på trænerkontoret,” siger han og fortsætter:
– Du går altid bare forbi og kun siger “hej” til os. Du skal komme noget mere herind, være nysgerrig og være opmærksom på de ting, du skal forbedre. Du skal have øje for din egen fremtid, for vi har kun redskaberne, så det er op til dig at bruge dem.
– Han sagde: “Okay, coach. Jeg skal nok gøre det bedre.” Næste dag kom han direkte ind på kontoret og stod midt i det hele og sagde: “Hvad har du planlagt til mig?”
Det siger rigtig meget om Isak, forklarer Peter Wennberg, der uddyber, at angriberen blev uhyggelig detaljeorienteret i AIK.

Danske bejlere
AIK blev også hans eneste klub i Skandinavien, selvom Peter Wennberg forklarer, at Alexander Isak i sine teenageår var i høj kurs.
Også i danske klubber.
– Selvfølgelig fik folk informationer om ham dengang, og jeg er helt sikker på, at han var på samtlige scoutinglister også i danske klubber. Men jeg ved ikke med sikkerhed hvilke klubber, eller om der var kontrakttilbud på bordet. Jeg fik også mange spørgsmål om ham på det tidspunkt. Folk ville hele tiden have information omkring ham.
Nu er det AIK, som kan nyde godt af historien om Alexander Isak, der rygtes på vej væk denne sommer for en pris på over en milliard kroner.
LÆS MERE: Dansker afslører godt venskab med verdensstjerne
Sverige banker Danmark
Snakken om en af verdens bedste angribere får interviewet til at tage en drejning.
Danmark har nemlig god grund til at være misundelig på Sverige, der på angriberpositionen råder over Sporting-målmaskinen Viktor Gyökeres foruden Alexander Isak.
Ifølge Peter Wennberg er noget af det tilfældigt og et øjebliksbillede, men han har også et strukturelt argument.
– Næsten 50 procent af spilletiden på landsholdet gives til spillere fra Stockholm, så området er et exceptionelt økosystem. Der er fire højtprofilerede akademier i Stockholm med gode ungdomstrænere.
– Mere end 50 procent af trænerne i Allsvenskan og Superettan kommer fra akademiverdenen, så der er rigtig mange cheftrænere, som har været med til at udvikle de her spillere.

Peter Wennberg har dog også et andet argument omkring svensk tålmodighed.
– Jeg tror ikke, at vi skubber spillerne for hurtigt frem. Det gælder i hvert fald i AIK, og jeg tror, at vi er mere åbensindede i at fostre talenterne. De har ikke alt, når de er 10 år gamle.
En snak Peter Wennberg også skal have med en af borgmesterkandidaterne i Paris, som besøger Stockholm torsdag.
– Vi tror på potentialet, selvom spillerne ikke viser det fra dag et. Det kan formentlig forklare, hvorfor vi har så gode spillere lige nu på det øverste niveau. Det handler om økosystemet, og hvordan nogle kommer fra hårde kår, arbejder hårdt og ser en vej ud gennem fodbolden.
– Jeg kender rigtig mange danske fodboldfolk i FCK, Brøndby og FC Midtjylland, som bekræfter billedet af, at man i Sverige har lidt mere tålmodighed og arbejder mere med at uddanne og stoler på uddannelsen i stedet for statistikkerne og pointhøsten.
Penge spiller dog også en markant rolle.
– Jeg spurgte Björn Andersson for 20 år siden, da han var ansat i Bayern München, om hvordan, de arbejdede med agility-træning i forhold til farten i spillet. Han spurgte mig: “Tror du, Phillip Lahm er hurtig?” Jeg sagde: “Ja.”
– “Vi har købt ham,” sagde Björn, og når du har pengene, stopper du måske med at udvikle. Med klubstrukturerne i Sverige bliver vi nødt til at udvikle, for sammenligner du AIK’s budget med FCK’s, er det en anden sport.
LIVE
VM-LIVE: Argentina kan skifte ALLE 11
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
AVIS
Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub
TOPNYHED
Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki
Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’
MEDIE
Forbereder bud på 970 mio.
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Ny FCK-boss præsenteret – her er hans reaktion
TOPNYHED
SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Theo Sander
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
NYHEDER
– Derfor fyrer vi Thomasberg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jonathan Fischer skal sælges
OPTAKT
Ecuador – Tyskland
MEDIE
Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis
NYHEDER
Ekspert: Der venter et stort stykke arbejde i FCK
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
OPTAKT
Skotland – Brasilien
OPTAKT
Schweiz – Canada
HELT VILDT
Medie slagter stjerne – i chok over kæmpetransfer
AVIS
Han vil til Tottenham – koster 688 millioner
TRANSFER
‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’
INTERVIEW
Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber
Skylder FC København penge – straffes hårdt
OPTAKT
Bosnien-Hercegovina – Qatar
MEDIE
Chokskifte på vej?
MEDIE
Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne
MEDIE
Ny bejler til dansk guldfugl
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
VM i tal: Så vildt har det været
OPTAKT