Danske stjerner skuffer: Forventningerne er skæve

Hvornår er man som fodboldspiller en succes og hvornår er man en skuffelse?

Det er en evig diskussion, som er præget af subjektivitet. Og hvad er kriterierne overhovedet for at være det ene eller det andet? Den neutrale beskuer vil have spillet på banen og resultaterne som målestok.

En cheftræner vil sikkert vurdere sine spillere ud fra langt flere parametre. Så måske handler det i virkeligheden om den enkeltes egne forventninger?

Denne indledning skal føre i retning af alle de danske stjerner, som vender retur til Superligaen uden for alvor at brænde banen af. Det seneste eksempel er Daniel Wass i Brøndby IF.

Tipsbladets fodboldkommentator, Stig Tøfting, kaldte for nyligt Daniel Wass "en større skuffelse end succes", mens man har set samme eksempler med Brian Laudrup og Daniel Agger, som efterlod meget at ønske. De mange hjemvendte stjerner har Tipsbladet iøvrigt vurderet på denne liste.

Men hvorfor er det så svært at vende retur til Superligaen? Er vores forventninger skruet for højt op, er Superligaen bare rigtig god eller er der noget om snakken?

Det har Tipsbladet spurgt Søren Larsen om, der selv drog retur til AGF i 2011 efter otte år i udlandet.

– Jeg tror ikke, at det er sværere at vende tilbage til Danmark end så mange andre steder. I udlandet kan man også skifte uden den store succes. Det er selvfølgelig nærliggende at tro, at en lang og flot udlandskarriere automatisk gør, at man får det let i Superligaen. Sådan hænger det bare ikke sammen.

Søren Larsen læner sig istedet op ad Stig Tøftings forklaring, når de tilbagevendte stjerner underpræsterer. Man er 11 spillere på et hold, der skal fungere som en enhed.

– Man skal huske at fodbold er en holdsport. Nogle gange kan et klubskifte gøre noget godt, ligesom det kan gøre det modsatte. Højlund er et godt eksempel. Det er svært at forstå, at FCK ikke kunne bruge ham for et år siden. Nu er der formentlig nogle omstændigheder, der gør, at han blomstrer. Det handler om omgivelser og medspillere, så man kan ikke bare hente en spiller og så forvente, at det bliver let for ham, medmindre det er Messi eller Ronaldo.

Handler det også om vores forventinger til de danske profiler, som vender hjem til Superligaen?

– Der kan godt være individualister, og en enkeltperson kan også godt løfte niveauet eller gør andre bedre, men det går også den anden vej. Det er lidt mere komplekst end som så. Det er ikke ligesom Football Manager, hvor ens egenskaber er vurderet, for der er mange flere ting i det. Men der er ingen tvivl om, at det er omkring forventningerne, at det knækker.

Er der noget i det her, som handler om manglende motivation, når du vender hjem igen?

– Hvis der er det, så bør du bare stoppe. Personligt var jeg et sted, hvor jeg havde haft mine chancer i udlandet. Jeg havde haft nogle rigtig dårlige år, så jeg havde brug for at spille noget fodbold igen. Der var intet i mig som sagde, at nu skulle jeg hjem og skrue lidt ned. Jeg kan ikke svare på andres vegne, men jeg mener alligevel, at man bør sige stop, hvis ikke man kan finde motivationen i Superligaen.

– Det er meget få ligaer, hvor du ene mand kan gå ind og ændre rigtig meget. Det ser man ikke. Jeg tror bare, den forestilling er urealistisk. Udover det på banen så kan man også bidrage ved at rykke på nogle andre værdier, være et forbillede og gøre en masse andre ting for klubben.

Snakken om succes og skuffelse får Søren Larsen til at åbne en større debat. Hvad er en succes?

– Du kan jo hjælpe en klub på mange måder, som omverdenen aldrig ser. Man kan være lederfigur på et eller andet, som blev rykket rigtig langt. Det kan også være nogle enormt stærke værdier, som løfter klubben, eller flere af klubbens unge spillere, der lige får det ekstra skub. Sådan nogle ting får omverdenen aldrig at vide, medmindre man er inde i maskinrummet.

Søren Larsen kommer også med et andet eksempel på et succeskriterie, som ikke nødvendigvis er forbundet til spillet på banen.

– Hvis man nu har en klub i identitetskrise, hvor der ikke er nogle stærke ledere og værdierne er udvaskede, så er det mindst lige så vigtig at få skaffet noget DNA igen. Derfor måler man ude i klubberne også på andre parametre, da der er flere ting i det at være en succes. Det er aldrig bare så sort og hvidt som det man ser på banen.

Søren Larsen havde selv et ganske fint ophold i AGF, hvor han scorede 24 mål, indtil karrierestoppet i februar 2014. Den lange angriber havde lagde en lang og flot karriere bag sig som bød på ophold i blandt andet Brøndby IF, Schalke 04, Toulouse og AGF.