Danskere vil tale om Trump med BIF-træner: Det har overrasket mig

Hjemme i Wisconsin kunne folk ikke være mere ligeglade med, hvem der er statsoverhoved i europæiske lande. Derfor kommer det bag på Ahron Thode, at danskerne er så ivrige efter at tale om amerikansk politik med ham.

Interessen begrænser sig ikke til præsidentvalgkampen; sådan har det været i alle Thodes ni år i Danmark.

– Det har været en konstant, mens jeg har været her. Folk ville snakke om Obama, folk vil snakke om Trump og så videre. Lige meget hvem der er præsident, har folk altid vist interesse. Det er overraskende for mig, for amerikanere vil skide på, hvem der er kansler i Tyskland eller premiereminister i England. Det påvirker ikke dem på samme måde, siger Brøndby IF’s fysiske træner til tipsbladet.dk.

Ahron Thodes venner og kollegaer vil hellere end gerne diskutere tingenes tilstand i hans hjemland, og på den måde gør Danmarks kulturelle og politiske orientering mod USA sig altså gældende i helt konkret forstand blandt Superligaens amerikanere. Det samme har Michael Lansing i AC Horsens har fortalt om.

– Jeg finder det overraskende, hvor meget opmærksomhed det får. Det er også overraskende, hvor mange der har meninger om det. De begynder med ”Er du ikke enig i, at…”, hvilket er fint, for jeg er ofte enig med mange danskere om politik, siger Thode.

– Tit vil danskere være provokerende med deres spørgsmål, men jeg tager mig selv i at være helt enig eller endda tage den endnu længere og være mere kritisk. De efterspørger en intellektuel diskussion, men får det ikke, tilføjer han med slet skjult morskab.

Historisk risiko for vold
Der er dog ikke noget sjovt ved at følge valgkampen og de kløfter i det amerikanske samfund, som den har åbenbaret, på afstand. Ahron Thodes hjemstat, Wisconsin, er et godt eksempel på, hvor skarpt fronterne er trukket op.

Wisconsin er en af USA’s svingstater, der kan afgøre valget. For fire år siden skilte under 23.000 stemmer Donald Trump og Hillary Clinton, og i denne omgang afholdt Trump et vælgermøde dagen før valget i Kenosha, Wisconsin.

Human Rights Watch har desuden sendt valgoberservatører til blandt andet Wisconsin for at holde øje med, om vælgere afskrækkes fra at stemme. Eller til at stemme på en bestemt kandidat.

En af dem, der er til stede i staten, er Richard Weir, der arbejder i organisationens såkaldte Crisis and Conflict Division. Han kommer direkte fra den væbnede konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan.

Han fortæller, at det er første gang i historien, at Human Rights Watch sender sin Crisis and Conflict-afdeling til et amerikansk valg.

– Den største forskel (ift. tidligere valg, red.) er, at vi ser så øget en risiko for vold og øvrige brud på menneskerettighederne i USA – til trods for at USA-afdelingen er vores største – at vi besluttede at indsætte vores efterforskere, som er eksperter i kriser og vold for at overvåge situationen, siger Weir til tipsbladet.dk.

Ahron Thode, der er vokset op på landet i Wisconsin, hvor man normalt stemmer republikansk, har også mærket den anspændte stemning i sin egen omgangskreds.

– Jeg har to venner, der ikke taler sammen længere. Ekstremt veluddannede voksne mennersker, der gik hver sin vej, fordi de ikke kunne være i samme lokale. De havde gået til Packers-kampe (lokalt NFL-hold, red.) sammen i 20 år og holdt tale til hinandens bryllupper. Jeg har aldrig set noget så fremmedgørende i min livstid, fortæller han.

– Det er vores generations store sociale dilemma.

Trump-kruset
Valget foregår midt i en tid, hvor USA i forvejen tager livtag med store samfundsdebatter og -dilemmaer: kampen for sortes ligebehandling, hvordan landets demokrati skal indrettes, og ikke mindst hvordan coronapandemien skal tackles. 

Hvor splittende valget mellem Donald Trump og Joe Biden end måtte være, har Ahron Thode en teori om, at det kan føre noget godt med sig.

– Det blotlægger mange huller i samfundet. Hvis vi kan se langsigtet, tror jeg, at om 30 år er nationen samlet set vokset. Valget og pandemien kan være katalysatorer for at frembringe forandring, siger Thode.

– Emner som Black Lives Matter-bevægelsen, rettigheder for kvinder og transpersoner, #MeToo, immigration; det ville folk i landområder, som jeg kommer fra, ikke have lagt mærke til tidligere, men nu bliver alle eksponeret for det. Før ville folk ikke adressere det eller diskutere det, men nu ude i det fri, så nu kan man forbedre det.

Brøndbys fysiske træner har for længst været forbi den amerikanske ambassade for at stemme. Selve valgdagen er dog først i dag, men Ahron Thode kommer ikke til at følge det, ligesom han gjorde sidst.

Da var han vågen fra klokken tre om natten, fordi hans telefon bimlede og bamlede med beskeder og nyhedsopdateringer. Det gjorde ham, som han selv siger, ikke til en særlig værdifuld ansat i Brøndby dagen derpå.

Sådan skal det ikke være i år. Men står det til Thode, bliver også resultatet anderledes.

– Jeg sidder faktisk her og kigger på mit kaffekrus. Der står: “Jeg er en af de 65.844.610 amerikanere mod Trump.” Det er dem, der stemte mod ham ved sidste valg, fortæller han.

– Kruset er ret populært her på kontoret. Folk siger altid helt stolt: “Uh, jeg fik Trump-koppen.” Da Troels Bech var her, var han en flittig bruger af det. Det stod oftere på hans skrivebord end på mit, siger Ahron Thode med et grin.