Ny måling: Mange danskere ønsker VM-boykot

To ud af fem danskere mener, at Danmark skal blive væk fra Qatar, viser måling. Hver tredje er imod en boykot.



44,4 procent af danskerne mener, at Danmark bør boykotte næste års fodbold-VM i Qatar.

Det viser en Voxmeter-måling, der er foretaget, inden kvalifikationen om små to uger skydes i gang, når landstræner Kasper Hjulmands landshold møder Israel på udebane.

Danskernes holdning til en boykot skyldes formentlig Qatars behandling af landets mange gæstearbejdere.

I slutningen af februar opgjorde avisen The Guardian, at foreløbig 6500 gæstearbejdere har mistet livet, siden Qatar i 2010 blev tildelt VM-værtskabet i 2022.

De store menneskelige omkostninger og ofre har sat ny gang i debatten om VM i Qatar.

44,4 svarer ja til, at Danmark bør boykotte VM, mens 31,1 procent svarer nej. En gruppe på 24,5 procent siger “ved ikke”.

Blandt danskere over 65 år mener hele 55,4 procent, at Danmark bør boykotte VM, mens svarene er lidt anderledes i den yngre del af befolkningen.

I aldersgruppen 18 til 34 år svarer 37,3 procent af danskerne således ja til en boykot, mens 40,5 procent svarer nej. 22,2 procent siger “ved ikke”.

Sagen om en eventuel dansk boykot blev i januar berørt fra politisk side, da kulturminister Joy Mogensen (S) på et samråd blev spurgt til regeringens holdning. Her svarede kulturministeren, at vurderingen omkring en boykot lå hos idrætten.

Den udmelding får opbakning fra store dele af de adspurgte i Voxmeter-målingen.

46,8 procent peger på, at det er idrætten, der skal træffe beslutningen om en dansk boykot af VM i Qatar. 31,9 procent mener, at det er politikerne, mens 19,3 procent svarer “ved ikke”.

DBU har flere gange tilkendegivet, at unionen ikke ser en boykot som en løsning på problemerne i Qatar.

DBU forsøger i stedet at påvirke Qatar gennem en kritisk dialog og tilstedeværelse i ørkenstaten. Det sker sammen med de øvrige nordiske fodboldforbund, fagbevægelsen og med Amnesty som rådgiver.

“Så længe der ikke er statslig boykot, kan vi som fodboldorganisation ikke boykotte en slutrunde. Hvis et flertal i Folketinget mener, at boykot er det rigtige, må vi tage bestik af det,” skriver DBU på sin hjemmeside.

Voxmeter-målingen er foretaget fra 5. til 11. marts blandt 1024 repræsentative respondenter. Målingen beskrives som repræsentativ for hele den danske befolkning over 18 år.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Neestrup og co. tæt på topangriber

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Tæt på kæmpetransfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Spændende melding

Brasilien – Japan

Zorniger fremhæver transfervindue

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Usikker på Chido Obi-transfer

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt