– Det bliver den største fordel for Brøndby

Jesper Sørensen skal forsøge at bringe Brøndby tilbage i toppen af Superligaen, og her har han ifølge sin nu tidligere kollega på U21-landsholdet, Steffen Højer, en klar fordel.



En gammel kending skal de kommende to og et halvt år forsøge at sikre Brøndby IF succes.

Mandag kunne Brøndby IF nemlig løfte sløret for en længe ventet nyhed om, at Jesper Sørensen bliver klubbens cheftræner. Han frafalder derfor sin stilling som U21-cheftræner for at rykke et par husnumre sydpå til Brøndby Stadion.

Brøndby IF og Jesper Sørensen er blevet enige om en aftale frem til sommeren 2025, og dermed er cheftræneren tilbage på sin gamle arbejdsplads, hvor han fra sommeren 2019 til udgangen af 2021 var assistenttræner.

Kendskabet til Brøndby bliver i hvert fald en kolossal hjælp. Det siger hans tidligere kollega på U21-landsholdet Steffen Højer til Tipsbladet.

– Det, der bliver den største fordel for både Brøndby og Jesper, er, at han ikke bliver overrasket over noget. Så jeg synes, at det er rigtig godt set. Han kender staben, spillerne og alt omkring Brøndby. Det skal være en fordel, og det gør også, at han kan komme hurtigere i gang med at sætte sit præg på det, end en træner udefra ville kunne gøre det.

49-årige Jesper Sørensen overtager Brøndby IF på en aktuel 10.-plads i Superligaen, hvor man har tre point op til top seks. Jagten på det forjættede land bliver gennem aggressivitet og sprudlende fodbold.

– Det er den form for fodbold, som han gerne vil spille, og det er også den form for fodbold, som han var en del af, sidst han var i Brøndby. Det synes jeg godt, at man kan sige. Det var underholdende, og det gik hurtigt fremad.

– Den form for fodbold handler selvfølgelig også om hvilke typer, som er til rådighed. Generelt skal fodbold være med til at underholde, og det skal man i høj grad i Brøndby. Brøndby har en fed fankultur, og den er jeg helt sikker på, at Jesper ikke vil skuffe. Han vil vise, at Brøndby Stadion er noget specielt, siger U21-landsholdets assistenttræner, Steffen Højer.
Jesper Sørensen på sidelinjen i en pokalkamp som cheftræner for FC Fredericia tilbage i 2018.

Sidst Jesper Sørensen var i Brøndby IF som assistenttræner stod han primært for holdets defensive struktur, hvor han blandt andet var inde over overgangen til en bagkæde med tre mand. Om det bliver tilfældet igen er ifølge Steffen Højer svært at spå om.

– Jeg tror, det kommer til at handle om hans egen vurdering af spillermaterialet i forhold til en bagkæde med tre eller fire. På U21-landsholdet har vi spillet med fire i bagkæden, men jeg ved også, at Jesper har spillet med tre.

– Jeg tror, det afhænger meget af spillermaterialet, og så handler det måske mere om nogle principper, som vil gentage sig uanset formation. Det bliver den her aggressive og offensive del, som han nok vil tage fat i. Men om det bliver en bagkæde med tre eller fire, tror jeg kommer til at afhænge af, hvem han synes, er de bedste spillere til de forskellige opgaver.

Meget mere end en fodboldmand
I halvandet år har Steffen Højer købt ind på Jesper Sørensen plan med U21-landsholdet, og den tidligere Viborg-cheftræner er ikke i tvivl om Sørensens fodboldfaglige evner. Brøndby IF er bare en klub, som kræver meget andet end en fodboldklog mand ved roret, men det er Steffen Højer sikker på, at Jesper Sørensen også magter.

– Jesper har også temperament, og han ved også godt, hvornår han skal tage fat i spillerne og holdet. Selvom han kender Brøndby, så bliver det også nyt for ham at skulle stå forrest nu. Jeg synes, at han har evnerne til at stå forrest, og så synes jeg også, at han er en dygtig kommunikatør, som også er vigtigt i Brøndby.

I december 2022 forlængede Jesper Sørensen og Steffen Højer deres aftaler hos DBU frem til 2024, men da Brøndby bankede på greb Jesper Sørensen chancen. Et fortsat samarbejde i Brøndby IF kommer dog ikke til at ske denne gang.

– Nej, det skal jeg ikke. Og det skal jeg ikke, fordi vi en uge før jul forlængede vores aftaler. Jeg er rigtig glad for at være i DBU omkring U21-landsholdet. Jeg synes, det er et fedt job. Så vidt jeg ved, så skal Jesper også fortsætte med de assistenter, som er i Brøndby, siger Steffen Højer om at tage med til Brøndby som assistenttræner.

Jesper Sørensen får i stedet glæde af Martin Retov samt Frederik Birk, der også har en rolle som chefanalytiker. Nu venter en lang opstart, inden Superliga-sæsonen genoptages den 19. februar for Brøndbys vedkommende, hvor man får besøg af AC Horsens.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Usikker på Chido Obi-transfer

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Holland – Marokko

Brasilien – Japan

Tyskland – Paraguay

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Dansk klub henter Jonathan Hutters