– Det er så tonedøvt og malplaceret, Brøndby

Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen langer hårdt ud efter Brøndby IF i kølvandet på torsdagens udmelding fra formand Jan Bech Andersen.



Jan Bech Andersen er torsdag kommet med en længere udmelding om de voksende fan-problemer i Brøndby IF, og “fællesskab” var det helt store tema fra formanden. Det ord fik han flettet ind ikke færre end seks gange.

Derudover er budskabet fra Jan Bech Andersen, at balladen skal stoppe, og at det kræver “en vilje til forandring på tribunen”. Desuden deltager Brøndby aktivt i den arbejdsgruppe, der blev nedsat af Justitsministeriet efter sommerferien, husker formanden på. 

Det var på tide, at Brøndby IF kom på banen med en udmelding, fastslår Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen – ikke mindst i kølvandet på balladen i Dortmund i tirsdags, hvor en gruppe Brøndby-sympatisører havde krydset den tyske grænse for at angribe FCK’s tilhængere.

Men mest af alt er der tale om for blød retorik, der ikke fører nogen vegne. 

– Jeg gider ikke høre mere om fællesskab, før der er taget seriøs hånd om Brøndbys hooligan-problem, og før ejeren, ledelsen og bestyrelsen vedkender sig, at man har et medansvar for det, der er sket, siger Troels Bager Thøgersen. 

Han fastslår, at Brøndby er hele ude af trit med virkeligheden, hvis klubben tror, at snak om fællesskab er kuren mod de aktuelle problemer.

– Det er så tonedøvt og malplaceret at tale om ‘fællesskab’ og ‘åbne arme’, når hele Danmark, ja hele Europa, har været vidne til det, der på politiets udmeldinger og øjenvidneberetninger virker til at have været et planlagt, organiseret voldsorgie rettet mod ærkerivalen, og som kunne have haft langt værre konsekvenser for de mennesker, det gik ud over, siger Tipsbladets chefredaktør og fortsætter:

– Vi står i en situation, hvor Christansborg er i fuld valgmodus, og hvor politikere hellere end gerne vil ses slå ultrahårdt ned på dansk klubfodbold med tiltag, der måske fungerer, og som måske ikke gør det men ser hårde ud og dermed kan give stemmer blandt den store del af befolkningen, der tror at tribunerne til danske klubkampe ligner noget fra Fight Club.

– Så fatter jeg simpelthen ikke, at man ikke fra Brøndbys og Jan Bechs side kommer med en langt tydligere afstandtagen til det, der skete i Dortmund, rækker hånden i vejret og siger undskyld, og at den slags adfærd ikke kan tolereres eller tilgives og får massive konsekvenser for alle, der på nogen måde var involveret.

– Fodboldfans, familier på og omkring stadion i Dortmund med børn med til det, der skulle være en fed fodboldoplevelse, risikerede at få fyrværkeri kylet i hovedet eller at få tæsk ude på gaden, fordi de havde en forkert trøje på eller bare lige var i vejen. Hvis det ikke er nok til, at vi nåede ud over grænsen til det uacceptable, der medfører hårde, utvetydige konsekvenser, tør jeg ikke tænke på, hvad der skal til.

Troels Bager Thøgersen understreger, at det naturligvis ikke kun er Brøndbys fans, der har sat dansk fodbold i flammer – det er bare ikke nogen undskyldning.

– “Jamen FCK’s fans gjorde også det og det, og der kom FCK-støtter fra Hamborgs ultragrupper”. So what. Hvis man stadig griber til bortforklaringer og synes, den nuværende situation kalder på at beskytte klubben og ballademagerne mod kritik, er man del af problemet ved at se gennem fingre med det problem, der har vokset sig større og større de seneste måneder og år.

– Hvor det tilsyneladende er til at leve med, at der bliver begået hærværk på rivalernes stadion. Hvor man møder op til en pokalfinale for at chikanere fans fra de to finalehold. Og tager på volds- og hærværkstur til udlandet. Og så stadig kan læse, at der er ‘åbne arme’ til næste hjemmekamp, slutter Tipsbladets chefredaktør.

Ifølge Brøndby IF er der på nuværende tidspunkt 70 mennesker på karantænelisten, og listen forventes at blive endnu længere efter den seneste uges ballade. 





► LIVE

LIVE: FCK-profil ramt af kyssesyge

Brøndby blandt verdens mest intense hold

‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’

‘Han har altid været et problem for Portugal’

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Superliga-profil spår dansk Europa-nedtur

– Så er han nok færdig Manchester United!



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

‘De har Superligaens dårligste målmænd’

Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert

Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel

Rundens Hold i Superligaen – 10. runde

Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’

Flere stjerner utilfredse med Man Utd-ledelse

Her kan du se Bodø/Glimt mod Borussia Dortmund

Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’

Langer ud efter verdensstjerne: ‘Sikke en idiot’

Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview

Her kan du se AS Roma mod Real Madrid

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Parken bekræfter: FC København kan blive solgt

Her kan du se LASK mod Liverpool

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Skrev kontrakt med Lyngby: Havde ikke andet valg

Viking-anfører stikker til verdensstjerne