Disse fem spillere kan stadig forlade Superligaen

Det danske transfervindue er lukket. Men der er stadig en mulighed for, at spillere kan forlade Danmark.



De danske klubber kan igen se frem mod spillet på banen.

Det danske transfervindue er lukket, og det skete med nogle sene transfers i Superligaen. Brøndby IF købte Filip Bundgaard, FC København købte Magnus Mattsson og Runar Alex Runarsson, og så købte FC Midtjylland Alhaji Kamara.

Mens der var masser af aktivitet, var der også spillere, der ikke skete noget med.

Og nogle af dem er værd at holde øje med, for der kan stadig ske noget.

Her er fem spillere, der kan forlade Superligaen:

HENRIK HEGGHEIM
22 år, midterforsvarer
Brøndby IF

230859

Den talentfulde nordmand har været lidt inde og ude af holdet i Brøndby IF, og det har været svært at blive klog på, om træner Jesper Sørensen for alvor har fidus til den 22-årige midterforsvarer. Med købet af Jordi Vanlerberghe ser det svært ud for Heggheim at få spilletid, og spørgsmålet er, om ikke det er ved at være tid til en retur til Norge, hvor han kan arbejde på at få mere kontinuerligt spilletid. Det er i hvert fald svært at se, at han skulle spille fast i Brøndby i foråret, hvor konkurrencen er hård med spillere som Alves, Rasmussen, Lauritsen, Tshiembe og den førnævnte belgier.

Vinduet er åbent i Norge og Sverige frem til slutningen af marts.

HANS CHRISTIAN BERNAT
23 år, målmand
OB

230859

Det var ved at udvikle sig til en rigtig HC-fortælling, da Hans Christian Bernat vandt pladsen i OB-målet tilbage i efteråret. Han gjorde det fornuftigt og lignede den målmand, der i foråret skulle sikre fynboerne overlevelse i Superligaen, men fodbolddirektør Björn Wesström ville det anderledes. Svenskeren brugte over syv millioner kroner på Viljar Myhra fra Strømsgodset, og nu står Bernat i en situation, hvor han har udsigt til at sidde på bænken, hvis han bliver i OB. Får han så lov til at skifte? Det afhænger måske af, hvor slemt det er med Martin Hansens rygskade. Med kontraktudløb til sommer peger pilen mod en exit meget snart.

Også her er det helt oplagt med et skifte til Norge eller Sverige.

PETER BJUR
24 år, offensivspiller
AGF

230859

33 minutters Superliga-fodbold. Det er alt, hvad 24-årige Peter Bjur noterede sig for i AGF i efteråret. Danskeren kom til klubben fra Brøndby IF for et år siden, men han har ikke formået at slå sit navn fast i Aarhus-klubben, hvor han er gledet længere og længere væk fra spilletid. Bjur er en dygtig boldspiller, som nok skal kigge sig om efter et andet sted at spille, hvis han vil spille fast. Norge og Sverige er oplagte muligheder, men der er også åbent i lande som Østrig, Tyrkiet og Ungarn.

TOCHI CHUKWUANI
20 år, central midtbanespiller
Lyngby Boldklub

230859

En af januars store transfersagaer i Danmark er ikke kommet nærmere en afslutning. U21-landsholdsspilleren har kontraktudløb til sommer, og han er blevet meldt interessant for en stribe danske såvel som udenlandske klubber. Vælger han en dansk klub, bliver det ikke før til sommer, at han skifter, da transfervinduet er lukket. 
Lyngby har allerede hentet en central midtbanespiller ind i form af Gustav Fraulo, og det kan åbne op for, at de Kongeblå sælger Chukwuani, hvis der kommer et godt tilbud. Det kunne for eksempel komme fra en klub i Tyrkiet – her er der fortsat åbent i en uges tids.

EMMANUEL YEBOAH
20 år, angriber
Brøndby IF

230859

Han blev købt i sommer for en pris på over 10 millioner kroner, men indtil videre har Brøndby IF fået lige præcis intet ud af angriberen fra Ghana. Yeboah har ikke spillet et eneste minut i Superligaen, og i pokalturneringen har han blot fået 13 minutters spilletid. Hvad er planen med Emmanuel Yeaboah, som Brøndby IF i øvrigt afviser at lade stille op til interview? Ingen ved det. Men føler Brøndby, at man har lavet et fejlkøb, er det bare med at komme videre. Og så kan man forsøge at sende spilleren til Sverige eller Norge. Steder, hvor der stadig er åbent. 

Fotos: Imago





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Supercomputer: Her er VM-finalen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Markant ændring i Silkeborg

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’