Disse Superliga-profiler spiller for fremtiden

Flere af Superligaens store profiler går en uvis fremtid i møde, når vejret bliver varmere, og sæsonen færdigspilles. Tipsbladet tager temperaturen på de spillere, som fortsat mangler en afklaring på den anden side af sommerferien.



April bliver snart til maj, og det er ensbetydende med, at sæsonerne rundt omkring skal afgøres. 

Der er dog mere på spil end bare de sportslige resultater. For mange spillere går en uvis fremtid i møde, hvor de endnu ikke ved, hvad de skal på den anden side af sommerferien.

For nogle står kontrakten til at udløbe til juni. For andre er situationen den, at lejeaftalen ophører, så man skal retur til den klub, der reelt ejer en.

Derfor er disse uger særdeles afgørende for mange spillere, som dermed også spiller for fremtiden den kommende tid. Disse spillere er der også en del af i den danske Superliga.

Her er fremtiden uafklaret for flere af ligaens profiler, som vi dermed kan risikere at sige farvel til inden for en nær fremtid. 

Tipsbladets chefredaktør på print, Troels Bager Thøgersen, har udpeget 11 spillere i den hjemlige Superliga, som spiller for fremtiden det næste stykke tid.

Kevin Mensah – 32 år – Brøndby IF

– Kevin Mensah blev i vinter gjort til anfører efter Andreas Maxsøs skifte til Colorado Rapids. Men hvad med kontrakten? Det kommer til at fortælle os en del om de nye ejere, hvordan man håndterer den kontrakt – vægter man at holde på en skattet medarbejder, eller skal der skabes plads til en yngre, salgbar spiller?

Kristoffer Olsson – 29 år – FC Midtjylland

– FC Midtjylland kan købe ham fri i dag ved at betale 30 millioner kroner til Anderlecht, men det nægter jeg at tro, FCM gør. Kan man få aftale med markant rabat, og ser den ny cheftræner fidusen i en forbedret Olsson, der har underpræsteret i Superligaen under Capellas’ kaotiske regeringsperiode sammenlignet med, hvor skyhøje forventningerne var, kunne Olsson godt blive.

Mikkel Duelund – 25 år – AGF

– AGF vil helt sikkert gerne handle Duelund fri af Dinamo Kijev, og Duelund vil gerne blive i Århus. Men det er altså en spicy affære med den kontrakt, der blev forlænget automatisk sidste sommer ved Duelunds forlængelse af lejemålet med NEC Nijmegen som del af de helt særlige regler, der gælder for spillere på aftaler i Rusland og Ukraine.

– Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det ender, men mon ikke Kijev i sidste ende også er villig til at afgive Duelund, som man ikke rigtig har plads til i truppen.

Jesper Hansen – 38 år – AGF

– Mon ikke han og AGF finder frem til en forlængelse? Det vil give mening for begge parter.

Mohamed Daramy – 21 år – FC København

– Det her ligner en af sommerens større transfersagaer, med mindre FC København kan lukke leddet på en handel hurtigt.

– Daramy og især FC København er lidt fanget her. Jo bedre, Daramy spiller, jo mere interessant bliver han for andre klubber, der måske har mere ro i maven ved at betale det store beløb, Ajax helt sikkert kræver for en stadig kun 21 år gammel spiller.

– Det kan blive lidt af et nervespil. Hvem blinker først? Og hvad siger Daramy, hvis en virkelig interessant klub med Europa-gruppespil på menuen byder sig til? Det kunne blive en tidlig handel eller en sen, hvis der mod forventning ikke er nogen, der melder sig, og FC København så får chancen igen hen under transferdeadline torsdag 31. august.

Zeca – 34 år – FC København

– Det bliver jo ikke på en topløn, Zeca fortsætter i FC København, og det er helt relevant at spørge sig selv, om Zeca er bedst tjent med at komme tættere på familien i Grækenland og slutte karrieren der.

Jakob Ankersen – 32 år – Randers FC

– Det dufter jo af en skilsmisse med Randers, hvor Jakob Ankersen har gjort god reklame for sig selv de to seneste runder ved at score mod FCK og FCN. Så er spørgsmålet, hvor karrieren fortsætter, det kunne jo snildt være, en udenlandsk kontrakt lokker.

Tosin Kehinde – 24 år – Randers FC

– Det skriger jo ikke af kontraktforlængelse, når der nu er 2½ måned til udløb, og Kehinde og hans agent har afvist en forlængelse, vel?

– Han er så interessant, at der bør komme en udenlandsk klub susende, men lur mig, om der ikke også er en Superliga-klub eller to, der overvejer, om det er værd at forsøge sig med en Bosman-transfer.

Emiliano Marcondes – 28 år – FC Nordsjælland

– Det er ikke let at forhandle spillere ud af kontrakter i Premier League, men man skal aldrig sige aldrig med et år tilbage på Bournemouth-kontrakten, og når der nu er andet i livet end at hive de sidste mønter hjem, der fylder for Emiliano Marcondes,

– Det letteste er sandsynligvis at få Marcondes ud på endnu en lejeaftale, men om det bliver til FC Nordsjælland er for tidligt at sige.

Mads Bidstrup – 22 år – FC Nordsjælland

– Bidstrup har virkelig gjort flot opmærksom på sig selv. Kan FC Nordsjælland få lejet ham igen? Det er langt fra sikkert,

– Brentford er en af de klubber, hvor udlejning ikke er ensbetydende med, at karrieren i klubben er ovre, så vi skal ikke udelukke, at Brentford hiver ham hjem og giver ham chancen i næste sæson.

Jeppe Tverskov – 30 år – OB 

GettyImages-1241980449

Tverskov er 30 år og måske den bedste spiller i OB. Det dufter af en tur til udlandet efter kontraktudløb eller til en af de største Superliga-klubber – FC Midtjylland viste vejen ved at gafle Stefan Gartenmann i Sønderjyske sidste sommer,

Når der er gået så længe, er det ikke sandsynligt, at det bliver til en ny kontrakt i OB. Mon ikke, førsteprioriteten er udlandet.

Fotos: Lars Rønbøg/Getty Images





‘Der er så mange cowboys i den her verden’




LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

‘Der er så mange cowboys i den her verden’

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

FC København-farvel rykker nærmere

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Brasilien – Japan

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Tæt på kæmpetransfer

Hård dom over Kvistgaarden

Spændende melding

Holland – Marokko

Zorniger fremhæver transfervindue

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Tyskland – Paraguay



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Usikker på Chido Obi-transfer

Her er 16.-delsfinalerne til VM