RANDERS (Tipsbladet): Da Thomas Thomasberg var cheftræner i Randers FC og siden blev det igen i FC Midtjylland for to år siden, jokede han galgenhumoristisk med, at det jo aldrig var lykkedes ham at slå FC Midtjylland med Randers FC.
Og det gælder for flere andre cheftrænere i Randers FC.
Ikke siden 2012 har Randers FC slået FC Midtjylland, og fredag skal randrusianerne forsøge sig nok en gang.
Og statistikken er man dødtræt af i den randrusianske Superliga-trup, ikke mindst fordi det har været tæt på i denne sæson.
– Det skal være som vores første møde i sæsonen. Vi var modige og dygtige med bolden, og med lidt mere skarphed og kløgt i den sidste time, havde vi vundet uden store problemer med en mand i overtal. Som jeg sagde til TV efter den kamp: ‘Hvis vi ikke vinder den kamp, vinder vi jo aldrig over Midtjylland.’ Men det er sådan en kamp, vi skal spille, siger André Rømer til Tipsbladet.
– Vi skulle have vundet, senest de var her, hvor de stjal et point til sidst på et dumt straffespark. Vi har været rigtig tæt på mange gange, og vi skal ikke lade os forblænde af kampen. Det store wakeup-call for os er, at vi skal op i et helt andet niveau og en helt anden intensitet fra første minut, siger forsvarsspilleren Daniel Høegh til Tipsbladet.
Superliga-slag i Herning
Både Rømer og Høegh har spillet for FC Midtjylland og været på den rigtige side af dominansen i opgøret.
Men for et par uger siden var de to i den grad på forkerte, for det gik rigtig skidt for Randers, senest man mødte FC Midtjylland.
Det var 16. marts, hvor Randers var nede 0-3 ved pausen i Herning og kunne have indkasseret dobbelt så mange mål, hvis det ikke havde været for målmand Paul Izzo og kvaliteten af FCM’s afslutninger.
Og det kampbillede er lidt for kendetegnende for Randers her i 2025, mener de to Randers-veteraner.
– Vi har en kamp i banken fra for et par uger siden mod Midtjylland, og vi er nødt til at komme op i et meget højere tempo for at gøre os gældende her. Det er top-modstanderne i Danmark, vi spiller mod nu. Og med den størrelse klub, vi er, har vi ikke råd til, at vi ikke rammer tæt på max. Gør vi ikke det, har vi problemer. Og sådan bliver det også mod Midtjylland fredag, siger Daniel Høegh.

– Der overrumplede de os fra start, og det har været en kedelig tendens på det seneste, at vi starter ret svagt. Det er næsten som om, at kommer lidt bag på os, at tempoet er så højt mod de her gode hold. Så meget af det ligger hos os selv, siger Daniel Høegh.
– Vi skal være mere klar i første halvleg. Der har været for mange dårlige første halvlege. Det er vel kun mod Brøndby og AGF, at vi har været bedst i første halvlege her i 2025. Lyngby var lidt frem og tilbage, uden vi var decideret dårlige, men vi skabte heller ikke nok. I opstarten i år talte vi om, vi ikke havde lukket et mål ind i de første 15 minutter i vores kampe, og at vi generelt var rigtig gode i vores første halvlege. Det er virkelig vendt nu, hvor vi ikke helt kommer ud af starthullerne, siger André Rømer.
Randers spillede ud over den uafgjorte kamp i efteråret på hjemme også mod FC Midtjylland i slutningen af grundspillet i begyndelsen af 2024, hvor FCM var voldsomt heldig med at vinde, så i spillet ser Høegh og Rømer ikke mesterholdet som nogen uovervindelig modstander.
– Vi har stadig alt at spille om, fordi det er så tæt. Og jeg går ud fra, at holdene indbyrdes vil tage flere point fra hinanden. FCK er tæt på FCM lige nu, og det kan være anderledes igen om nogle uger. Det går meget op og ned, og vi har alt at spille for, også hvis vi skulle tabe kampen på fredag. Men vi skal sørge for, hullet ikke bliver for stort, så vi skal bestige et bjerg. Vi skal hænge på og have sejre, vi skal have rettet op på blamagen mod FCK, og det ville være fint at gøre på fredag, siger Daniel Høegh.
– Jeg synes, vi har mange strenge at spille på. Vi har store, stærke og hurtige folk oppe foran. Vi kan spille bolden op foran og forbi deres pres. Det lykkedes os ikke senest, vi mødtes, hvor de var rigtig dygtige i deres pres. Forhåbentlig er banen lidt bedre end den, vi sidst spillede på, så vi nemmere kan spille bolden op nedefra, siger André Rømer.
– Men vi har også muligheden for at spille lidt mere direkte. Vores to oppe foran er hurtigere end de fleste i deres bagkæde, så vi har godt med muligheder. Det er også der, vi har haft noget af vores succes i år. Det behøver ikke være tiki-taka og flot hele tiden. Vi kan spille mere direkte, når det er nødvendigt, siger Rømer.
Der er Superliga-kamp mellem Randers FC og FC Midtjylland fredag aften i Randers.
Læs også om Superliga-klubbernes spillerbudgetter her.
LIVE
TransferLIVE: VM-stjerne tilbudt til Tottenham
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper