FCK-spiller på fredag? Jeg er glad her, men…

FC Københavns guldfugl Roony Bardghji føler sig klar til det næste skridt. Så er spørgsmålet bare, om det bliver denne januar. Selv kan svenskeren ikke garantere, at han fortsat er i FCK, når transfervinduet smækker i. Det fortæller han til Tipsbladet.



Tipsbladet på Frederiksberg.

En ny dag, en ny storklub meldes interesseret i FC Københavns svenske guldfugl Roony Bardghji.

Det er et meget godt billede på, hvordan FCK-topscorerens januar har set ud. Tottenham, Chelsea, FC Barcelona og mange andre giganter er blevet nævnt i samme sætning som Roony Bardghji, der forsøger at holde snuden i sporet og fokusere på fodbolden.

Alligevel føler svenskeren sig klar til at tage det næste skridt, og det kan også meget vel være, at det bliver i løbet af transfervinduets sidste dage. Roony Bardghji kan i hvert fald ikke garantere, at han også spiller i FC København efter den 1. februar.

– Det kan jeg ikke svare på. Jeg er glad her, men det der sker, sker. Det er meget svært at sige, og jeg tænker heller ikke på det, siger Roony Bardghji til Tipsbladet og resten af den fremmødte presse efter FCK's træningskamp mod AGF lørdag eftermiddag.

Faktisk synes 18-årige Roony Bardghji, at det ikke altid er helt nemt at skulle forholde sig til daglige skriverier i pressen, mens han også skal koncentrere sig om sin fodbold. Han erkender dog, at det er smigrende, at stort set alle Europas topklubber følger ham.

– Det er fedt og stort. Det er en drøm, at store klubber vil have en, men samtidig er mit fokus her. Men det er selvfølgelig stort, siger Roony Bardghji.

229881

I FC København har Roony Bardghji for alvor slået igennem i denne sæson, selvom han allerede i efteråret 2021 bragede ind på Superliga-scenen. Svenskeren skal dog gøre sig flere overvejelser omkring en kommende arbejdsgiver.

I klubber som Chelsea, Tottenham og FC Barcelona vil der være lang vej til startopstillingen, mens han formentlig også vil kunne tage et andet og lidt lavere skridt, hvor vejen til spilletid vil være kortere. 

Roony Bardghji tager disse overvejelser ganske roligt.

– Det tager jeg, når det kommer. Lige nu tænker jeg ikke så meget på det. Jeg må vente på, at der kommer et bud fra en klub, og så må man se, hvilken klub der vil have en, og så må man tænke på de ting der. Det er svært at svare på nu, da jeg ikke tænker så meget på det.

Offensivspilleren, der har scoret ti mål i denne sæson, har kontraktudløb med FC København om to år. Det peger dog ikke umiddelbart i retning af, at Roony Bardghji bliver meget længere end den nuværende kontraktperiode.

– Ikke så meget, nej [snakker vi om forlængelse, red.]. Jeg har ikke så mange kommentarer til det. Indtil videre har der ikke været så meget [snak om det, red.]. Der har været nogle snakke, men det har været om nogle andre ting. Vi er glade, og der er ikke noget problem med de ting.

Roony Bardghji skiftede iøvrigt agent i december, hvor han kom i folden hos kæmpefirmaet CAA Base, der blandt andet har Harry Kane og Kingsley Coman blandt sine klienter. De har til huse i England, hvor man sagtens kan forestille sig blive Roony Bardghjis næste destination.

Det bliver dog ikke en billig omgang, da en pris på omkring 186 millioner kroner har været nævnt i den britiske presse. Hvis først de største Premier League-klubber begynder at byde hinanden op til dans, så kan FCK formentlig også sigte højere.





TransferLIVE: De henter Casemiro




LIVE

VM-LIVE: Kæmpe kaos i kulissen!

Belgien – Iran

Marcondes afviser tilbud, men…

Kæmpe dansk succes: ‘Han har taget byen med storm’

Lurer på to Midtjylland-spillere: ‘Vi står klar’

Jens Stage-skifte i fare

FC Midtjylland sælger midtbanespiller

Alexander Lind i kæmpe hyldest



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Forlænger med Brøndby trods interesse fra Salzburg

Stor dansk transfer på vej – udeblev fra træning

Overvejer stor ændring for Patrick Dorgu

‘Så bliver min sommer ikke, som jeg ønsker den’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Superliga-skifte? I dialog med Kasper Dolberg

Superliga-klub i dialog om FCK-spiller

Enighed – dansk stortransfer tæt på

Superliga-boss med spændende transfermelding

Interessant melding om VM-profil



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Dame N’Doye scorer nyt job

Brøndby bekræfter: Arbejder på transfer

Afsløring: Stort Superliga-salg – lægetjek søndag

Spændende SL-nyhed: ‘Et meget vanskeligt sted’

Tordner mod VM-træner

Holland – Sverige

FCK sælger Jordan Larsson – her er prisen

Spanien – Saudi-Arabien

Superliga-transfer? Prisen stiger med 50 millioner

‘Det største tilbageslag i min karriere’

Vil smadre transferrekord

Udeblev fra træning – Superliga-transfer på vej



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Bekræfter: Nye regler kommer i Superligaen 

Vigtigt nyt for ‘AC’