Farvel efter 23 år: Man siger ikke Thomas Augustinussen uden at sige AaB

Da Thomas Augustinussen kom til AaB, var han en usikker 13 årig knægt fra Aabybro nordvest for Aalborg. I dag er han 37 år gammel, dobbelt danmarksmester, tidligere A-landsholdsspiller og nummer fire i rækken af spillere med flest kampe for sin klub.

Bag de nøgne fakta gemmer der sig en historie om næsten et helt ungdoms- og voksen liv det samme sted, men når 2018 bliver til '19, stopper Augustinussen i AaB. Assistenttræneren skal sælge forsikringer for Tryg, og derfor skal han sige farvel til AaB, der ellers har gjort ham til den, han er i dag.

– Det er meget min identitet. Man siger ikke rigtig Thomas Augustinussen, uden man siger AaB. Så det bliver specielt at starte sin nye identitet.

Den snart forhenværende AaB'er kom til klubben i 1995 og har bortset fra halvandet år i RB Salzburg været der siden. Som ungdomsspiller, profil på førsteholdet, anfører og senest to år som assistenttræner.

Thomas Augustinussen taler med varme i stemmen om de spillere, han kommer til at savne, og de venskaber, han har knyttet i sine knap 23 år i klubben: Rasmus Würtz, Kasper Risgård og Patrick Kristensen, som han har spillet sammen med i årevis; Poul Erik Andreasen, Poul Buus, Jacob Friis og Ashley Tootle, som han har delt kontor med; Lars Søndergaard og Morten Wieghorst, cheftrænerne, han har lært så meget af.

Derfor bliver det med et vist vemod, når han går på vinterferie og starter op i Tryg Forsikring efter nytår.

– Dengang jeg stoppede som spiller for to et halvt år siden, var jeg også rigtig ked af det, og det var hårdt, men jeg fortsatte jo i AaB, så det blev ikke så hårdt, som jeg havde troet. Jeg blev ved med at være i den dagligdag, jeg havde været vant til, så det blev ikke så specielt. Jeg tror, det her skifte bliver mere specielt, siger han.

Men Augustinussen er overbevist om, at beslutningen og ikke mindst timingen er den rigtige.

– Den er truffet over flere måneder, og jeg har da også tænkt meget og lavet plus og minus-lister. Jeg har snakket med mine "livsrådgivere": familie og venner. Fra jeg snakkede med min kommende chef første gang til nu, er det kommende job bare vokset inden i min mave. Det føles helt rigtigt, og jeg er helt afklaret med, at det er slut, siger han.

– Jeg føler også, det er et godt tidspunkt at prøve noget andet. Hvis jeg var fortsat i AaB fem år mere, og derfra skulle have en ny uddannelse og ny karrierevej… Jo ældre man er, desto sværere bliver det.

Når børnene har fri, er far væk
Når Thomas Augustinussen skal forklare, hvorfor han forlader den klub og den fodboldverden, der har dannet grundlag for hans selvbillede i to årtier, bruger han den forgangne weekend som eksempel. Da spillede AaB i Farum, var han væk stort set hele lørdag og hele søndag.

Sådan er det ikke hver weekend, AaB spiller jo eksempelvis også hjemmekampe, men når boet skal gøres op, forsvinder mange timer på danske motorveje og Superliga-stadioner. De timer kunne han have tilbragt med sin hustru, sine døtre i skolealderen og sin søn i børnehavealderen.

– Når de har fri, er far væk. Jeg har snakket med flere, der har været i fodboldbranchen i mange år, og noget af det eneste, de har fortrudt, at de er gået glip af deres børns opvækst. Det har helt sikkert også spillet ind i mine tanker. Enten skulle det være fodbold, eller så skulle det være noget andet. Hvis jeg valgte fodboldretningen, ville det betyde, at det ville gå ud over mig som familiefar.

Den skillevej endte altså med at føre Thomas Augustinussen ud af sin komfortzone, mod det civile erhvervsliv og ind i et liv med fri i weekenderne. Den anden del af forklaringen skal findes i, at han kontrakt med AaB alligevel stod til at løbe ud efter nytår.

– Vi har snakket sammen, mig og Gaarde, og jeg har også fået at vide, de ville forlænge med mig. Men jeg har ventet på, at det skulle blive mere konkret, og måske følt, det har gået lidt langsomt. Hvis jeg havde haft kontrakt liggende på bordet i sommer, havde jeg sikkert også forlænget den, siger han.

Måske var der en dybere mening med, at AaB tog sin tid, for i mellemtiden opstod muligheden altså for at skifte spor, og den tog Thomas Augustinussen. Men selv om der ikke længere skal stå "AaB" på hans visitkort, kommer klubben stadig til at stå ham nært.

– Jeg bliver altid ved med at være AaB’er i hjertet, og mon ikke bliver tilbudt rollen som ambassadør i AaB, og jeg skal ud til nogle hjemmekampe og holde det ved lige, siger han.

– Jeg har opvækst min i AaB, som menneske er jeg gået fra at være den usikre dreng på 13, der startede i AaB, og er vokset personligt med årene. Den livsuddannelse har jeg fået gennem AaB. AaB har været med til at forme mig som menneske, nu skal jeg så formes videre i Tryg.