Sommeren er over os, og uanset om du lige skal dreje en sidste omgang på ergo-stolen inde på det gabende tomme kontor, inden den står på ferie – eller om du allerede ligger og steger i en skoldhed strandstol i Marmaris med en kold bamse i hånden – så er det ikke til at komme udenom, at der i næste uge, ja nærmere bestemt fredag den 18. juli, atter står Superligafodbold på menuen, når landets smukkeste klub tager imod landets rigeste på Viborg Stadion.
Det betyder også, at de næste 48 ugers tid står på ekstremt fluktuerende puls, konstant svedige håndflader, vedvarende spændingshovedpine – og ikke mindst et ualmindeligt skarpt lobbyarbejde i privaten for at få kalenderen til at gå op, så man kan få sin fodboldtid i fred.
Altså uden at skulle tænke på noget som helst andet, end hvad der sker i de 2 x 45 minutter (plus tillægstid), når man enten står på stadion eller sidder klistret til skærmen.
En ny sæson betyder også et nyt kapitel i fortællingen om dansk fodbold, hvor helte skal hædres, skurke skal udpeges, vindere skal kåres og tabere findes – i hvad der kommer til at føles som et 32-runders følelsesmæssigt hurlumhejhus.
Derfor drister jeg mig til at læne mig ud over de stynede nerver og kaste mig ud i en let og elegant slalom ned gennem det, som jeg tror bliver sæsonens store overskrifter – ud fra de spørgsmål, som Tipsbladet har sendt mig i anledning af sæsonstarten.
FC København er storfavoritter
Hvis vi starter fra toppen, så er min klare overbevisning, at FC København er storfavoritter til at genvinde det danske mesterskab.
Transfer wishlist
Prøv Tipsbladets transferønskeliste herunder. Du vælger den Superliga-klub, som du vil handle for. Du kan købe spillere fra de andre Superliga-klubber eller selv tilføje spillere. Når du er færdig med at købe og sælge, kan du dele din ønskeliste på sociale medier eller se, hvordan andre fans har handlet. Priserne er fra Transfermarkt.
Det skyldes ikke mindst, at de har Superligaens stærkeste trup og allerede har vist en forholdsvis aggressiv adfærd på det stadig spæde transfermarked, hvor der bliver handlet på hylder, som ingen andre Superliga-klubber kommer i nærheden af.
Ja, det syner næsten af, at Lars Seier bare trykker de matadorpenge, som Danmarks Bayern München behøver for at købe præcis de spillere, de har lyst til. Så mon ikke København cruiser endnu et mesterskab hjem?
Jeg kan ikke se, hvem der skulle kunne presse dem, og jeg kan ikke komme i tanke om en eneste anden reel guldkandidat – skulle det da lige være, hvis de evige rivaler fra Brøndby finder noget frem fra godteposen. Men jeg har min tvivl.
Gyser i bunden af rækken
Men nu gider vi heller ikke bruge mere af den dyre spalteplads på mesterskabskandidater – for de får så rigelig sendetid, de kære københavnere.
Anderledes spændende og drabeligt bliver det i den anden ende af tabellen, hvor der skal findes to gange sorteper, som må tage billetten ned i 1. Division – som vist nok har fået navn efter et nyt bettingselskab.
Superligaen har den tvivlsomme ære af at have Europas højeste nedrykningsprocent, hvilket betyder, at mange klubber kan blive fedtet ind i det absolut nederste hængedynd med kniven for struben.
Set fra bunden, så tror jeg, at den usandsynlige oprykker, Fredericia, også bliver den mest sandsynlige nedrykker. Selvom jeg glæder mig til at se, hvad holdet fra E45 har at byde på, så tror jeg ikke, det er meget – og mon ikke de sidste bliver de første, som der står i Matthæusevangeliet.
Topfavoritterne til at følge med ned er henholdsvis SønderjyskE og Vejle. Førstnævnte har momentvis set rigtig gode ud, mens holdet fra Nørreskoven har et overlevelsesinstinkt af en anden verden. De har derudover allerede handlet markant ind – primært dubiøse spillere med brogede karriereforløb eller lange skadeslister.
De skuffer
Ja, hvem bliver så sæsonens store skuffelse? Min objektive fornemmelse peger mod Claus Tyndskids Mark derude vestpå. Mon ikke Bestseller-sponsorslipset strammer i mere end én forstand, når spillet ikke fungerer, og hele regionens multinationale hold ikke kan følge med de store drenge fra København.
Ja, jeg tror faktisk, at Football Club Midtjylland går en ganske pauver sæson i møde, og jeg kan have min tvivl om, hvorvidt de overhovedet lander på nogle af de spændende pladser.
Anderledes sjovt tror jeg, de får det på Fyn, hvor det viborgensiske andethold godt kunne få en rigtig fin sæson – og dermed være et kvalificeret bud på sæsonens overraskelse.
Jeg glæder mig meget til at byde striwerne – og ikke mindst Morten Bech Højgaard – velkommen tilbage på førsteklasse.
På det individuelle plan bliver det selvfølgelig også spændende at se, hvem der bliver topscorer.
Såfremt German Onugkha er at finde i Superligaen efter transfervinduet lukker (han må i øvrigt gerne komme til Viborg), så er han et oplagt bud. Derudover er den oldgamle dark horse Patrick Mortensen også en kandidat, ligesom Tonni Adamsen nok også leger med, hvor det er sjovt.
Mon ikke vi også skal byde velkommen til et par nye angribere i suppen – og lad os da bare smide Tim Freriks i en Viborg-trøje med i topscorerduellen.
Mange spørgsmål i Viborg
Vi nærmer os sidste port på slalombakken, og vi skal selvfølgelig også et smut forbi Viborg, som pt. står et meget uforudsigeligt sted. Vi har allerede sagt farvel til Renato Jr. og en række marginalmænd, men meget kunne også tyde på, at store profiler – især Serginho, men også folk som Isak Steiner Jensen – måske har hørt domkirkeklokkerne ringe for sidste gang i denne omgang.
Samtidig ved vi ikke, hvad der kommer ind, og eftersom Morten Jensen-doktrinen tilsiger, at Viborg handler sent i vinduet, må vi nok væbne os med lidt tålmodighed.
Læg dertil, at vi i skrivende stund ikke har en cheftræner, hvilket gør det endnu sværere at komme med et bud på, hvor grønt håbet skal være. Det er som bekendt svært at spå – især om fremtiden.
Jeg vælger dog at have fuld tillid til Agesen og co., så jeg sætter børnenes opsparing på, at sæsonen 25/26 bliver en viborgensisk genkomst i Top 6 – med noter af en tur i Europa.
Hvis jeg her på falderebet lige skal komme med et insider-staldtip til alle Superliga-managers derude, så vil jeg straks få fingrene i Viborgs Yonis Njoh! Franskmanden bliver uden tvivl Superligaens helt store åbenbaring med sine skarpe driblinger, store spilintelligens og kølighed foran kassen.
Superligaens backs kan allerede nu godt begynde at ryste i bukserne og lære et par franske bandegloser – for de kommer til at blive kørt godt og grundigt rundt i karussellen. Njoh bliver den næste i kongerækken af store Viborg-kanter, og han er på årets hold, når sæsonen er omme. Du hørte det her først.

LIVE
TransferLIVE: Andreas Maxsø til Brøndby?
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
INTERVIEW
Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse
EKSKLUSIVT
Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen
LIVE
Superliga-LIVE: Otte spillere er ude for AGF
OPTAKT
Lyngby BK – AGF
MEDIE
Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Klar besked om AGF
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
TOPNYHED
Alexander Zorniger sætter ny fyringsrekord
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob
STORT INTERVIEW
Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
CUSTOM
Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!
INTERVIEW
Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote
NYHEDER
Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag
NYHEDER
Infantino dropper udskældt FIFA-plan
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
NYHEDER
Blev jagtet af Brøndby – tager til Bundesligaen
NYHEDER
DBU-formand: Tilliden til Infantino er væk
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’