FC Midtjylland-scoop? ‘Han nyder kæmpe respekt’

Mike Tullberg nyder kæmpe anseelse i Tyskland.



En vaskeægte Superliga-bombe har Tipsbladet kunnet løfte sløret for fredag eftermiddag.

Thomas Thomasberg er fyret i FC Midtjylland, og hans afløser bliver ifølge Tipsbladets oplysninger Mike Tullberg, der vender hjem til Danmark efter en årrække som U19- og U23-træner i selveste Borussia Dortmund

Og den nyhed overrasker ekspert Flemming Povlsen, der så sent som i sidste uge kommenterede FC Midtjylland for Disney+. 

– Det er en meget overraskende melding og timing. Man kunne synes, at det kørte lidt på skinner igen, og de har ikke tabt i rigtig, rigtig mange kampe. Og man har heller ikke set tegn på de her kriser, siger Flemming Povlsen til Tipsbladet og tilføjer: 

– Men dog vil jeg sige, at da de fyrede de to assistenter i efteråret, hvor Thomasberg fik lov til at blive, blev det for Thomasberg en udsat position. Så der har været et eller andet røre omkring trænerstaben. 

– Og så har der været diskussion om Midtjylland, der jo er et af de største hold i Superligaen. Har de evnet at have nok kontrol i kampene? Har de evnet at være dominerende? At kunne sætte de mindre hold på plads? Det har de ikke, og jeg tror, at man gerne vil have større fokus på, at Midtjylland skal dominere og kontrollere kampene mere, sprinte mere, presse mere og få pustet liv i de store talenter. Det tror jeg, at man kan få ind med Tullberg.

– Men jeg tænker da, at Thomasberg vil være enormt overrasket over den besked, han har fået. 

‘Mike Tullberg nyder enorm respekt’

Selvom Flemming Povlsen mest af alt har beskæftiget sig med Superligaen og dansk fodbold de seneste år, har han dog også fulgt Mike Tullberg.

Flemming Povlsen var nemlig selv spiller i Dortmund i en årrække i 1990erne, og han følger stadig den tyske storklub tæt. Og derved har han altså også fulgt sin succesfulde landsmand, som også tidligere har været rygtet til blandt andre Brann og andre tyske klubber.

– Det er klart, at der vil være et stort spring fra at være U19- eller U23-træner til at skulle stå i spidsen for et hold som FC Midtjylland, som har mere eller mindre mere færdigudviklede spillere, og som skal præstere. Det er et andet setup at være træner for et voksenhold.

– Men Tullberg har en filosofi med fra Dortmund, og så er han enormt engageret. Jeg kan sammenligne ham lidt med Bo Henriksen i sin ageren på sidelinjen – en træner, der er enormt medlevende og passioneret på sidelinjen. Så det bliver en anden synlighed, som Midtjyllands spillere og publikum vil se, går jeg ud fra, siger Flemming Povlsen. 

Hvordan har han været anset i Tyskland? 

Fra day one har hans passionerede arbejde givet ham stor respekt i og omkring toppen i Dortmund. Det er også derfor, de hentede ham op på førsteholdet i en periode i foråret: Han kan nogle af de ting, Dortmund gerne vil. Så han nyder kæmpe respekt, ellers er man heller ikke i en så stor klub så længe. 

– Han har også ledet holdet i store europæiske kampe i Youth League og uddannet en masse dygtige unge spillere. Han har været en leder, som de har kunnet stole på og haft stor respekt for, og nu er det måske også på tide, at han får lov til at arbejde med et voksenhold, 

– Det får han lov til nu, og det er en kæmpestor opgave, han får i Midtjylland. Tullberg kan om nogen stå og sige til stortalenter som Dario Osorio, Franculino og så videre, hvad det kræver at være i en storklub som Dortmund. Når man har stået på sidelinjen for Dortmund i Champions League og Bundesligaen, så har man en vis form for street credit.

FC Midtjylland har endnu ikke bekræftet nyheden.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Supercomputer: Her er VM-finalen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Markant ændring i Silkeborg

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’