FCK og BIF jagter Lyngby-talent: Det gør ondt på os at se mediecirkusset

Lyngby Boldklub håber, at klubben kan holde på den eftertragtede målmand Jonathan Ægidius, og så satser den på at hente en offensiv forstærkning i januar.



Kun AC Horsens scorede færre mål end Lyngby BK i Superligaens efterår. Det vil de kongeblå gerne lave om på, når ligaen vender tilbage, og de skal slås for overlevelse.

Derfor er førsteprioriteten for transfervinduet at finde en offensiv forstærkning, efter klubben har taget afsked med André Riel og Ertugrul Teksen. Det fortæller Nicas Kjeldsen, der er talentchef af titel, men som sammen med direktør Andreas Byder varetager funktionen som sportschef, indtil Lyngby finder en permanent løsning.

– Vi håber, vi kan finde en offensivspiller mere, der kan supplere den udmærkede trup, vi allerede har, og som vi stadig mener, vi kan få meget mere ud af. Så grundlæggende tror vi ikke, der kommer til at ske så meget hos os, men det kan selvfølgelig ændre sig frem mod deadline, særligt hvis der kommer bud efter nogle af vores spillere, siger han til tipsbladet.dk.

Selv om Lyngby Boldklub stadig er i en langt bedre økonomisk forfatning end for tre år siden, da klubben var tæt på at gå konkurs, kæmper de nuværende ejere stadig for at bringe balance i tallene. Spørgsmålet er derfor, om der er penge til forstærkninger i januar.

Læs også:Tipsbladet vurderer: Sådan gik sommerens transfervindue i BIF, AaB og LBK

Svaret er ifølge Nicas Kjeldsen “ja”.

– Vi har muligheden for at agere, men det er ikke sådan, at vi har en blankocheck til rådighed fra bestyrelsen. Men inden for det råderum, vi har, der har vi mulighed for at tilføje noget til truppen, og det kigger vi som sagt på. Økonomisk har vi de sidste år fået styr på vores butik, og det sætter vi selvfølgelig ikke over styr på en måned, siger han.

– Det vigtigste er, at de beslutninger, vi tager, uanset om det er tilgange, afgange eller forlængelser, passer ind i vores plan og strategi, også på den lange bane. Målet for sæsonen er stadig overlevelse, og vi vil gerne have endnu flere af egen avl på banen. Det holder vi fast i, selvom vi godt har set kampe i 2020 og ved, at resultaterne ikke har været gode nok. Det ved spillerne også, og de er kommet tilbage med ny sult og lysten til at selv at være med til at vende skuden.

En af de spillere af egen avl, som Lyngby gerne vil have kørt ind på Superliga-holdet, er Jonathan Ægidius. Den talentfulde målmand har dog konkraktudløb til sommer, og ifølge B.T. har både FC København og Brøndby IF tilbudt ham kontrakt.

Læs også:Transferugen i Danmark: Superligaen venter på topligaerne

I Lyngby har de dog ikke opgivet at beholde U19-landsholdskeeperen.

– Vi har godt set, at der er spekulationer i pressen, og dem ønsker vi egentlig ikke at bidrage til. Vi har tilbudt en pakke til Jonathan, som vi synes ligger i rigtig fin forlængelse af den gode udvikling, han har haft hos os, og som matcher de ønsker, han har haft i forhold til den fremtidige udvikling, siger Nicas Kjeldsen.

– Det er op til ham at vælge nu, og det gør da lidt ondt på os at se en ung knægt havne i det mediecirkus, der udspiller sig.

18-årige Ægidius har stadig sin første Superliga-kamp til gode, men debuterede for Lyngby i efteråret. Det var i pokalkampen mod Slagelse B&I, som Lyngby endte med at vinde 9-0. Som regel er det dog Thomas Mikkelsen, der spiller, og Frederik Schram, der sidder på bænken for Lyngby.

Læs også:Transferstrid: Brøndby og FCK kæmper om samme spiller
Læs også:Transfersnak med “CV”: På denne front sker der noget på et tidspunkt
Læs også:Transferplanen: Kriseramte Lyngby jagter offensiv forstærkning




LIVE

TransferLIVE: Tidl. OB-tysker ophæver kontrakten

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

Her er VM-turneringens hold

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”

Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

LIVE: FCK, FCN og FCM trækkes i Conference League

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Han er VM’s bedste spiller

LIVE: AGF’s Champions League-modstander trækkes

FC Midtjylland kræver kæmpe millionbeløb



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Superliga-boss afslører klubbens spillerbudget

LIVE: AGF og FC Midtjylland i Europa League-bowlen

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England

Imponeret af FCK: På Champions League-niveau

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: FC København sælger Achouri

FC København kan miste endnu en stjerne

Medie: Clement Bischoff skifter til denne klub

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Tullberg bekræfter FCM-skifte

‘Spanien var det bedste hold’

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse

Klar for FC København

Afslører: Hoffenheim byder på dansk profil



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Vallys afslører flere års hemmelig dialog

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe