FC København er Danmarks mest succesfulde klub de seneste 20 år. Løverne har i den periode vundet 12 mesterskaber, seks pokaltitler og deltaget i Champions League flere gange. FC København er også den klub, der har flest penge – så har løverne i virkligheden købt sig til succesen og syltet talentarbejdet?
Vurdér selv – klik her og læs begrundelsen for FCK-holdet samt kriterierne for udvælgelsen.
I forbindelse med Tipsbladets talenttjek af de 14 bedste klubber i Danmark står det klart, at FC København indiskutabelt har udviklet en række store navne, som både har sikret klubben sportslig succes og mange transferkroner. Men der er bestemt også mangler.

Da Sune Smith-Nielsen, der er udviklingsdirektør i FC København, bliver foreholdt de 11 spillere af Tipsbladet, slår han fast med det samme, at han ikke er helt enig i udvælgelsen.
– Jeg ville ikke have taget Marc Dal Hende med på holdet. Jeg synes, Morten Hjulmand er bedre, så det havde jeg gjort uden at blinke. Han spiller i Italien og er dansk U/21-landsholdsspiller. Han skal på, fastslår Sune Smith-Nielsen.
Fire fokusområder som omdrejningspunkt
Sune Smith-Nielsen har været tilknyttet FC København siden 2008, og alle år har han beskæftiget sig med talentudvikling. I december fik han titlen udviklingsdirektør.
Der er altså ingen i FC København, der har større indsigt i klubbens ungdomsarbejde. Et arbejde, der bygger på fire fokusområder. Strategi, spillerudviklingsprogram, staben og en stærk rekruttering.
Især strategien er afgørende.
– Den bidrager til transferkroner, som er en vigtig del af forretningen. Vi skal stræbe efter at have et højt antal egenudviklede spillere, og målet er, at vi kan komme op på at have otte-ti af vores egne talenter i en trup på måske 24 spillere. Det vil betyde, at vi kan bruge det transferbudget, der er til rådighed, på endnu bedre spillere, fordi mange pladser i truppen er optaget af vores egne spillere, forklarer Sune Smith-Nielsen.
Han mener, at ungdomsarbejdet i FC København er velfungerende, og han hæfter sig blandt andet ved, at klubben er begyndt at hente talenter fra udlandet. Senest eksempliciferet ved Marko Stamenic, der kom til FCK i sommer hele vejen fra New Zealand.
– Vi er i gang på 13. år, efter at projektet blev søsat af Carsten V. Jensen. For fem-seks år siden blev talentarbejdet strategisk forankret. Vi har et stort fokus på spillerudviklingsprogrammerne – det vil blandt andet sige træningen, spillestilen, det mentale og så videre. Og der synes jeg, vi holder et højt niveau med over 25 fuldtidsansatte i sektoren, siger Smith-Nielsen.
Når man ser på det FCK-mandskab, der er udgangspunktet for denne artikel, er det værd at bide mærke i, at løverne har fostret langt større navne i offensiven end i defensiven. På midtbanen og i angrebet huserer spillere som Thomas Delaney, Jonas Wind og Andreas Cornelius, mens forsvaret udgøres af blandt andre Luka Racic og Marcus Mathisen.
Skyldes det et større fokus på offensivspillere i FC København? Nej, lyder det fra udviklingsdirektøren.
– Jeg bilder mig ind, at det er tilfældigt. Der er ikke noget i vores miljø, der tilsiger, at vi fokuserer mere på offensivspillere. Men dit hold er jo også et øjebliksbillede. Vi har en spiller som Valdemar Lund på vej, og han er en midtstopper, der om fem år kan spille i en top fem-liga. Og så er historien jo en helt anden. Men det er et fair spørgsmål, og det falder da også i øjnene på mig, når jeg ser holdet, lyder det fra Sune Smith-Nielsen.

Verdensklassespilleren Thomas Delaney
På FC København-holdet er der ingen tvivl om, hvem der er den største profil.
Thomas Delaney er fast mand på det danske landshold, han er fast mand i Borussia Dortmund, og han har sågar båret anførerbindet i en enkelt kamp for den tyske storklub. Det er den bedste spiller, FC København har udviklet.
Og det er netop spillere på allerøverste hylde, FCK vil udklække.
– Vi lever af at uddanne fremtidens professionelle fodboldspillere, og det er enormt motiverende at gå forbi et Europakort med spillere i udlandet, som spiller i top fem-ligaer og i Champions League. Derfor er jeg også pisse irriteret over, at der kun er én verdensklassespiller på jeres hold. Vi skal stræbe efter, at der om 10 år er et helt hold af Thomas Delaney’er, siger Sune Smith-Nielsen.
Udviklingsdirektøren peger på, at der lige nu er to meget store talenter i FC Københavns førsteholdstrup – Mohamed Daramy og Jonas Wind.
Det er to spillere, der med al sandsynlighed bliver solgt for store millionbeløb i løbet af de kommende år. Det er godt for forretningen, men Sune Smith-Nielsen understreger samtidig, at jo bedre spillere FCK sælger, desto bedre spillere er klubben også nødt til at udvikle.
– Lige nu har Jess Thorup i Jonas Wind så dygtig en spiller til rådighed, at spørgsmålet er, om vi kan købe lige så dygtig en spiller, når vi et på et tidspunkt sælger ham. Det kan vi nok ikke. Det var det samme med Thomas Delaney. Han var også så god, at det var umuligt for os at erstatte ham én til én. Det er endnu et argument for, at vi skal have kørt vores egne talenter i stilling – vi vil aldrig kunne købe den kvalitet udefra, så det skal vi selv udvikle, siger han og fastslår, at det selvsagt er en vanskelig opgave:
– Det svære er ikke at gøre en halvgod spiller endnu bedre. Det svære er at gøre et toptalent til en klassespiller. Men det er det, vi skal stræbe efter at lykkes med.
Og med Thomas Delaney lykkedes det altså. FC Københavns tidligere anfører kan stadig få hjerterne til at smelte i den danske hovedstad.
– Vi er selvfølgelig meget stolte af Thomas Delaney. Vi undrede os over, at Borussia Dortmund ikke købte ham direkte af os. Da han havde været et halvt år i Werder Bremen, var hele deres akademi på besøg hos os for at høre mere om, hvordan vi havde formået at udvikle så stærk en spiller.
– Så Delaney er selvfølgelig noget helt særligt i FC København, slutter Sune Smith-Nielsen.
På FC Københavns U19-hold løber lige nu en spiller rundt som angiveligt tiltrækker sig interesse fra både FC Barcelona og Bayern München – læs mere her.
LIVE
TransferLIVE: Stor overraskelse i Celtic
STORT INTERVIEW
Arsenal-dansker vender hjem
TOPNYHED
Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’
MEDIE
Monsterbud på vej
EKSKLUSIVT
Morten Hjulmand roser Brøndbys træneremne
MEDIE
Bekymrende transfermelding for Superliga-klub
NYHEDER
Højlund trækker overskrifter – del af stor plan
NYHEDER
Nyt TV 2-program: Bliver ‘genforenet’ med Frimann
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TOPNYHED
Medier sender ham hjem til AGF
TOPNYHED
Millionindkøb vender tilbage til FC Midtjylland
– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve
TRANSFER
Rygtet til FCK: ‘Der er interesse, men…’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
MEDIE
Overraskende transfer-melding om Kvistgaarden
MEDIE
De jagter Henrik Meister
Afslører dansk toptræners millionløn
NYHEDER
Frank med opsigtsvækkende nyt om fremtiden
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hobro henter historisk AaB-talent
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TRANSFERPLAN
De burde drømme om denne Brøndby-spiller
MEDIE
De lurer på Vejle-profil
MEDIE
Trænede i Manchester City – FCK meldt interesseret
EKSKLUSIVT
Legende hylder Dalsgaard: ‘Det er et eventyr’
EKSKLUSIVT
Farzam: Mit bedste bud som Nørgaard-afløser i SJE
EKSKLUSIVT
Thelander holder døren åben efter stærk sæson
TOPNYHED
‘Brøndby-stjerne er solgt inden VM’
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer vil slutte karrieren i Danmark
MEDIE
Manchester United afbryder forhandlingerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: Chok – Kent Nielsen-stop lurer i SIF
TIPSBLADET SPECIAL
Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen
NYHEDER
Tysk komet skadet – risikerer at misse VM
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
TOPNYHED
Benhård kritik af Danmark
TOPNYHED
