Christian Sørensen er på mange måder Superligaens svar på Eddie The Eagle.

Michael Eddie Edwards blev latterliggjort for sine evner som skihopper, men han kæmpede sig vej til Vinter-OL i 1988 som den første britiske skihopper nogensinde. Ved legene i Calgary formåede Edwards ganske vist ikke at springe ret langt, men til gengæld hoppede han direkte ind i folks hjerter.

Eddie The Eagle var en vaskeægte underdog, og det samme er Christian Sørensen i FC København. For hvem havde troet, at en venstre back, der for en håndfuld år siden spillede for islandske Throttur, skulle finde vej til Danmarks mest vindende klub som 30-årig?

Én ting er sikkert – hovedpersonen selv havde ikke.

– Havde vi talt sammen for seks år siden, og du havde sagt, jeg skulle starte inde i en Champions League-kamp, spille om guld i Superligaen og være en del af så vanvittigt et hold, som vi har i FCK, havde jeg sgu nok ikke købt den, siger Christian Sørensen til Tipsbladet og tilføjer:

– Men jeg er også bevidst om, at jeg ikke har fået noget foræret. Jeg skulle selv bede om et skifte til Viborg i sin tid, og jeg skulle selv sige ”ja” til at spille venstre back, da Neestrup og Fredberg præsenterede den idé for mig. Intet er blevet serveret for mig, og jeg har arbejdet mig op fra bunden. Jeg har også været på Island, hvor vi kun var tre, der fik løn for at spille.

Christian Sørensen er nu otte måneder inde i sit drømmeskifte til FC København, og han har intet at klage over, da Tipsbladet møder venstrebacken i solskinnet på FCK's træningsanlæg på Frederiksberg.

– Det har været en god tid for mig i FC København indtil videre. Jeg kom til klubben på et tidspunkt, hvor det ikke gik særlig godt i Superligaen, og man havde en Champions League-kampagne ved siden af. Jeg synes, jeg har været med til at få vendt skuden en smule, og det er jeg utrolig stolt af. Uden for banen er min familie og jeg faldet rigtig godt til i København, fastslår Christian Sørensen.

Der er langt fra Viborg til København, og der er langt fra den hverdag, Christian Sørensen havde i domkirkebyen, til den har har i hovedstaden.

– Det er meget større at være i FC København end noget, jeg tidligere har prøvet. Man skal nok i virkeligheden være i det, før man rigtigt kan beskrive det. Jeg kommer fra steder, hvor det også var professionelt, men hvor setuppet ikke var så voldsomt som her i FC København.

– Det er på nogle måder blevet mere et arbejde for mig, end det bare er en fritidsaktivitet. Jeg bruger flere timer i døgnet på fodbold – især uden for banen i forhold til restitution – og der kan jeg godt mærke, at det har været en omvæltning. Det er jo ikke sådan, at det bare har været hygge i de andre klubber, men det er blevet mere et arbejde for mig, end det har været tidligere, siger han.

Vil være stolt for evigt
Da Christian Sørensen lige var skiftet til FC København, skulle han af og til knibe sig selv i armen. Nu hed holdkammeraterne pludselig Rasmus Falk og Mohamed Daramy, hjemmebanen er Danmarks nationalarena, og modstanderne hed Erling Braut Haaland og Kevin De Bruyne i Champions League.

Det med at knibe sig i armen er Christian Sørensen færdig med – og så alligevel….

– Når man har været i noget i lang tid, bliver det til sidst hverdag – det kan de fleste også kende fra privatlivet. Jeg skal ikke kloge mig på, om jeg nyder det mere end de andre, jeg kan kun tale for mig selv, og jeg kan sige, at jeg nyder det. Det er stort at spille i FC København, og jeg prøver at få så meget ud af det som muligt.

– Jeg kommer jo med den rygsæk, som jeg nu engang har, og det betyder, at jeg ikke har spillet på så mange store stadions som nogle af mine holdkammerater. Jeg har jo faktisk ikke engang spillet særlig meget Superliga. Derfor er jeg enormt stolt over at spille i FC København. Det er ikke alle, der får den mulighed – slet ikke så sent i karrieren.

Hans kontrakt udløber ved udgangen af 2025, og indtil da har Christian Sørensen tænkt sig at suge alle de oplevelser til sig, han kan.

– Jeg har været helt nede og skrabe bunden, og derfor er det også vildt at være her. Det har jeg også talt meget med min familie om. Det burde i realiteten ikke kunne lade sig gøre. Men nu er jeg her, og jeg vil resten af mit liv være stolt over at have båret FCK-trøjen, slutter den 30-årige underdog.

FCK’s underdog: Jeg vil være stolt for evigt