HERNING (Tipsbladet): De sjoskede hen for at få hængt Superliga-sølvmedaljer om halsen, FCM-spillerne, minutter efter de havde slået Randers 3-2.
Der blev ikke sunget sejrssang bagefter, og det glippede guld sved meget i det midtjyske, selvom spillerne blev klappet på podiet og af banen af publikum.
Når man som FC Midtjylland har et spillerbudget, der nærmer sig 200 millioner kroner, er skuffelsen forståelig.
Især, når man førte Superligaen med fire point, da slutspillet begyndte.
Og det afviste FCM-cheftræneren ikke direkte, mens specifikke perioder i sæsonen dog også ærgrede ham dybt.
– Der var mange sammenlignelige ting i forhold til sidste sæson. Vi endte med et point mindre, det var ikke nok. Vi må ønske FCK tillykke, de har leveret et fantastisk mesterskabsslutspil, siger Thomas Thomasberg.
– Vi førte med fire point inden. Hvis jeg havde fået at vide, at vi fik 17 point i de her 10 kampe, havde jeg jo sagt, at det i udgangspunktet burde være nok til at blive mestre. Især når man har fået fire point mod dem [FCK] indbyrdes i det her mesterskabsslutspil. De de har leveret et fantastisk slutspil, siger Thomas Thomasberg.
Fredet af Steinlein
I sine kommentarer efter kampen til den skrevne presse forsikrede bestyrelsesformand Claus Steinlein om, at cheftræner Thomas Thomasberg sidder sikkert i sadlen.
FCM-bossen pegede på en FCM-trup, der nok var et nummer for ung.
Og det kunne Thomasberg følge, uden han ville bruge det som forklaring på eller undskyldning for, man nu stod med sølv i stedet for guld.

– Det er jo rart, at han prøver at holde hånden lidt over mig i forhold til det [den lidt for unge trup, Steinlein selv bragte på bane]. Men det er også dygtige spillere, og det synes jeg også, de har bevist. Vi har også fået nogle nye unge frem, som man måske ikke vidste så meget om inden, i løbet af sæsonen, siger Thomas Thomasberg.
– Det er et valg, vi har taget sammen [om trupsammensætningen]. Der er også rigtig mange salgbare spillere, der kan blive endnu bedre. Når folk siger, potentialet skal forløses i FC Midtjylland, er jeg af den opfattelse, at det bliver det ikke. De spillere er væk inden, men vi kan stadig godt gøre dem bedre og forløse det endnu mere. Det skal vi være dygtigere til.
– Jeg er egentlig overordnet tilfreds med det, jeg har set fra vores trup. Men som han [Steinlein] også siger, kan sammensætningen rammes endnu bedre, så vi forhåbentlig gør det endnu bedre, siger FCM-cheftræneren.
Det gik skævt
Skuffelsen sad dybt i FCM-folkene, og der er perioder og specifikke ting, der ærgrer, og som skal blive bedre i næste sæson.
– Hvis jeg skal prøve at finde et par ting, så har vi en periode i efteråret, hvor vi rammer ind i at være lidt hårdt ramte offensivt, og hvor nogle profiler sad ude. Der taber vi fire ud af fem Superliga-kampe. Og det gør jo lidt ondt. Du kan ikke tåle at tabe alt for mange kampe. Og så mesterskabsslutspillet her med fire point i de første fem kampe, det viser sig jo være de to point for lidt. Så der kunne jeg også godt finde noget.
– Det var lidt det samme sidste år, hvor vi formåede at komme over målstregen med en guldmedalje. Vi har også været for dårlige på udebane mod de andre Top 6-hold, siger FCM-cheftræneren.
FCM-cheftræneren mente ikke, det var et billigt mesterskab til FC København og pointerede det store forspring fra FCK og FCM ned til resten af holdene.
FC Midtjylland finder torsdag aften ud af, om man skal spille i Europa League eller Conference League, når FCK og Silkeborg har spillet pokalfinale på MCH Arena.
Har Claus Steinlein ret i, FCM havde et for ungt hold i denne sæson?
0 Votes
FCK-sejr sender FCM i Europa League, hvilket forventeligt til FCM-lejren til at tale om støtte til FCK på torsdag, noget Randers-lejren også tilsluttede sig, da en FCK-sejr vil sende dem i Europa-playoff mod Silkeborg på næste søndag.
LIVE
TransferLIVE: Arsenal sælger profil
NYHEDER
Melder ud om Mbappé
INTERVIEW
17-årig som starter? ‘Super spændende’
AVIS
De har spurgt på Gustav Isaksen
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys
LIVE
VM-LIVE: Messi fremhæver England
MEDIE
Chokskifte? Har budt på Højbjerg
MEDIE
FC København-transfer bremses af denne årsag
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
NYHEDER
Senegal: Landstrænerens lønkrav kostede VM
MEDIE
De vil ansætte Guardiola som landstræner
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Ny karrierevej? Zanka med i populært tv-show
MEDIE
Amir Richardson meldes tæt på skifte
NYHEDER
Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl
TOPNYHED
Maxsø træner med i Brøndby
MEDIE
Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TRANSFER
Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM
INTERVIEW
TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende
Frankrig – Spanien
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93 henter ny profil i Bassel Jradi
MEDIE
FCK enig med danskerklub om Elias Achouri
EKSKLUSIVT
Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’
MEDIE
Så meget kræver Ajax for Gaaei
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
MEDIE
Færdig i Superligaen: Nu lander han lang kontrakt
INTERVIEW
Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
‘Det er et større problem for os’
INTERVIEW
Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan
TRANSFER
Jacob Ambæk rygtet væk – nu reagerer BIF-boss
INTERVIEW