Nikolas Dyhr blev for tre dage siden præsenteret i St. Louis City, der frister en tilværelse i den bedste amerikanske liga, MLS.
Og til de fleste transfers følger også en præsentationsvideo. Nogle er mere vellykkede end andre. Nogle er afdæmpede, mens andre gør en dyd ud af, at slå et stort brød op. Hvem husker ikke Kostas Manolas, der var ved at skide grønne grise, da han skulle præsenteres i Sharjah FC i en video med en løve?
Helt så dramatisk var Nikolas Dyhrs præsentation i St. Louis City ikke, men den skabte alligevel en hel del overskrifter herhjemme. Først for hans videopræsentation og dernæst i et opslag fra den amerikanske klub med ordene "Horsens snart St. Louis" – begge opslag kan ses nederst i artiklen.
Ganske vist er Nikolas Dyhr fra Horsens, men mange brugte anledningen til at lave humoristiske opslag om hans tidligere klub FC Midtjylland og AC Horsens. Det hele gik viralt på især X i dagene efter venstrebackens transfer til stor morskab for hans nærmeste.
Det fortæller venstrebacken med et smil på læben i et interview med Tipsbladet.
– Jeg har da fået en del kommentarer. Jeg skulle også lave en videohilsen på engelsk, som jeg også fik nogle kommentarer på. Mine kammerater var flade af grin. Jeg skulle sidde og filme mig selv, og mine venner kunne ikke være i sig selv. De synes, det var pisse sjovt.

I den lidt mere seriøse afdeling, venter der Nikolas Dyhr en rigtig spændende udfordring i St. Louis City, når papirarbejdet (arbejdstilladelse og visum), som han selv kalder for en "bondegård", forhåbentlig er gået i orden mod afslutningen af denne måned.
Han har dog et bagland, der hjælper ham, ligesom de hjalp ham med skiftet til USA, som var det helt rette for Nikolas Dyhr netop nu.
– Jeg synes, at deres tilbud var det bedste. Jeg snakkede med både træneren og sportschefen, som rigtig gerne ville mig. De så et godt projekt i mig, siger venstrebacken, der også havde en smule skepsis omkring en tilværelse i MLS.
– Jeg har dog også tænkt, at det lidt er de der afdankede spillere, som tager til USA og hygger sig, men ligaen udvikler sig meget. De skal også afholde VM, så de har stor fokus på fodbolden, hvor de også gerne vil være et sted, hvor de kan sælge spillere ud til Europa igen.
De seneste år har FC Midtjylland faktisk solgt flere spillere til MLS. Erik Sviatchenko er skiftet til Houston Dynamo og Evander er rykket til Portland Timbers, og her har Nikolas Dyhr haft fat i FCM's tidligere anfører for at forberede sig lidt på tilværelsen i USA.
– Erik har tit nogle udtalelser, så dem har jeg da læst. Jeg har skrevet med Erik efterfølgende om hvordan og hvorledes, men ikke så meget mere end det, siger Nikolas Dyhr, der ikke har taget råd fra Erik Sviatchenko om, hvordan man gør sig på de amerikanske veje.

En rutsjebanetur i FC Midtjylland
22-årige Nikolas Dyhr kom til FC Midtjylland tilbage i 2016, og selvom han står noteret for en hel del kampe for midtjyderne, så føler han stadig, at opholdet i klubben endte en smule uforløst.
– Jeg føler, at min tid i FCM har været lidt en rutsjebanetur. Under Bo (Henriksen) spillede jeg meget, og det gik pisse godt, men så fik vi en ny træner, og jeg røg ud igen. Siden har jeg spillet lidt hist og her, men jeg havde da håbet på, at det blev hver weekend. Jeg har også ofte fået at vide, at det nok skulle blive min tur, men jeg føler ikke altid, at det de har sagt, har passet helt. Det kan der være mange årsager til, men jeg havde da håbet på, at jeg var blevet en stor spiller i FCM og kommet videre til en anden klub.
Hvor mange gange har du fået ordet "tålmodighed" at vide?
– Det har jeg da hørt et par gange. Det er da vist ikke nogen hemmelighed. Jeg tror også godt selv, de ved, at de har sagt det mange gange, men det handler igen om timing, som jeg har fuld forståelse for. Det har da bare været trættende, for nu har jeg hørt det så mange gange.
Nikolas Dyhr, der var udlejet til AC Horsens og KV Kortrijk i løbet af årene i FCM, havde også en velspillende Paulinho som konkurrent, da tiden var moden til, at han selv skulle jagte sit gennembrud i FC Midtjylland.
– Jeg følte, at jeg var tæt på, da vi havde Bo. Der følte jeg, at vi var meget lige. Jeg må også bare erkende, at han i det seneste halve år har været helt vildt dygtig. Jeg var ikke sur over det, da vi fik holdopstillingerne, for jeg vidste jo godt, at han ville spille. Hvis jeg havde været træner, så havde jeg også spillet ham.
– Han er en pissedejlig fyr, og jeg holder meget af ham. Jeg har snakket meget med ham, og vi har faktisk et rigtig tæt bånd. Der har ikke været noget mellem os. Han har også altid bakket mig op, da jeg spillede en del under Bo og omvendt. Men når det så er sagt, så havde jeg da håbet, at han var blevet solgt, siger Nikolas Dyhr med et grin.
Venstrebacken havde faktisk også muligheder for at blive i Danmark og fortsætte fodboldtilværelsen, ligesom der også var henvendelser fra primært Norge og Sverige. Den bedste pakke fandtes dog på den anden side af Atlanten.
Herunder kan du se de to opslag, som fik en hel del opmærksomhed:
Hey from Denmark 👋 pic.twitter.com/dzp1W6PzOs
— St Louis CITY SC (@stlCITYsc) January 8, 2024
Horsens 🔜 STL pic.twitter.com/WDjwl65nOZ
— St Louis CITY SC (@stlCITYsc) January 8, 2024
Fotos: Imago
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
DAGENS SPILFORSLAG
Kanariefugle æder Samuraier
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TRANSFER
Spændende melding
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
OPTAKT
Holland – Marokko
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
OPTAKT
Brasilien – Japan
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
MEDIE
På vej til storklub?
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER
Meldes tæt på storklub