FCM-helt om målform: Han er hemmeligheden

Oliver Sørensen scorede mandag aften to mål, da FCM slog OB 2-1, og Morten "Duncan" er hemmeligheden.



FC Midtjylland vandt igen over OB, da midtjyderne mandag aften kunne forlade Odense med en 2-1-sejr i bagagen.

Det var mandskabets anden sejr over odenseanerne på blot en måned, men denne gang var det med en uventet spiller i hovedrollen.

Den unge Oliver Sørensen blev nemlig FC Midtjyllands store helt, da fynboen scorede begge mål.

Det glæder den unge FCM-spiller, at målene er begyndt at komme fra hans støvler.

– I sidste sæson var der mange chancer, som jeg ikke fik udnyttet, så det er dejligt, at det er begyndt at komme nu, og jeg håber, at det bliver ved, siger Oliver Sørensen.

Kantspilleren, der som 13-årig drog fra OKS til det midtjyske, har nu scoret tre mål og leveret en enkelt assist i de seneste tre superligakampe.

Hemmeligheden bag den gode form er dog en smule usædvanlig.

– Jamen, jeg har trænet med Duncan derhjemme, og det må være hemmeligheden, siger FCM-spilleren, der scoret beskedne fire mål i 65 kampe for klubben.

Den tidligere FCM-spiller Morten "Duncan" Rasmussen, den mest scorede spiller i Superligaens historie med 145 mål, er en del af trænerteamet i FCM og altså hemmeligheden bag Oliver Sørensens nyfundne slutprodukt.

Det undrer ikke FCM-træner Thomas Thomasberg.

– Duncan ved jo, hvor målet står. Man skal bare kigge i historiebøgerne, de taler for sig selv, siger Midtjyllands cheftræner.

Thomas Thomasberg understreger efterfølgende, at han er meget tilfreds, hvis Duncan kan give Oliver Sørensen nogle fif.

Særligt når Midtjyllands angribere ikke er så kyniske, hvilket var tilfældet, da midtjyderne gæstede OB mandag aften.

– Oliver er blevet ved med at komme ind i feltet, og det er fedt, at han får mål ud af det. Især når de andre angribere ikke var så træfsikre, siger Thomas Thomasberg.

For FCM-kanten var det vigtigste dog alligevel sejren, som både cheftræneren og kantspilleren mente, at holdet fortjente.

– Det var vigtigt med tre point. Det var det, vi kom efter, så det er vi meget tilfredse med, siger Oliver Sørensen.

En mand, der ikke var til at finde på sidelinjen var OB's cheftræner, Andreas Alm, der afsonede karantæne, efter at være blevet udvist i 1-0-sejren mod FC Nordsjælland.

Assistenttræner Søren Krogh havde derfor overtaget roret, og han var ikke tilfreds med odenseanernes præstation.

– I den sidste halvdel af anden halvleg fik vi ikke gjort de ting, som vi gerne vil. Vi lavede også for mange fejl, så jeg er meget skuffet, siger Søren Krogh.

Derfor mente OB's assistenttræner også, at FCM fortjente sejren.

Resultatet betyder, at OB stadigvæk ikke har vundet en eneste kamp på hjemmebane i denne Superligasæson.

Odenseanernes næste mulighed for få at en sejr er søndag, når holdet gæster Silkeborg.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Hård dom over Kvistgaarden

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Holland – Marokko

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zorniger fremhæver transfervindue

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Tyskland – Paraguay

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brasilien – Japan

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spændende melding

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Markant ændring i Silkeborg

Her er 16.-delsfinalerne til VM