FC Midtjylland dumpede i weekenden ned på andenpladsen i Superligaen, men det ændrer ikke på, at den midtjyske klub har leveret en glimrende sæson, hvor flere spillere har markeret sig positivt.
Folk som Jesper Juelsgård, Erik Sviatchenko og Sylvester Igboun har gjort godt opmærksom på sig selv, og i lighed med flere holdkammerater har alle tre ambitioner om at prøve talentet af i en større liga.
De kan muligvis få udlandsdrømmene opfyldt i det kommende transfervindue, for i FC Midtjylland er man klar til at sælge profilerne, hvis det rette tilbud dukker op. FC Midtjyllands ledelse er i øjeblikket i gang med at planlægge sommerens transfervindue, hvor der sandsynligvis bliver travlt på kontoret i Herning.
– Det er vi i gang med at lægge planer for og snakke om. Vi kigger på, hvordan vi forestiller vores hold skal se ud til sommer. Det har vi en rigtig god snak om i bestyrelsen og i sportsudvalget, og vi kigger på, hvordan vi skal gribe det an. Men det er som det altid er i FC Midtjylland: Kommer det rigtige tilbud på den rigtige spiller, og det passer både os og spilleren, så vil vi ikke stå i vejen, siger Claus Steinlein til tipsbladet.dk.
Gennem hele denne sæson har FC Midtjylland ligget i toppen af Superligaen, men klubben skal nu overveje, hvordan den kommende sæson skal forløbe. Siger man farvel til en række profiler, kan det blive svært at blande sig i toppen på ny. Det er midtjyderne indstillet på.
– Alle klubledere og trænere vil gerne have kontinuitet, men det kommer an på, hvor mange der ryger ud af vores trup. Kigger man på alle hold i hele Europa, er der mange der har en sinuskurve, hvor man bevæger sig op og ned. Barcelona vandt det hele for et par år siden, men nu er Bayern München en af topklubberne i Europa. De store hold svinger mellem at vinde Champions League og ryge ud i kvartfinalen. FCK bølger også fra en førsteplads til at komme på andenpladsen i en dårlig sæson.
– En klub som FC Midtjylland, AaB og Nordsjælland vil vi bølge mellem en topplacering og en midterplacering i Superligaen. Alle klubber har samme cyklus; der er bare nogen der vil være i toppen af tabellen, men de er stadig lidt i krise, hvis de bliver nummer to. Det er for tidligt at sige, at vi også skal spille med i toppen næste sæson, for det kommer an på transfervinduet, siger Claus Steinlein.
Massiv interesse for FCM-profiler
Han lægger ikke skjul på, at FC Midtjylland er klar til at sælge klubbens profiler, hvis muligheden byder sig.
– Det er jo hele vores forretningsplan. Der er vel ingen danske klubber, der ikke sælger deres spillere, hvis de får det rigtige bud. Vi har altid været markante på det punkt og solgt unge spillere til en god pris. Det vil vi fortsætte med. Vi har mange interessante spillere, og der er vel ikke nogen klubber i Danmark, der flere interessante spillere end os, siger Claus Steinlein, der melder om massiv udenlandske interesse for klubbens profiler.
– Der er kæmpe interesse omkring vores spillere. Når man er en topklub i Superligaen, der spiller attraktiv fodbold med mange gode individuelle præstationer, er det noget, der bliver lagt mærke til i udlandet. Det er lige før, at der var fuldt hus i weekenden, fordi der var så mange agenter og scouts på stadion. Jeg vil blive meget overrasket, hvis der ikke er en del af at tage stilling til til sommer, siger han.
Og selvom det optimale for FC Midtjylland ville være at holde på stjernerne eller i det mindste erstatte solgte spillere med nye profiler, er det et vilkår, at man kan blive sportsligt svækket, fordi der skal penge i kassen.
– Økonomien skal hænge sammen. Spørger du fan-delen af mig, så har man lyst til at spille på en fyldt MCH Arena som forleden og promovere fodbolden på den måde og være med i så spændende kampe. Det er langt sjovere end at være midt i rækken. Men vi har en økonomi, vi skal tage hensyn til. Det har vi lovet vores aktionærer og hele området. Det er en vigtig faktor, og det har indvirkning på, at vi ikke bare kan gå ud og hente store, dyre erstatninger, hvis vi sælger nogen, siger han.
FC Midtjyllands seneste salg af en profil var i sidste sommer, da Mads Albæk blev solgt til Reims i den franske Ligue 1.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
