Særligt ét navn glimtede med sit fravær, da FC Midtjylland søndag vandt 3-1 hjemme over AC Horsens.
Den brasilianske spidsangriber Júnior Brumado var ikke en del af FCM-truppen, selv om han endelig er blevet spilleklar efter en skadesmæssig svær sæson for ulvene.
Thomas Thomasberg begrundede efterfølgende fraværet med en episode til træning, og at Brumado havde sat sig over holdet. Situationen er afklaret, og tavlen er vasket ren påpegede FCM-træneren.
Ifølge Tipsbladets oplysninger drejede det sig om indsatsen i det daglige arbejde, der ikke levede op til cheftrænerens krav til førsteholdsspillerne.
Tipsbladets chefredaktør på print – Troels Bager Thøgersen – mener, at Thomasberg sendte et tydeligt signal til truppen om, at der ikke er plads til at tage for let på tingene, selv om FC Midtjylland på papiret er det klart bedste hold i nedrykningsspillet.
– Jeg tror ikke, der som sådan er sket noget dramatisk. Der er en ny cheftræner i FC Midtjylland, der i interviews med blandt andre Tipsbladet har meldt helt klart ud, at det er eksamenstid i klubben, og at man skal vise sig godt frem. Hvis man så ikke helt er der til træning og lever op til kravene, jamen så kan der ske det, der her er sket i form af en kampdag på tribunen.
– For mig at se er det her et helt tydeligt signal til hele truppen om, at det er nu, man skal være der, og at overliggeren ikke er at vinde over AC Horsens og andre modstandere i Bund 6, siger Troels Bager Thøgersen.
Gør det ikke nemmere for sig selv
Episoden indrammer meget godt Júnior Brumados sæson for FC Midtjylland. Angriberen står noteret for nul mål i ni kampe på tværs af alle turneringer, og generelt har han haft en vanskelig tid med skader.
Han har ligeledes gjort sig uheldig bemærket med en dum udvisning mod Lyngby, så brasilianeren skal til at passe på, hvis ikke FC Midtjylland skal intensivere angriberjagten yderligere til sommer.
– Alle har fået en chance under Thomas Thomasberg, men som han også sagde i interviewet med os for en måneds tid siden, plejer den slags starter med en ny cheftræner både at byde på et par positive overraskelser og et par spillere, der skuffer.
– Det her må være et signal til Júnior Brumado om, at det altså er her i de sidste tre uger, han skal være der, efter Thomasbergs chefer helt tydeligt har meldt ud, at man er på angriberjagt til sommer.
– Det har været frustrerende for den brasilianske angriber, der tydeligt er en dygtig spiller, når han er fit, men som har været voldsomt uheldig med skader i sin tid i FC Midtjylland. Der skal fremover mange flere gode kampe til end unødvendige røde kort eller episoder, der får træneren til at sætte én på tribunen. Ellers kan det jo hurtigt blive til, at FC Midtjylland ser efter ikke én men to angribere på sommerens marked, påpeger Troels Bager Thøgersen.
I Brumados fravær stillede Thomas Thomasberg op med Gustav Isaksen og Aral Simsir på toppen.
Bold.dk rapporterede først om årsagen til Júnior Brumados fravær mod AC Horsens.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TransferLIVE: Lewandowski skifter klub
OPTAKT
Mexico – Ecuador
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
OPTAKT
Holland – Marokko
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
AVIS