Flere af Superligaens største klubber har tidligere haft snøren ude efter ham, og alt peger da også i retning af, at Filip Bundgaard snart er fortid i Randers FC.
Trods sine blot 19 år har Filip Bundgaard allerede etableret sig som en stor profil i Superligaen, og teenageren vil heller ikke selv lægge skjul på, at han gerne snart vil op på en højere hylde.
– Jeg håber da, at jeg snart kan tage mit næste skridt. Det er klart, at det ikke er uinteressant, siger Filip Bundgaard til Tipsbladet og peger på, at han har været tilfreds med sine egne præstationer:
– Jeg synes, at jeg har haft en fin sæson. Indtil videre, i hvert fald. Jeg kunne have lavet nogle flere mål og nogle flere assister. Men hvis man kigger på præstationerne, så synes jeg, at jeg har haft nogle rigtigt gode præstationer over en periode.
I de seneste år har der været historier om interesse fra danske klubber som AGF, Brøndby og FC Nordsjælland. Er der en særlig dansk klub, du kunne være mest interesseret i at skifte til?
– Årh, det er et godt spørgsmål. Det har jeg ikke lige tænkt så meget over nu her. Jeg er i Randers nu, og det er mit fokus, siger Filip Bundgaard.
Trækker udlandet mere end et skifte til en anden dansk klub?
– Det kommer meget an på spilletid og sådan noget. Det er selvfølgelig meget vigtigt at spille. Så det er svært at sige. Der er jo mange ting i det. Det skal være et sted, der er godt for mig, og det har også noget med spillestil at gøre.
Er der en særlig udenlandsk liga, der måske passer særligt godt til dig?
– Ja, noget tysk måske. Det ville ikke være dumt. Den hollandske liga er også en fed liga. Men der er mange fede ligaer, synes jeg, lyder det fra Filip Bundgaard.
Randers FC's sportsdirektør Søren Pedersen sagde i sidste uge, da du blev kåret til Årets Sportsnavn i Randers, at du har potentiale til landsholdet. Hvor meget fylder drømmen om landsholdet for dig?
– Det er selvfølgelig en kæmpe drøm for mig. Det er selvfølgelig mega fedt og kæmpe stort, at jeg har nogen, der tror på mig.
– Men det bliver selvfølgelig ikke lige foreløbig, at jeg kommer på A-landsholdet. Der går nok lige noget tid. Men det er da dejligt at høre, at der er nogen, der tror på mig, siger Filip Bundgaard.
Filip Bundgaard har spillet for flere forskellige ungdomslandshold. Tilbage i oktober sidste år fik Randers-profilen debut på U21-landsholdet i EM-kvalifikationskampen mod Tjekkiet (Foto: Imago).
Nedrykningsstregen truer
Mens fremtiden ser lys ud for Filip Bundgaard, så ser situationen lidt anderledes ud for Randers FC, der efter en svær efterårssæson har overvintret på 10. pladsen i Superligaen, med blot to point ned til nedrykningsstregen.
Randers sluttede i sidste sæson som nummer seks i Superligaen, og Filip Bundgaard vil derfor heller ikke lægge skjul på, at han er overrasket over kronjydernes aktuelle placering.
– Ja, hvis man ser på den måde, som vi slutter de sidste kampe af, i forhold til det spillemæssige, så er det da lidt overraskende at se, at vi ligger nummer 10. For dernede vil selvfølgelig ikke ligge. Vi vil gerne længere op, det er klart, siger Filip Bundgaard.
Kan du være nervøs for, at I for alvor kan blive involveret i nedrykningskampen i løbet af foråret?
– Det tænker jeg ikke så meget over lige nu. Jeg er ikke så nervøs lige nu. For jeg synes sgu stadigvæk, at vi har et klassehold. Og jeg tror selvfølgelig på, at vi nok skal komme efter det, i forhold til resultaterne. Lige nu er jeg ikke nervøs. Jeg ser bare frem til første kamp.
Tror du, at Thomas Thomasbergs farvel har haft en betydning for jeres resultater, med tanke på, at han var garant for noget stabilitet i Randers?
– Årh, det vil jeg ikke kommentere. Vi har ‘Bertel’ (Rasmus Bertelsen, red.) som træner, og jeg synes sgu, at det er godt at have ham som træner.
– For efter at vi har fået ‘Bertel’, kan man godt se vores udtryk, i forhold til, hvordan vi vil spille. Det handler selvfølgelig om, at vi spillere skal præstere bedre, lyder det afslutningsvist fra Filip Bundgaard.
Randers FC indleder forårssæsonen ude mod Hvidovre IF søndag den 18. februar.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT