Et fodboldeventyr bliver mere og mere normalt i moderne fodbold, og sådan et er netop afsluttet for den danske målmand Michael Falkesgaard.
Han har tilbragt de sidste fem og et halvt år som fast mand mellem stængerne i thailandske Bangkok United. Kontrakten udløb den 1. juni, og nu er det tid til, at keeperen vender hjem til venner og familie i Danmark.
Det fortæller Michael Falkesgaard til Tipsbladet.
– Jeg er kontraktfri nu, og min tid her i klubben er afsluttet, selvom de gerne ville forlænge med mig. Jeg havde også andre tilbud fra andre lande her i Asien, men vi har prioriteret at tage hjem til Danmark.
– Det handler også om, at vi som familie gerne vil tættere på dem vi kender i Danmark, mens vi også gerne vil give vores børn en mere dansk opvækst, som de kan tage med sig, siger Michael Falkesgaard, der i første omgang bosætter sig hos svigerfamilien, indtil der er en afklaring på fodboldfremtiden.
Målmanden har sin fodboldopvækst i Brøndby IF, men han har også været forbi OB og FC Midtjylland, inden turen gik til Bangkok United i januar 2018. Nu håber han på at kunne snøre støvlerne på dansk jord igen.
– Det kunne sagtens være Superliga, men jeg er ikke afvisende overfor noget. Hvis der er et fedt projekt i 1. division, så er jeg ikke et sted, hvor jeg vil sige nej til det, Siger Michael Falkesgaard, der heller ikke vil udelukke noget i udlandet, selvom et projekt i Danmark er førsteprioriteten.
– Sportsligt kigger jeg på, hvad der føles mest rigtigt. Det er klart, at der skal være en eller anden form for plan med mig, og hvor de ser mig henne i deres setup i forhold til de ting, jeg kan bidrage med. Så vi sonderer terrænet, og så tager vi stilling til det.
Har du nogen dialog med nogle danske klubber på nuværende tidspunkt?
– Der er noget dialog igang, og det har der også været i et stykke tid. Men der er selvfølgelig nogle ting, som skal på plads ude i klubberne, da sæsonen først slutter her i weekenden, og derfra tror jeg, at der kommer lidt mere skub i tingene, siger Michael Falkesgaard, der dog ikke vil komme interesserede klubber nærmere.

En ung Michael Falkesgaard vogter buret for Brøndby IF i en pokalkamp mod FC København tilbage i efteråret 2011 (Foto: Lars Rønbøg).
Hans hjerte banker dog hurtigere for nogle klubber, og en af dem er Brøndby IF, hvor han spillede på akademiet, inden han blev rykket i førsteholdstruppen i 2012.
Og netop Brøndby IF står foran en interessant sommer på målmandsposten, hvor Mads Hermansen er på affyringsrampen, mens Thomas Mikkelsens kontrakt udløber.
– Jeg kunne godt se mig selv i en rolle i Brøndby. Det har været en stor del af mit liv, men jeg kan ikke sige, om det er noget, der er på tegnebrættet. Jeg har en fortid i Brøndby, så jeg kunne sagtens se mig selv der, men jeg ved ikke, om de ser det på samme måde.
Michael Falkesgaard er også klar over, hvad han kan bidrage med hos en kommende arbejdsgiver, om det bliver Brøndby eller noget helt andet.
– Jeg tager en masse erfaring med mig hjem. Jeg har spillet næsten hver kamp i fem og et halvt år, og så har jeg være udlænding i en anden kultur, så jeg vil også have en erfaring i at kunne forstå og hjælpe udenlandske spillere i danske klubber. Det er bare meget anderledes at rykke fra sit hjemland til et helt nyt sted, så jeg føler, at jeg kan give rigtig mange ting videre.
Michael Falkesgaard, 32 år, står noteret for 19 Superliga-kampe, mens han i løbet af sin tid i Thailand har været en af ligaens bedste målmænd. Her blev det ifølge Transfermarkt til 151 førsteholdskampe for Bangkok United.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TRANSFER
Spændende melding
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
OPTAKT
Sydafrika – Canada
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT