Superliga-boss afviser spekulation efter bødestraf

Direktør for Divisionsforeningen, Claus Thomsen, ved ikke, om kravet om Person-ID vil gælde til Brøndbys udekampe, når forårssæsonen starter op.



Der sker ting og sager udenfor banen i Brøndby i øjeblikket.

Torsdag i sidste uge oplyste Divisionsforeningen, at fans, der fremover vil købe billet på udebane som Brøndby-tilhænger, skal fremvise gyldigt ID samt opgive navn, inden de visiteres og får adgang til udebaneafsnittet. Ansvaret ligger hos Brøndby og det for at sikre, at alle udefans kan identificeres ved kampe.

Det blev et krav efter længere tids store uroligheder i forbindelse med Brøndby-kampe, og kravet gælder, så længe der er behov for det. En sikkerhedsobservatør fra Divisionsforeningen skal være tilstede ved Brøndbys udekampe, hvilket gælder frem mod vinterpausen.

Dette krav er dog skudt til hjørne efter dagens afgørelse fra Fodboldens Disciplinærinstans, som fratager Brøndby udefans for resten af 2022, men som udgangspunkt er intet ændret. Det fortæller Claus Thomsen, der er direktør for Divisionsforeningen, til Tipsbladet.

– Der er ikke noget, der er forandret. Umiddelbart blev der sagt, at det var indtil man vurderede det anderledes, og så kommer det jo an på, hvordan vurderer man det til foråret, siger han og fortsætter: 

– Kravet opretholdes så længe det vurderes hensigtmæssigt. Om det er hensigtsmæssigt til foråret, vil bare være spekulation at sige noget om nu. Men i første omgang meldte vi ud, at det var i efteråret.

Brøndby mangler tre udekampe i Superligaen i efteråret, ligesom en enkelt pokalkamp ude mod Aarhus Fremad også er på programmet. Umiddelbart skal Brøndbys modstandere bruge ekstra ressourcer for at sikre sig, at Brøndbys udefans ikke får adgang til stadion. 

Derudover går klubberne også glip af store indtægter, når en klub med så stor en fanbase som Brøndby kommer på besøg. For eksempel estimerer Randers’ sportschef Søren Pedersen til Tipsbladet, at Randers går glip af omkring 200.000 kroner til søndagens kamp, fordi Brøndbys fans ikke er velkomne. 

Claus Thomsen fortæller til Tipsbladet, at han ikke har et overblik over, hvor mange ressourcer, som klubberne skal bruge, ligesom at han heller ikke tænker på de Brøndby-fans, som kunne finde på at købe pladser til de neutrale afsnit på stadion. 

– Det vil jeg ikke spekulere i. Vores holdning er helt generelt, at klubberne definerer, hvem der må komme ind på det pågældende afsnit. 

– Det, man har fået bortdømt her, er, at man ikke må have et dedikeret udebaneafsnit. Klubberne bestemmer jo som arrangør, hvem det er, der kan komme til deres arrangementer, og det skal man selvfølgelig respektere, lyder de afsluttende ord fra Claus Thomsen. 

Brøndby kan ikke anke tilskuerdommen fra Fodboldens Disciplinærinstans. Til gengæld kan klubben anke bøden på 400.000 kroner, som også fulgte med. 

Her kan du læse Tipsbladets chefredaktørs dom over kendelsen, som han kalder for et sørgerligt lavpunkt i dansk fodbold. 





FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han




LIVE

TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Færdig i dansk klub efter 2 dage



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Monstrøs PL-transfer tæt på

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Siger op: Superliga-ekspert stopper

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Anton Gaaei-handel meldes død

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud