Frustreret cheftræner: Det er et lotteri

Randers-cheftræner Rasmus Bertelsen forstår ligesom sine spillere ikke, hvordan der ikke blev dømt straffespark i slutfasen af kampen.



RANDERS (Tipsbladet): Randers’ cheftræner Rasmus Bertelsen er et konstruktivt menneske, der sammen med sine spillere har formet et nyt Randers, der i perioder spiller særdeles god og seværdig fodbold.

Fredag aften var ikke en af de gange på en udfordrende bane med tæt tåge efter pausen, og det opbyggelige og konstruktive gik i den grad af Randers’ spillere og trænerstab, da der i slutfasen ikke blev dømt straffespark i en situation, hvor Frederik Tingager ramte bolden med hånden.

Så selv om Rasmus Bertelsen egentlig ikke gider tale om kendelser, kunne han ikke slippe for det i minutterne efter 1-1-kampen.

– Jamen det er jo ligegyldigt med min mening. Det er jo Jakob Sundberg, der sidder 400 kilometer væk i en kælder og skal afgøre det. Han er en dygtig dommer, og når han ikke siger, at der er straffe, så er der sikkert ikke straffe. Men det er svært at blive klog på. Der var straffe på Brøndby Stadion for nylig. Jeg synes, at der lignede noget af det samme. Nogle gange er det lidt et lotteri, det der., siger Rasmus Bertelsen.

– Jeg synes også, at vi tabte i VAR-lotteriet på Aarhus Stadion. Det er de der marginaler, man lige også skal have med af. Det er svært for os selv at styre.

– Det er ganske frustrerende. Jeg synes, det er lidt et lotteri, om man lige trækker det ene eller andet. Det er relativt svært, synes jeg, at finde en linje i det. Og jeg er ikke misundelig på de stakkels folk, der skal afgøre det.

Randers’ midtbanespiller André Rømer forstod heller ikke det manglende straffespark, og forklaringen om, at bolden var kommet i Tingagers retning fra en AGF’er, var Randers-træneren heller ikke videre forstående over.

– Jeg synes, det er svært, og det er også irriterende, at det skal fylds bagefter. Men det er jo så afgørende i en situation. Så er der noget med, at kommer den fra en medspiller, så er det åbenbart noget andet. Så skal vi jo bare til at heade bolden væk, og så skal alle stå klar med hænderne over hovedet, hvis det er os selv, der har headet den. Det bliver meget søgt og teknisk, det der. Men jeg stoler meget på de dommere, vi har i Superligaen. Jeg synes, de er dygtige. Så det må være sådan, det er.

Skal slå BIF eller FCM
Randers har et par særdeles udfordrende kampe tilbage mod Brøndby IF og FC Midtjylland, men for Rasmus Bertelsen at se dur det ikke at sigte efter et par uafgjorte.

– Jeg tror stadigvæk, at vi skal ud og finde en sejr. Nu har vi så kun to kampe til det. Vi kan jo sidde og følge med i alle de andre resultater, for der er lang tid til, at vi skal spille igen. Det er mandag i næste runde, når alle de andre har spillet to gange til, så der kender vi måske lidt mere til scenariet.
Men i bund og grund handler det jo om, at vi skal have en sejr, før det rigtige giver mening for os. Vi kan ikke fedte os igennem med krydset.

– Vi kendte jo udmærket det her scenarie, inden foråret gik i gang. Folk havde også haft rigtig travlt med at fortælle os, hvilket program det var. Jeg hæfter mig ved, at vi skal møde nummer ét og to fra sidste sæson. Men vi har lige mødt AGF og FCK herhjemme. Og dem har vi vist, at vi kan matche i store del af spillet. Også overmatch i perioder, synes jeg. Så der finder vi optimismen til, at vi godt kan gå ud og hente den sejr til sidst, siger Rasmus Bertelsen.

Randers er på 32 point lige nu tre point foran Silkeborg IF på syvendepladsen, ét foran Brøndby IF og a point med FC Nordsjælland.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Her er 16.-delsfinalerne til VM

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Sydafrika – Canada

Markant ændring i Silkeborg

Supercomputer: Her er VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Dansk klub henter Jonathan Hutters

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’