Frygt i BIF: Ejere har splittet legetøj til atomer

Den helt store opgave for Brøndbys nye ejere bliver at vinde fansenes og omverdens tillid. Sådan lyder det fra Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, der peger på, at vi i Danmark således har set flere eksempler på, at udenlandske ejere har splittet deres nye legetøj til atomer.



Udfordringer kommer Brøndby IF's nye ejere ikke til at mangle. 

Fredag blev det meldt ud, at amerikanske Global Football Holdings er ved at opkøbe vestegnsklubben, hvilket bestemt ikke er blevet positivt modtaget af alle fans. 

Og ifølge Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, vil det selvsagt hjælpe de nye ejere, hvis man sportsligt kommer tilbage på sporet i denne sæson. 

– Det er ikke nogen nem situation, Brøndby befinder sig i. Inde på banen er bare at komme i top seks en stor udfordring, og uden for banen har der været enorme problemer med tilskuerballade, vold og trusler. Det er også de store udfordringer her og nu for de nye ejere, siger Troels Bager Thøgersen. 

– Det vil gøre hele processen lidt lettere, hvis man kommer i top seks og får et fint slutspil, hvor man er en seriøs aktør og måske er så heldig, at man kommer i Europa-kvalifikationen. Men der er ikke noget, der går i stykker af det, hvis Brøndby får en skuffende sæson og ender nede omkring 7. og 8. pladsen.

Ifølge Troels Bager Thøgersen bliver det afgørende at få fansene med ombord. 

– Den helt store opgave, som jeg vil kalde et potentielt stort problem, er at vinde fansene og omverdenens tillid, men også at vise at være tilliden værd. Det er fornuftigt at sende frontfiguren for ejerkredsen Scott McLachlan ud med ret klare budskaber om, at man går op i fællesskaber og ikke har tænkt sig at ødelægge noget, men derimod styrker klubben på en række områder og respekterer dens kultur og historie, siger Troels Bager Thøgersen.

– Det skal man jo så vise i praksis: At man sikrer et slagkraftigt hold, at talentarbejdet, som nok allerede har større ressourcer end alle andre i Danmark på nær FCK og FCM, kaster flere Lindstrøm’er og Frendrup’er af sig, og at man vil fodboldklubben Brøndby IF og ikke bare skal have nogle udlejede talenter på græs i Superligaen, før de skal tilbage til større klubber i et stort multiklub-setup.

Hvorfor er mange fans utrygge ved udenlandske ejere?

– Fordi vi alene her i Danmark har adskillige eksempler på, at udenlandske ejere har splittet deres nye legetøj til atomer og efter et par år efterlader en rygende ruinhob, som lokale kræfter så forsøger at redde efter bedste evne, siger Troels Bager Thøgersen. 

– Jeg tror ikke, det har så meget med pas og nationalitet at gøre, som med hvad de nye ejere vil med deres klub. Benham i FCM og FCN-idemanden Tom Vernon er de bedste eksempler i Danmark på, at det kan give en masse positivt med nye ideer og kræfter, som reelt bidrager positivt.

Der er dog også flere eksempler på ejere, der ikke har udvist den store klogskab.

– Mange udenlandske ejere i dansk fodbold har været en møllesten om halsen på deres nye danske klub, som oftest fordi ejeren eller ejerne ikke har haft nok forstand på fodbold og fodboldbranchen, siger Troels Bager Thøgersen. 

– Der er for mange eksempler på, at de nye ejere undervurderer ligaen helt vildt og tror, de er dygtigere end selv Red Bull-organisationen og folk som Benham og Rasmus Ankersen, når deres faglighed i virkelighedens fodboldverden ikke er større end hos en teenager der er god til Football Manager.

– Og så er man, med nogen rette, jo også bekymret for at få ødelagt Brøndbys værdier og fundament. Hvad hvis Brøndby skal være mellemstation for tre-fire teenagere fra Crystal Palace, teste en lovende angriber og give ham videre til spanske Alcorcon, som David Blitzer også er inde over, og i det hele taget bare afgive de bedste spillere til andre i større ligaer i et klubsamarbejde,

– Det er jo frygten for Brøndbys placering i hierarkiet, hele identiteten og så også ejernes tålmodighed, der er de store ubekendte. Andre udenlandske ejere har været meget, meget hurtige til at opgive deres danske klub, når det er gået op for dem, de ikke bare kunne valse i et Europa-gruppespil med collegespillere fra USA og random folk fra prøvetræninger og agent-vennernes portefølje af ukendte spillere.

Troels Bager Thøgersen tror dog ikke på, at Brøndbys nye ejere kommer til at splitte klubben ad, som man har set andre udenlandske ejere gøre med danske klubber. 

– Det er svært at forholde sig præcist til Brøndbys ny ejerkreds, når hverken de eller klubben vil fortælle identiteten på alle de personer, der nu køber sig ind i klubben. Men med David Blitzer og Scott McLachlan ombord vil jeg hælde mod, at vi har at gøre med en gruppe, der har forstand på fodbold og på at arbejde i sportsverdenen. Det er det, de skal bevise nu med deres handlinger, siger Troels Bager Thøgersen således. 

Kan Brøndby nu holde trit med FC København og FC Midtjylland? 

– Ja, det er der bedre muligheder for med en pose penge på 200 millioner kroner til det sportslige arbejde. Jeg tror ikke, man foreløbig forsøger at købe om kap med FCK og heller ikke FC Midtjylland, men man kan lidt bedre matche de store accelerationer, der også kommer lige straks i FCK og nok også i FCM, siger Troels Bager Thøgersen. 

Hvornår skrues der op for transferbudgettet, og hvilken hylde kan der hentes fra?

– Jeg tror, Brøndby henter en enkelt spiller eller to til januar og tager et større ryk til sommer, som måske er i samme prisklasse som de kæmpestore køb i sommer, siger Troels Bager Thøgersen. 

– Det vil give bedst mening, hvis man ligesom så mange andre går efter nogle 18- til 22-årige spillere, der kan gøre det godt her og nu og blive solgt med profit om et par år. Og så er jeg spændt på, hvor mange ‘voksne’ profiler, man vil købe. Jeg hælder mod ret få, men hvis man virkelig mener det med at komme i Europa-ligaspil stort set hver sæson, kræver det nok profilkøb.

– Der er ingen garantier i det her, men chancerne for sportslig succes bliver bedre af denne overtagelse, uden at man i min optik er tæt på FCM og da slet ikke FCK, med mindre man er ekstremt risikovillig og dygtig til at købe de rigtige spillere.

Brøndby tager i aften klokken 18.00 imod AaB i Superligaen. Niels Frederiksens mandskab indtager aktuelt 10. pladsen i Superligaen. 

Læs også: Fodboldøkonom: Sådan bør BIF bruge nye millioner

Fotos: Lars Rønbøg/Getty Images







LIVE

TransferLIVE: Dansker skal afløse Brøndby-indkøb

Agent til Tipsbladet: FCK-aftale kan ske

Han er tæt på at forlade Brøndby IF

Stor Brøndby-nedtur: Filip Bundgaard slemt skadet

Brøndby forhandler om stor transfer

Voldsom lønnedgang i Brøndby

Kongeløn – scorer 730 millioner kroner



Tipsbladets transfershow: Her er den nye vært

Sender kæmpe millionbeløb til FC Midtjylland

Han skal væk fra FC Midtjylland 

Stjerne på vej: Her er han i særklasse

United-legende sender hilsen til Patrick Dorgu

– Det er forfærdeligt



TRANSFER

Lukas Podolski: Brøndby-stjerne er godt betalt

Bliver FCK-talent solgt for kæmpe beløb?

Chok: Han kan erstatte Thomas Frank

AGF henter 25-årige Mads Hedenstad Christiansen

Afsløring: Stor interesse for AC Horsens-bomber

Frygteligt Napoli-nyt inden FCK-brag



TIPSBLADET SPECIAL

Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2026

Gik TV 2-vært for langt? ‘Skal tænke hurtigt’

Ny Brøndby-profil blev solgt for vildt beløb

Dansker i ‘sensationel choktransfer’

Medie anbefaler: Hent Oliver Sonne!

Koster kæmpe beløb: ‘FCK har vist interesse’

Afsløring: Brøndby sælger Noah Nartey til Lyon

FC Midtjylland klar med vanvidsbud på 82 millioner

‘En af mine bedste beslutninger nogensinde’

Afsløring: August Priske sælges til Birmingham

I svime over Dorgu – sammenligner med Haaland

Storklub lurer på Jonas Wind

Dansk choktransfer: ‘Det sygeste salg!’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i vinterpausen

Frank synes færdig: Er det hans afløser?

Manchester United overvejer denne stjernetræner

Monsterdyrt FCM-emne har et kæmpe problem

I chok over Tottenham

Kongerne af transfervinduet

I chok: ‘Jeg er færdig – fyr Thomas Frank!’

Legender med dyster melding

Den værste i 18 år – de overvejer det

Arbejder på angriber-exit

Maurits Kjærgaard på blokken i traditionsklub

Pytlick var vild – men Danmark havde stort problem

Senegal er afrikansk mester efter skandaløs finale

Como indtager hovedstaden

Farzams Fanzone: ‘Mange tilbud på ung dansker’

Danmark knuser Rumænien – videre ved EM

Ben Godfrey meldes tæt på Brøndby-skifte

Pytlick var bange: ‘Der frygter man det værste’

Får Frank sparket? ‘Det er blevet giftigt’

Dansker ‘har nok pådraget sig alvorlig skade’

Brøndby-profil skadet

Lisandro Martinez revser Manchester United-ikon

Rygtet til FCK – nu rykker angriber til Polen