Tipsbladet på Frederiksberg
Skal man beskytte en ung spiller, der tydeligvis godt ved, at han har dummet sig, eller skal man kalde en spade for en spade?
Nogenlunde det dilemma stod FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup i onsdag aften i Istanbul, efter at et tåbeligt rødt kort til Elias Jelert havde kostet de danske mestre sejren i den første gruppekamp i Champions League.
Jacob Neestrup valgte at tale lige ud af posen.
FCK-bossen fastslog efter kampen, at Elias Jelerts glidende tackling var uansvarlig, og han hæftede sig ved, at den 20-årige højre back på trods af sin unge alder er en rutineret spiller, der ikke bør lave en så fatal fejl.
Gik Jacob Neestrup for hårdt til Jelert? Det er der delte meninger om. Thomas Gravesen mener, at FCK-træneren er spot on – Brian Laudrup er i den stik modsatte grøft. Og sådan kører debatten også på sociale medier.
Over for Tipsbladet og den øvrige presse uddyber FC København-træneren sine overvejelser.
– Jeg synes, at det er et helt fair spørgsmål at stille, og jeg har hørt på vandrørene fra både fans og eksperter, at det er noget, man har diskuteret. Jeg synes, det er helt fair ud fra et fagligt ledelsesperspektiv, siger Neestrup og fortsætter:
– Der er noget i FC København, der er større end mig og spillerne, og det er vores troværdighed. Vi har tusindvis af interessenter, og vi vil gerne være ærlige og sige tingene, som de er. Sådan har spillerne det, og sådan har jeg det. Det var et rødt kort, der åbenlyst ændrede kampen, og så mener jeg ikke, vi skal gå på kompromis med det faktum.
– Troværdighed, oprigtighed og ærlighed, når vi kommunikerer, er vigtig i forhold til den måde, vi gerne vil fremstå.
Her bryder FC Københavns kommunikationschef Jes Mortensen stilfærdigt ind i interviewet og minder om, at tidsplanen er ved at skride, men Jacob Neestrup gør det klart, at han vil have hele sit budskab med.
– Jeg synes, det her er en interessant case ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv, men ikke ud fra et kommunikationsmæssigt perspektiv. I FC København siger vi tingene, som de er, og det skal alle gøre. Jeg beskytter ikke Elias, og det ved han godt. Han er en ung mand, men en erfaren spiller. Spillere på plus 30 år i Superligaen har ikke prøvet det, han har.
– I FCK beskytter vi ikke de unge spillere, for vi tror ikke på, det hjælper dem i fremtiden. Vi udvikler dem, passer på dem og samler dem op, når de har brug for det, men vi siger tingene, som de er. Når jeg har lavet noget lort som træner, er jeg den første til at række hånden op, lyder det fra FCK-træneren.
Jacob Neestrup fastslår, at Elias Jelert ikke har fået særbehandling siden nedturen i Istanbul.
– Jeg har ikke håndteret ham på nogen speciel måde. Han fik et rødt kort, og det ændrede kampbilledet, og vi har selvfølgelig talt om, at sådan en glidende tackling skal man ikke gå ned i – især ikke når man allerede har fået et par vink med en vognstang. Men Elias spiller inden udvisningen en rigtig god kamp, og det skal han også tage med.
Derudover tog Elias Jelert altså også to gule kort med sig, og FC København-backen er nu oppe på syv advarsler i denne sæson. I fire kampe i træk er han blevet noteret i dommerens sorte bog.
Det er nødt til at ændre sig, fastslår Jacob Neestrup.
– Han skal lade være med at få gult kort mod Viborg, hvor han vipper bolden ud over banden, og han er heldig med ikke at blive udvist mod FC Nordsjælland, hvor han, efter allerede at have fået et gult kort, forsøgte at filme sig til et frispark. Det er i det perspektiv, at jeg bliver ekstra irriteret, så ja, det skal han lade være med, siger FCK-træneren.
Tipsbladet har også talt med Elias Jelert om hele situationen, som han undskylder på det kraftigste – læs interviewet her.
LIVE
Superliga-LIVE: Stor Brøndby-overraskelse
Vanvittig kamp af Kasper Høgh
INTERVIEW
Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’
AVIS
FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne
10 fraværende: Ny Brøndby-spiller ude med skade
FC København-emne på bænken i 90 minutter
AVIS
Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid
LIVE
TransferLIVE: Helt ude af truppen
INTERVIEW
Christian Nørgaard allerede historisk i Everton
MEDIE
Nu vil de købe FC København-stjerne
INTERVIEW
Brøndby-boss: ‘Cirkus kommer til byen’
EKSKLUSIVT
Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner
TOPNYHED
Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut
OPTAKT
AC Horsens – Brøndby IF
EKSKLUSIVT
‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby
HELT VILDT
Én spiller får hele Sverige til at måbe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’
MEDIE
Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte
AVIS
Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig
Fifa fordømmer forsøg på at undergrave Infantino
INTERVIEW
Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’
NYHEDER
Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers forlænger med profilen Hansen
NYHEDER
‘Det er gift for en fodboldklub’
EKSKLUSIVT
Overrasket over Emre Mor: Han kan blive fantastisk
MEDIE
Forhandlinger i gang – her er prisen på Højbjerg
– Vi har noget at revanchere
NYHEDER
Stor Superliga-transfer roses til skyerne
HELT VILDT
18-årig dansker med hattrick på to minutter
OPTAKT