Tipsbladet i Ikast
– Når spillerne selv taler om, at der er en stærk følelse af fællesskab, så kan vi dårligt få en større ros af det arbejde, vi har udført i 2023.
Det lyder alt sammen næsten for godt til at være sandt, da Tipsbladet interviewer FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg om de første 10 måneder tilbage i klubben og de muligheder, der venter her i 2024 og de kommende år.
Men budgetterne er større end nogensinde, FCM overvintrer på førstepladsen efter at have glippet slutspillet umiddelbart før ansættelsen af Thomasberg, og selvom en trup altid kan blive bedre, er FCM-cheftræneren særdeles godt tilfreds med, hvor langt man er nået på 10 måneder.
De første tre spillerunder i Superligaen giver en god strømpil for, om alle de gode tegn også holder stik, når Superligaen spidser til, med kampe i Brøndby og Århus, før FCM får besøg af FC København.
Men siddende på toppen af Superligaen fortryder FCM-cheftræneren ingenlunde, at han ved præsentationen i marts sidste år talte om at vende tilbage til toppen af rækken og om titler og europæiske gruppespil.
– Du kan bare spørge Steinlein. Hvad tror du, han siger, med tanke på vores nuværende position? Det tror jeg også, han sagde, da vi begyndte sæsonen. Det er ikke en selvfølge, at vi skulle ligge, hvor vi gør nu, men jeg har hele tiden ment, vi kunne være konkurrencedygtige. Og det krævede også den stime, vi har været inde i. Hvis vi var kommet 11 point bagud i kampen i Parken i stedet for at vinde, havde det ikke været troværdigt at holde fast, siger Thomas Thomasberg med henvisning til september-sejren i Parken på 2-0.
Flere hold om det
Han køber ikke, at mesterskabet skulle være et spørgsmål ene og alene mellem FCM og FCK, hvilket måske er forståeligt med Brøndby IF kilet ind mellem de to FC-klubber i vinterpause-stillingen.
Men at de er de to favoritter forsøger Thomasberg ikke at løbe fra.
– Det dur ikke, at vi glemmer Brøndby. De har sneget sig under radaren, fordi præmissen i omverdenen hele tiden har været, at FC København løber fra alle os andre, når de er ude af Champions League. Men det skal vi jo spille om.

– For både FC Midtjylland og FC København ser jeg det sådan, at vi først og fremmest kan blive svækket i transfervinduet.
– Jeg har svært ved at se for mig, at man kan hente to-tre spillere ind, som bare stensikkert forstærker holdene. Derimod kan jeg se et par spillere på begge hold, det ville gøre lidt ondt at miste. Hvis du eksempelvis tog Rasmus Falk ud af deres hold, eller hvis vi mistede Kristoffer Olsson,” siger Thomasberg med et tænkt eksempel, hvor Franculino og Paulinho samt FCK's Roony Bardghji og Kamil Grabara nok er to mere realistiske muligheder fra de to klubber.
– Det ville gøre mere ondt på FC København at miste Kamil Grabara her og nu, end glæden ville være ved at hente en ny spiller, fordi det ville være mere usikkert. Det er det samme princip for os.
– De kunne godt have et kort, der endnu ikke for alvor har været i spil for dem, i form af Andreas Cornelius. Det kunne godt være, han pludselig kommer ind og forbedrer dem,” siger Thomas Thomasberg.
Hvorfor ikke vinde Conference League?
Som Thomas Thomasberg bemærker, er gennemsnitstiden for en Superliga-træner i jobbet faktisk lige omkring de 13 måneder, han havde første gang som cheftræner i FC Midtjylland.
Det bliver næppe til et lige så hurtigt exit denne gang med en kontrakt, der løber til sommeren 2026, men hvor langt opholdet så præcist bliver, det siger FCM-træneren, at han ikke tænker over.
– Jeg elsker at være her og er glad for at komme på arbejde, præcis som jeg også var det i Randers. Jeg har ikke været nogen steder i det hele taget, hvor jeg ikke var glad.
– Da jeg første gang blev cheftræner i FC Midtjylland, kunne jeg sagtens se for mig selv, at jeg skulle være der 10-15 år. Der gik så 12-13 måneder, så var det slut. Jeg spekulerer overhovedet ikke situationen. 2026 er om meget lang tid. Jeg har et sindssygt godt job, og jeg kan ikke se ret mange andre steder, hvor man har de muligheder for at præstere.

– Vi har alt på plads til, at vi hurtigt kan ramme et topniveau og et ekstremt højt niveau i enkelte kampe. For at gøre det, skal det fundamentale være på plads, og det har vi arbejdet meget med i 2023. Nu er det fundament til stede. Om vi så peaker lige straks, eller om der stadig skal justeres nogle småting og ske enkelte ændringer mandskabsmæssigt for at nå op på næste niveau, det får vi at se, siger Thomas Thomasberg, der i 2024 også har stående højt på listen, at FCM skal i et europæisk gruppespil.
– Spørger du Steinlein, vil han sikkert også gerne vinde… ja, han siger nok ikke Champions League endnu, men så Conference League. Når man ser på, at Basel nåede semifinalen i Conference League i sidste sæson, hvorfor skulle vi ikke så også kunne nå langt, siger Thomas Thomasberg med et skævt smil.
– Det er jo titler, jeg er kommet for. Når jeg skal fortælle om min karriere til folk, så nævner jeg da de to mesterskaber som spiller med AaB. Det er jo ikke tredjepladser, man bliver husket for.
FC Midtjylland rejser 31. januar på træningslejr i Portugal.
Klubben kan stå foran et par spændende døgn i slutningen af transfervinduet – læs mere om mulighederne i denne artikel og om konkret interesse for en sydamerikansk profil her.
Denne artikel er et uddrag er en større artikel fra Tipsbladets trykte udgave 19. januar 2024.
LIVE
LIVE: Urimeligt at FCK har hjemmebane hver gang
Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’
NYHEDER
Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job
Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu
MEDIE
FC København og AGF jagter Igor Drapinski
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
NYHEDER
Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
MEDIE
Berthel Askou topfavorit til Ligue 1-job
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
Claesson: ‘Det har været et langt mareridt’
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
AVIS
Dansk klub henter Nicolai Larsen
Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
MEDIE
Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
NYHEDER
Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
NYHEDER
Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen
NYHEDER