Søndag er der topkamp i Superligaen mellem FC København og FC Nordsjælland, et på papiret tæt opgør mellem Brøndby og Viborg, og mandag debuterer Rasmus Bertelsen som permanent cheftræner, når Randers FC jagter revanche for nederlaget i marts til AGF.
Tipsbladet ser her nærmere på, hvad der ligger forude for Superligaens Top 6-klubber, og giver karakterer for grundspillet.
FC Nordsjælland
Karakter grundspil: 12
Succes-kriterium i slutspillet: At vinde overraskende guldmedaljer. Sølv er også et fint slutfacit.
Det vil være en fiasko: At glide ned på tredje- eller fjerdepladsen
Tipsbladets bud på slutplacering: 2
Vigtigste spiller: Mads Bidstrup
Største salgsemne: Ernest Nuamah
De har mistet Andreas Schjelderup, og de smed dyrebare point i de første runder af forårssæsonen. Men går det FCN’s vej på søndag og i den anden slutspilskamp mod FCK, kan man stadig drømme om guld, hvis ellers FCK smider point i et par kampe til. Får FCK mere end 22-23 point, er det nok game over.
FC København
Karakter grundspil: 7
Succes-kriterium i slutspillet: At vinde DM.
Det vil være en fiasko: Alle andre slutfacit end DM-guld.
Tipsbladets bud på slutplacering: 1
Vigtigste spiller: Viktor Claesson
Største salgsemne: Håkon Haraldsson
FC København kværner modstanderne og ser vel bedre ud, end man har gjort i flere år. Der skabes rigeligt med chancer, defensiven er blevet solid med Denis Vavro og Davit Khocholava til at æde de fleste og Kamil Grabara i buret til at stoppe det, der falder ved siden af. FCN kan næppe hente 27-28 point, så buldrer FCK videre, er det mesterskab FCK’s.
Viborg FF
Karakter grundspil: 12
Succes-kriterium i slutspillet: At holde sig inde i medaljekampen længst muligt.
Det vil være en fiasko: At gå helt i stå og falde ned som fem-seks stykker.
Tipsbladets bud på slutplacering: 4
Vigtigste spiller: Jeppe Grønning
Største salgsemne: Anton Gaaei
VFF skal kæmpe for at hænge på, og det er helt vildt, at viborgenserne ligger nummer tre efter at have solgt Christian Sørensen, Tobias Bech, Justin Lonwijk og Jay-Roy Grot i løbet af sæsonen. Det er en åreladning, der vil noget, og Viborg skal finde en måde at holde gang i målscoringen på, hvis man vil holde hele vejen i medaljekampen.
AGF
Karakter grundspil: 10
Succes-kriterium i slutspillet: At havne i Top 4
Det vil være en fiasko: At AGF går i stå og bliver sekser.
Tipsbladets bud på slutplacering: 3
Vigtigste spiller: Patrick Mortensen
Største salgsemne: Yann Aurel Bisseck
Måske er karakteren lige vel høj, men det er ikke en lille bedrift at rejse sig så meget, som AGF-spillerne har efter mareridtsforåret i 2022. Med Nicolai Poulsen som indpisker og en velspillende Yann Aurel Bisseck som forsvarsprofil foran solide Jesper Hansen er fundamentet i orden, så de offensive AGF’ere føler friheden til at slå sig løs. De kan sagtens ende med bronze igen ligesom for tre år siden.
Randers FC
Karakter grundspil: 10
Succes-kriterium i slutspillet: At holde sig relevant i kampen om pladserne.
Det vil være en fiasko: At resultaterne udebliver, og at man ikke kan se, hvilken retning holdet skal i efter afskeden med Thomas Thomasberg.
Tipsbladets bud på slutplacering: 6
Vigtigste spiller: Lasse Berg Johnsen
Største salgsemne: Lasse Berg Johnsen
Vi tror såmænd nok, Randers skal formå at holde kampene tætte, og at den ny cheftræner Rasmus Bertelsen får testet et par spillere og taktiske greb i slutspillet. Men Randers har bare haft det svært i slutspillet de to seneste år, og det må være op til Randers selv at modbevise, at det ikke sker igen, når der vel var mere offensiv firepower i trupperne for henholdsvis et år og to år siden.
Brøndby IF
Karakter grundspil: 2
Succes-kriterium i slutspillet: At fortsætte fremgang og snuse til medaljekampen.
Det vil være en fiasko: At Brøndby, når det kommer til stykket, endnu halser efter de andre hold i Top 6, som man måske kunne ane i kampen mod FC Nordsjælland i seneste runde.
Tipsbladets bud på slutplacering: 5
Vigtigste spiller: Nicolai Vallys
Største salgsemne: Mads Hermansen
Der kommer bare meget godt fra Nicolai Vallys, der nok ikke har hurtigheden til landsholdsfodbold, men som i Superligaen er en skøn spiller at følge. Er resten af holdet klar til for alvor at række ud efter bronzen? Mange vil nok se Brøndby som en oplagt kandidat, men mange af sejrene er altså kommet mod Bund 6 i denne sæson.
Vi har også set nærmere på udsigterne for de seks klubber i bunden af Superligaen. Se den gennemgang ved at klikke her.
LIVE
LIVE: FCK-profil ude mod FC Midtjylland
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
OPTAKT
FC Midtjylland – FC København
EKSKLUSIVT
‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’
EKSKLUSIVT
Brian Priske overgår alle i ligaens historien
Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede
Forsvarer dansker: Alle ser potentialet
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’
FC København bekræfter transfer
‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’
OPTAKT
Randers FC – Viborg FF
EKSKLUSIVT
Ser gode muligheder for FCK-transfer
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed
TOPNYHED
Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
TOPNYHED
Viborg punger ud: ‘Han får mere i løn’
Journalist åbner for chokskifte
Antyder chok-beslutning
EKSPERT
– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd
TRANSFER
BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Håkon Evjen i kæmpe nedtur
INTERVIEW
– Er det Alt for damerne, det her!?
OPTAKT
Silkeborg IF – AC Horsens
HELT VILDT
FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner
I angreb: ‘De gør sig selv til grin’
OPTAKT
AGF – Sønderjyske
OPTAKT
Brøndby IF – Lyngby BK
Føler intet pres fra sin FCM-forgænger
MEDIE
Froholdts præstationer sender millioner til FCK
EKSKLUSIVT
– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM
