Sune Smith-Nielsen blev fyret som sportsdirektør i FC København i februar – og han kan muligvis afløses af en tysker.
Tipsbladet har således afsløret, at Jonas Boldt er en af få tilbageværende kandidater til jobbet som sportsdirektør hos “løverne”, omend at parterne har svært ved at få enderne til at mødes lige nu.
Den 44-årige tysker har et fornemt CV med fremtrædende roller i Bayer Leverkusen, hvor han startede som scout og endte med at blive en del af den sportslige ledelse, samt i Hamburger SV, hvor han havde det overordnede ansvar som sportsdirektør.
Og særligt i tiden i Bayer Leverkusen var Jonas Boldt velanset. Det fortæller Bundesliga-ekspert Nicolai Lisberg, der følger ligaen på nærmeste hold og er redaktør på Bulibold, til Tipsbladet.
– Han var meget højt respekteret, da han kom frem i Leverkusen, hvor han tog den klassiske vej med at være scout først og så var i mesterlære hos Rudi Völler (sportsdirektør i klubben fra 2005 til 2022, red.) og tog den vej op. Han var en, man havde ret stor fidus til.
– Det er altid svært med de der sportsdirektører og chefscouts i forhold til, hvor meget de er inde over specifikke handler. Nogle gange har man en tendens til bare at kigge på de navne, der er kommet til, og give sportsdirektøren al skylden eller æren for, at de er kommet. Men han blev rost meget for at have et godt netværk og kunne se en fidus i at leje nogle spillere som Toni Kroos og have et godt øje til Sydamerika med Arturo Vidal, siger Nicolai Lisberg.
– Så var det jo meningen, at han skulle tage det næste skridt, da han tog til HSV og ligesom blev sportsdirektør. Der kan man sige, at af forskellige årsager lykkedes han ikke med at sætte en sportslig linje, som kunne sikre oprykning. Da mistede han nok lidt af sit stjernestøv i HSV, men det er han trods alt ikke den eneste, der har gjort.
Hvad gik galt i HSV?
– Det er selvfølgelig også et spørgsmål om, hvor meget der skal tillægges ham. Men der var noget med nogle trænerhyringer, og det var ikke mange gange, at de ramte rigtigt i den periode. Den del har han jo også som sportsdirektør været inde over og haft et vist ansvar for.
– Man kan sige, at de trænere, de havde i Daniel Thioune og Steffen Baumgart, var nogle trænere med fine navne, men de havde også forskellige filosofier. I forhold til hvor rost han var i Leverkusen for sine strategiske evner, var spørgsmålet, hvor megt strategi der var i det overordnede projekt i Hamborg. Det stak i for mange retninger under hans tid.

Gulddreng med ridser i lakken
Og at Jonas Boldt nød større succes i Bayer Leverkusen end i Hamburger SV, er måske ikke godt nyt for FC København.
– I FC København står han potentielt over for en opgave, der rimer lidt mere på det, han skulle lykkes med i Hamborg. At bygge et hold, der kan vinde mesterskab – i Hamborg var det at vinde 2. Bundesliga.
– Selvfølgelig er det godt at kunne finde uslebne talenter som i Bayer Leverkusen, og han kommer med et stort knowhow fra det tyske marked, men man kan sige, at det havde været bedre i FC København-henseende, hvis han havde succes i Hamborg frem for Leverkusen, fortæller Bundesliga-eksperten.
Han erkender dog, at når flere af de her højtprofilerede tyskere – såsom også Youssoufa Moukoko og Fiete Arp – ender i Superligaen, er noget gået galt for dem i Bundesligaen. Det er det altså for Jonas Boldt i HSV, og derfor er koblingen til FC København ikke et stort chok for Nicolai Lisberg.
– Jeg vil ikke bilde nogen ind, at jeg havde forestillet mig det, men alt i alt synes jeg, at hylden måske passer meget godt. Han fik et stort ansvar i HSV og prøvede at leve under et kæmpe pres, som han også ville opleve i FCK.
– Det kan da godt være, at han kunne have fået noget i en mindre klub i Bundesligaen, men hylden er ramt rigtigt nok. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det et scoop, hvis det sker. Det havde det nok været, hvis han var kommet direkte fra Leverkusen, hvor han måske var udskreget til at være the golden boy. Nu har han trods alt lidt ridser i lakken fra HSV, fordi han i så lang tid ikke formåede at skabe en homogen trup og ansætte den rigtige træner til at rykke op, siger han.
LÆS OGSÅ: I dialog med FCK: Her er hans vilde genistreger

En fordel og en ulempe
Nicolai Lisberg peger også på både en fordel og en ulempe i forhold til, hvis FC København ender med at hyre den tyske sportsdirektør.
Hvad angår ulempen, drejer det sig særligt om klubbens nordiske islæt.
– Selvfølgelig har han et kendskab til den danske liga, men der venter også en stor udgave. Set udefra kunne man også godt have set FCK – med deres udfordringer med at skabe en skandinavisk stamme – ville gå i en skandinavisk retning på sportsdirektørpladsen.
– Han kan selvfølgelig godt hente fra det skandinaviske marked, men hvis man henter en med så mange år i Bundesligaen, lugter det lidt mere af, at man kigger på et internationalt end dansk marked, når man skal forstærke truppen.
Men erfaringen fra Bundesligaen kan være en fordel i et andet henseende, og det er samarbejdet med Bo Svensson.
– Det er måske heller ikke helt uvæsentligt, at Bo Svensson er vant til at arbejde med en sportsdirektør, som de arbejder i Tyskland. I Bundesligaen er sportsdirektøren meget tæt på truppen, og i mange klubber er de med nede på bænken og i omklædningsrummet og så videre. De er en langt større del af truppen. Så de kender den kultur begge, lyder det.
I øjeblikket er Jacob Lauesen fungerende sportsdirektør i FC København, der netop har meldt ud, at man denne sommer vinker farvel til Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, Aurelio Buta og Amir Richardson, ligesom Viktor Claesson skifter.
LIVE
TransferLIVE: FCK bekræfter – nu er han solgt
NYHEDER
Dansker fik rødt efter grim hævnaktion
NYHEDER
Morten Hjulmand pillet ud af træning
EKSKLUSIVT
FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne
AVIS
Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
MEDIE
Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham
TOPNYHED
‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’
TOPNYHED
Klar for FC København
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’
EKSKLUSIVT
FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
NYHEDER
Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TRANSFER
Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked
NYHEDER
FCM-profiler skadet inden Superliga-start
Spanien har et ekstra øje på Messi
NYHEDER
Bizart: FCM-profil skadet derhjemme
NYHEDER
Frankrig – England
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
TOPNYHED
FCK-bekymring: Der er nogle store spørgsmålstegn
MEDIE
Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
MEDIE
Smadrer transferrekord
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
INTERVIEW