Superliga-es med mod FCM: Håber han slapper af

Den tidligere Randers-profil Tosin Kehinde er med Ferencvaros i tirsdag aftens vigtige Champions League-kvalifikationskamp i Herning.



IKAST (Tipsbladet): Randers FC var ikke glade for at miste ham, da Tosin Kehinde i 2023 sagde farvel til Superligaen og Randers til fordel for en Bosman-transfer til Ferencvaros.

Lønninger og forhold i den ungarske traditions- og storklub er med statsgaranti på et højere niveau, end hvad man kan finde i et Randers FC med et spillerbudget i Superligaens nedre middelklasse, og derfor er Tosin Kehinde en af de spillere, Ferencvaros' nye cheftræner Pascal Jensen har i kabalen til tirsdagens vigtige Champions League-kvalifikationskamp i Herning.

Ferencvaros går ligesom FC Midtjylland benhårdt efter Champions League, der i denne sæson byder på flere kampe og endnu større præmiepenge end hidtil (læs mere her).

Og efter Ferencvaros i weekenden solgte den brasilianske kantprofil Marquinhos til Spartak Moskva, har Kehinde på papiret en god chance for at få en rolle i tirsdagens kamp.

– Han startede ind sidste gang mod holdet fra Wales, og så startede han ude i den turneringskamp her i weekenden. Han fik også lidt minutter i de sidste træningskampe med en start mod West Ham, som vi også har set, siger FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg.

265857

Foto: Alamy

Som Tosin Kehindes cheftræner i Randers på nær nigerianerens to sidste måneder i klubben har Thomasberg et indgående kendskab til den tidligere Superliga-profil, og han håber, Kehinde får en rolig aften i Herning.

– Han har en god rolle nu, hvor de har solgt deres bedste kantspiller [Marquinhos], som blev solgt til Rusland, så det gør nok hans muligheder for at spille endnu bedre. Plus at ham, de satte ind foran ham weekenden, udgik med en skade. Så jeg regner med at få ham at se, og det glæder jeg mig da til, hvis han slapper lidt af, siger Thomas Thomasberg med et smil.

Kehinde var i Randers fra 2020 indtil sidste sommer og viste i lange perioder sin hurtighed og gennembrudsstyrke, hvor der kun manglede præcisionen i sidste aflevering og afslutningerne, for at den tidligere Manchester United-spiller havde stået tilbage som en af periodens topspillere på kanterne i Superligaen.

50-50
Ferencvaros er en kende foran FC Midtjylland på UEFA-ranglisten og køber ligesom FCM mange profiler fra resten af Europa og Sydamerika, om end Ferencvaros ikke betaler helt så store beløb for enkelte spillere, som FC Midtjylland har gjort de seneste par år med flere folk hentet til fra udlandet for 30-40 millioner kroner snuden.

Den samlede vinder af tirsdagens og næste tirsdags to opgør mellem mesterholdene i Danmark og Ungarn møder i sidste runde af Champions League-kvalifikationen enten APOEL eller Slovan Bratislava (hvilket stod klart umiddelbart efter interviewet med Thomas Thomasberg), og FCM-cheftræneren og spillerne vil strække sig langt for at gribe muligheden, der ligger foran dem de kommende tre uger.

– Vi koncentrerer os rigtig meget om kampen mod Ferencvaros, og det er på mange måder et hold, der burde være på samme niveau som os. Når vi sidder og ser på dem, ligner det en 50-50-kamp. De har været i gruppespil en del år, er kommet videre fra gruppespil og har også været i Champions League, og de ligner på mange måder os, bortset fra at de er lidt alene i deres hjemlige række, siger Thomas Thomasberg.

– Vi skal allerhelst i Champions League, og vi skal også gerne i Europa League, fordi vi har to chancer til at spille os som minimum i Europa League, og det drømmer vi om, siger Thomas Thomasberg.

FC Midtjylland har åbne spørgsmål på venstre back-positionen forud for tirsdagens kamp, hvor Victor Bak er tvivlsom og Paulinho med garanti ude. En løsning kunne meget vel være, at Joel Andersson spiller venstre back, mens Adam Gabriel dækker højre back.

Følg Tipsbladets dækning af kampen her på tipsbladet.dk og på Instagram.







LIVE

LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Thomas Frank scorer sommerjob

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Transferfri stjerne i København

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Født i Danmark og på vej til VM



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Stort medie hylder AGF-profil

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus

De bliver monstersalg til sommer

AGF er mestre – her er deres vej i Europa

FC Midtjylland henter ny back

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Peger på dansker: Penge ud ad vinduet

VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage