Her bliver populær Superliga-salgsmodel et problem

Som Tipsbladet tidligere kunne fortælle, har Superliga-klubberne og et par nuværende 1. Divisions-hold tjent udmærkede penge her i 2023 på de såkaldte videresalgsklausuler.

131 millioner kroner har de danske klubber tjent, når deres tidligere spillere her i 2023 er blevet solgt videre fra én klub til en anden, typisk større, udenlandsk klub, og det beløb er et betydeligt supplement til de salg, Superliga-klubberne ellers har gennemført i år.

Men hvordan kan det være, at sælgende klubber i Danmark på papiret er villige til at tage mod færre penge her og nu, og lidt firkantet sagt tager betalingen i form af en lottokupon, der ofte ikke kaster noget af sig?

Og hvorfor er udenlandske klubber villige til at dele en potentielt meget stor fremtidig salgssum?

Vi har talt med analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut Rasmus K. Storm om fænomenet.

– Videresalgsklausuler gør, at det kan blive mindre lukrativt at sælge en spiller, hvis den købende klub ikke kan få nok for ham eller hende, når de gerne vil sælge. Det kan gå ud over den pågældende spiller, og holde vedkommende længere i klubben, der har købt. På helt overordnet plan kan.

– Det kan samtidig betyde, at færre spillere kommer til at spille der, hvor  det ville gavne fodbolden som produkt mest. Markedet for spillere forstyrres på en måde, og gør det mindre efficient, siger Rasmus K. Storm til Tipsbladet.

Kan hjælpe de store
Et tidligere eksempel på et sådant salg finder vi, da Michael Krohn-Dehli for en del år siden spillede for Brøndby. Her forlød det, at Ajax skulle have 50 procent af et salg, og det gjorde det mindre lukrativt at sælge for Brøndby, end det ellers ville have været.

Denne sommer og i de seneste transfervinduer har ukrainske Artem Dovbyk oplevet præcis det samme som ejet af Dnipro i den ukrainske liga.

FC Midtjylland havde 50 procent i videresalgsklausul efter at have solgt Dovbyk meget billigt til den ukrainske klub, og det betød, at Dnipro gik længe og ledte efter et tilstrækkeligt højt tilbud, før City Football Group-ejede Girona tidligere denne sommer bød nok til, at det kunne svare sig for Dnipro at sælge.

– Videresalgsklausuler bliver problematiske – både for køber og sælger – hvis de bliver for høje, siger Rasmus K. Storm med henvisning til ovenstående eksempler.

Rasmus K. Storm understreger dog, at gevinsterne ved videresalgsklausuler og hvem vinder og taber på dem afhænger af den konkrete case og situation.

Men teoretisk set er klausulerne nok mest til gavn for mindre klubber. For eksempel, hvis det er en større, typisk udenlandsk klub, der køber en spiller i Superligaen, vurderer Rasmus K. Storm.

– Tag Ernest Nuamahs skifte til Lyon. Man kan selvfølgelig sige, at en videresalgsklausul øger risikoen for den sælgende klub FC Nordsjælland, fordi de i teorien sikrer sig færre penge på kort sigt. Omvendt står de potentielt til en større gevinst i tilfælde af et videresalg. Det er sandsynligt, at det sker, når spilleren kommer til at spille for en storklub.

– Set fra Lyons side er en videresalgsklausul med til at mindske risikoen ved et køb. De får færre omkostninger, hvis Nuamah ikke slår til i det niveau, man forventer. Omvendt mindsker de også deres potentielle gevinst, hvis de sælger Nuamah videre endnu dyrere, og så skal give noget af overskuddet tilbage til FC Nordsjælland.

– Det kan være svært at sige, om den ene eller anden løsning er bedst for såvel den købende som den sælgende klub. Det meget afhængigt af casen, og hvad der sker i fremtiden. Det er en kompleks mekanisme, siger Rasmus K. Storm.

Hvad fortæller det os konkret, at Superliga-klubberne (plus et par klubber i den nuværende 1. Division) her i 2023 får et så relativt fyldigt millionbeløb i kassen på den her type videresalgsklausuler?

– Det er jo ret skønt, hvis man er heldig at få store midler i kassen for en vare, der allerede er solgt. Man har i en eller anden forstand fået en bonusbetaling, fordi varen er blevet mere værd uden man selv har medvirket til at forædle den. I den slags tilfælde kan man sige, at det er godt for små klubber, da de måske ikke kunne have udviklet spillerens talent til samme pris, fordi vedkommende ikke ville have kunnet spille på et lige så godt hold, hvis han eller hun var blevet. På den måde kan man sige, at de mindre klubber i en handel her bliver overkompenseret, siger Rasmus K. Storm.

Det er især de største klubber i Superligaen, der får de her store videresalgsklausuler. Hvor meget betyder de her klausuler egentlig for de større klubber i Superligaen – det kan vel også næsten komme til at virke forstærkende og yderligere befæste den magtposition, især de tre store salgsklubber FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland har?

– Ja, det gør det, når de sælger til så store summer, og til klubber, der større end dem selv. Det virker meget gunstigt, og er med til at manifestere deres magt. Helt sikkert. I de konkrete tilfælde er det en Mathæuseffekt [hvor de stærkeste og mest succesrige høster de største gevinster], siger Rasmus K. Storm.

Se Tipsbladets artikel om videresalgsklausulerne og fortjenesten i Tipsbladet her.