Foto: Getty Images
Superliga

Vild fidus: 130 mio ekstra til Superliga-klubber

Superliga-klubberne har fået for vane at forhandle videresalgsklausuler ind i deres spillersalg, og det kaster ekstra millioner af sig flere år senere.

Det er efterhånden blevet standard, når spillere sælges fra Superligaen, at der bliver forhandlet en videresalgsklausul ind i aftalen.

Modellen går ud på, at man som Superliga-klub får en andel i en lovende spillers næste salg, typisk fra en udenlandsk klub, hvilket eksempelvis FC Midtjylland nød godt af tidligere i denne måned, da Jens-Lys Cajuste skiftede fra Reims til Napoli.

Og det er ikke småpenge, Superliga-klubberne får ud af at have lagt videresalgsklausuler ind i spillersalg i tidligere transfervinduer.

Tipsbladets gennemgang af videresalgsklausuler i større handler i januar og hidtil i sommeren 2023 viser udløste videresalgsklausuler til en værdi på omkring 130 millioner kroner.

Det beløb blev fordoblet i løbet af den seneste uge, hvor både Mohammed Kudus og Jesper Lindstrøm skiftede klub.

Sådan hænger aftalerne sammen
I 99 ud af 100 tilfælde regnes videresalgsklausuler ud fra den profit, der er på transferbeløbet fraregnet beløbet på den første transfer.

Det vil eksempelvis sige, at da Mohammed Kudus blev solgt fra Ajax til West Ham for cirka 345 millioner kroner, fik FC Nordsjælland 15 procent af overskuddet i den transfer, som er på 270 millioner kroner, svarende til omtrent 40 millioner kroner.

I sjældne tilfælde kan klausulerne være tidsbegrænsede eller ændre sig over tid - det er dog kun i sjældne tilfælde.

I nogle tilfælde har klubber også forhandlet videresalgsklausuler, hvor størrelsen på procentsatserne afhang af, hvilke ligaer, den pågældende spiller siden blev solgt til.

Endvidere er det også afhængigt af den enkelte forhandling, hvordan to klubber med en videresalgsaftale præcist udregner, hvad profitten fra et videresalg er. Skal præstationsklausuler og udgifter til agenter modregnes, og hvordan når man præcist frem til, hvad den samlede profit er? Sådan tilfælde er endt i sager hos FIFA og i sidste ende sportsdomstolen CAS.

Der er også tilfælde, hvor to klubber involveret i en transfer tilsyneladende forsøger at snyde en tidligere klub med en videresalgsklasul for betaling.

I det danske fodboldmiljø ses Alexander Sørloths skifte fra Crystal Palace til RB Leipzig som et sådant tilfælde. På grund af særlige omstændigheder omkring Sørloths leje fra Crystal Palace til Trabzonspor sæsonen inden skiftet til RB Leipzig, et lejemål der blev brudt før tid, mente de involverede parter ikke, at FC Midtjylland havde ret til en andel i videresalget.

I en lang række andre tilfælde har klubber på forskellig vis forsøgt at snige sig uden om betalinger af videresalg ved at sælge en spiller videre til en tredje klub for et mindre beløb eller på fri transfer, som ikke berettigede til videresalg, hvorefter de selvsamme klubber handlede med andre spillere og dermed alligevel fik kanaliseret penge for den oprindelige transfer.