Her er fem bud på Lyngbys næste cheftræner

David Nielsen og Lyngby er nu blevet enige om, at det ikke skal være dem i den kommende sæson. Men hvem skal så være cheftræner i Superliga-klubben? Her er fem bud.



Det er egentlig langt fra optimalt, det der er sket på trænerposten i Lyngby det seneste halve år.

Freyr Alexandersson stoppede halvvejs efter at have været koblet til en lang række klubber, afløseren Magne Hoseth blev købt fri af Klaksvik og fik slet ikke fodfæste og fyret efter kun 50 dage.

Og nu er David Nielsen så færdig som vikar, selv om Lyngbys ledelse gerne ville have fortsat samarbejdet.

Så selv om glæden over at overleve er stor, skal der nu også meget gerne en solid løsning på plads for Lyngby i en ubønhørligt hård Superliga, hvor man igen i den kommende sæson skal stå på tæer, nu i en række med lutter klubber, der i deres spillerbudgetter og faciliteter alle sammen er gearet til at spille Superliga-fodbold.

Her er Tipsbladets fem bud på cheftrænere, der kunne give god mening for Lyngby.

Mads Kristensen, Lyngby Boldklub
Mads Kristensen er assistenttræner i Lyngby allerede, kender dermed klubben, og betegnes fra flere sider overfor Tipsbladet som en yderst talentfuld og spændende træner.

Den 32 år gamle assistenttræner fik sin nuværende rolle ved årsskiftet efter tre år som cheftræner for U/19-holdet, og vil Lyngby sikre koblingen til det gode ungdomsarbejde og have en lovende træner, kunne Kristensen være et godt bud, selv om det er et stort skridt.

Den manglende Superliga-erfaring kan man jo om nødvendigt kompensere for ved at hente endnu en erfaren assistenttræner ind, hvilket Lyngby allerede har i Mikkel Beckmann.

253267

Foto: Alamy

Christian Lønstrup, Hillerød
Han har været koblet til adskillige trænerjobs, og det er der jo en god grund til med det flotte arbejde, den tidligere topspiller har gjort, senest for Hillerød.

Mod alle forventninger har Lønstrup ikke bare fået Hillerød op i 1. Division men etableret holdet i rækken med unge spillere både med FC Nordsjælland-rødder men også bredere ud i dansk fodbold.

Lønstrup har kontrakt for en sæson til, og Hillerød har før formået at holde bejlere fra døren, men det betyder ikke, at det varer ved.

253267

Foto: Alamy

Michael Hansen, FC Fredericia
Fredericia gør det godt i 1. Division sæson efter sæson, uden man helt rammer de trupper, Superliga-nedrykkerne kan sætte sammen.

Hansen var en udmærket cheftræner for FC Vestsjælland i sin tid og behøver ingen dybere introduktion til de opgaver, der venter som Superliga-hold i overlevelsesmodus i Lyngby.

Hansen har ifølge Tipsbladets oplysninger før været en træner, Lyngbys nuværende ledelse har overvejet som kandidat, når der skulle ansættes cheftræner, så tanken om Fredericia-træner kan heller ikke ligge fjernt denne gang.

253267

Foto: Alamy

Daniel Agger, klubløs
Ambitionerne var store, da Agger sagde ja til HB Køge, men midlerne viste sig ikke at stå mål med intentionerne.

Hvis den tidligere verdensstjerne gerne vil tilbage i trænerrollen og vil gøre det i Danmark, er der nok få så oplagte stillinger som den i Lyngby.

Om Lyngby så også ser et match med Aggers relativt begrænsede trænererfaring er uvist – de seneste år har klubben trivedes med kraftværker på cheftrænerposten, der kunne få noget spektakulært til at ske med begrænsede ressourcer og Freyr Alexanderssons stærke islandske netværk.

Jakob Michelsen, HamKam
Der er et halvt år tilbage på aftalen i Norge, og den tidligere Sønderjyske-sølvvinders meritter i OB ser bedre ud sæson for sæson med tanke på, hvad der siden er sket i Odense.

En fagligt stærk, hamrende arbejdsom cheftræner med kontakterne i orden – det burde give mening for begge parter, selv om HamKam nok ikke uden videre slipper deres cheftræner midt i en udfordrende sæson.







Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

LIVE: FCK-stjerne ude af pokalfinalen

De overvejer Christian Eriksen

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen

Dansk klub henter Nicolai Larsen



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Thomas Frank scorer sommerjob

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Transferfri stjerne i København

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Aarhus eksploderer – vi er mestre!

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig