Hvidovre lurer på lejeaftale: Vil være fantastisk

Hvidovre IF-sportschef Peter Lassen arbejder på at leje Fredrik Carlsen, og cheftræner Per Frandsen lægger ikke skjul på, at det vil være 'fantastisk', hvis oprykkerne kan hente Silkeborg IF-spilleren.



Tipsbladet i Hvidovre.

I de fleste Superliga-klubber er det vanskeligt at få sportschefen til at nævne konkrete navne, når det kommer til mulige forstærkninger i transfervinduet. 

Peter Lassen er dog ikke som de fleste andre sportschefer, og Hvidovre-bossen var da også dejlig konkret, da Tipsbladet i sidste uge spurgte ham til transferplanerne her i januar. 

– Mit ønskescenarie er, at vi kan leje Fredrik Carlsen i Silkeborg, lød udmeldingen fra Peter Lassen, der dog endnu ikke havde taget kontakt til Silkeborg-sportschef Jesper Stüker. 

Fredrik Carlsen spillede en stor rolle i Hvidovres oprykning til Superligaen, og også cheftræner Per Frandsen ser den 22-årige midtbanespiller som en oplagt forstærkning i dette transfervindue. 

– Vi skal i hvert fald have nogen. Der er ingen tvivl om, at det vil være fantastisk at få Carlsen ind. Vi skal i hvert fald have nogen, der har spillet i Superligaen, og som kan forstærke vores hold og som kan gøre en forskel, siger Per Frandsen til Tipsbladet. 

Glæder sig til mere friske spillere
Per Frandsen er ikke i tvivl om, hvor Hvidovre fejlede i efterårsssæsonen, da Tipsbladet møder cheftræneren på Peter Lassens kontor på Hvidovre Stadion. 

– Vi skal få scoret i vores gode perioder, for vi har masser af gode perioder i kampene. Vi har brændt masser af chancer. Vi skal have det held og den dygtighed til lige at få den over på vores side, lyder det fra Per Frandsen. 

Hvad gjorde I for at holde humøret oppe i efteråret, hvor I tabte en masse fodboldkampe?

– Jamen, der er ingen tvivl om, at det har været et rimeligt hårdt efterår. Men det, der har holdt humøret oppe, det er, at vi har været med i mange af kampene. Der har været enkelte kampe, hvor vi har været væk, men ellers har vi sgu været med i mange af kampene.

– I vores gode perioder har vi bare ikke været dygtige nok til at lave mål. Det er det, vi skal have vendt.

Hvad betyder det for dig som cheftræner, at Hvidovre snart går over til et fuldtidsprofessionelt setup?

– Nu bliver det ikke i denne sæson, at vi går direkte over til et fuldtidsprofessionelt setup. Det bliver først rigtigt i næste sæson. Men der er ingen tvivl om, at det er vejen fremad. Nu kan vi jo kræve noget mere.

– Det er ingen tvivl om, at når vi spiller kamp en fredag aften, hvor spillerne har været på arbejde hele dagen, og de så skal ud at spille en Superliga-kamp, det betyder selvfølgelig noget, både mentalt og fysisk. Så det bliver dejligt at kunne kræve noget mere af dem, og at de kommer til at være mere friske, siger Per Frandsen. 

Du fortalte Tipsbladet sidste år, at du godt kan undre dig over, at der ikke har været andre klubber, der har vist interesse for dig. Har du været til andre samtaler siden din jobsamtale med Union St. Gilloise i 2019?

– Nej, det har jeg ikke.

Per Frandsen, der som spiller tørnede ud for klubber som FC København, Lille og Bolton, har været cheftræner for Hvidovre siden 2017. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De vil have Gaaei – her er prisen

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FC København jagter Romane Amane

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

De forbereder et bud på Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FCK-profil med hattrick i målfest

Markant ændring i Silkeborg

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Dansk klub henter Jonathan Hutters