Hylder brandvarm Vallys: Det er et eventyr

De er ikke meget for at skulle stå overfor ham i kamp, men i Silkeborg-lejren har man stor glæde i at se eks-profilen Nicolai Vallys’ storspil i et guldjagtende Brøndby IF.



SILKEBORG (TIPSBLADET): For små to år siden gav Nicolai Vallys hen over en kop kaffe fra automaten i foyeren et stort interview i presserummet på Jysk Park til Tipsbladet i anledning af, at Superliga-trænerne havde stemt ham ind som Forårets Profil i ligaen i 2022.

Der var run på den uge, hvor det regnede med kåringer over Silkeborg, der blev treer i Superligaen og siden kvalificerede sig til Conference Leagues gruppespil.

Det kan vel være en fordel, at jeg har spillet med ham og ved, hvilke afleveringer, han kigger efter

Mark Brink
Midtbanespiller i Silkeborg IF

Det gruppespil var Vallys ikke med til, da Brøndby købte profilen fri af Silkeborg for 22 millioner kroner i de sidste døgn af transfervinduet i sommeren 2022.

Men den offensive midtbaneprofil har sat sit aftryk i Silkeborg, ligesom han gør det i Superligaen i disse uger og måneder, hvor han indtil videre ligner et oplagt bud på Forårets Profil.

Det perfekte eksempel
Vallys er på 10 mål og fem assists i de første 21 runder og kan meget vel gøre ondt på Silkeborg igen sent søndag eftermiddag, når SIF jagter Top 6 og Brøndby jagter FC Midtjylland på førstepladsen i den sidste runde af grundspillet.

Men profilen huskes med stor glæde i Silkeborg, selvom han er en hindring af de større i søndagens vigtige opgør.

– Jeg er jo ikke så glad for at møde ham, han plejer at score, bemærker Silkeborg-træner Kent Nielsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

238245

Nicolai Vallys (til højre) og Mark Brink til samtale med dommeren i deres fælles tid i Silkeborg IF.

– Men, det er jo stort. Han er jo et rent fairy tale, et rent eventyr, ikke sandt? Og han er også eventyret om, hvad Silkeborg er lykkedes med. Det med at finde spillere på et lavere niveau og at få dem til at lykkes. Det er Nicolai, der har gjort det største stykke arbejde, men vi er også glade for at have fundet og udviklet ham. Nu er han en spiller, der toppræsterer på en af de største adresser i dansk fodbold, siger Kent Nielsen.

– Og han er en spiller, der hele tiden nævnes i forbindelse med det ene og det andet hold. Jeg vil fremhæve ham og Magnus Mattsson i FC København. Og hvorfor peger jeg på de to, siger Kent Nielsen og peger over på en væg i foyeren på stadion, hvor en række af de store Silkeborg-navne fra de seneste år har fået hængt deres portræt op.

– Det gør jeg, fordi den ene er akademispilleren, og den anden er en af dem, vi fandt i en mindre klub. Hvilket præcist er det match, vi er lykkedes med i Silkeborg. Vi har både fået resultater og flyttet spillere og dygtiggjort dem.

Kender hans afleveringer
Midtbanespilleren Mark Brink havde et godt samarbejde med Vallys i Silkeborg, og han glæder sig over den tidligere holdkammerats succes, som dog lige skal stækkes søndag.

– Jeg har enormt meget respekt for den vej, han har taget. Det er virkelig fedt, at han har fået en fed karriere ved at gøre tingene på en anden måde. Og så er han bare vokset til at blive en spiller med topkvalitet. Han er jo en af de bedste spiller i Superligaen. Den måde, han sætter sine holdkammerater op og selv kommer i feltet. Vi kender det jo selv. Vi oplevede også i Silkeborg, hvor vanvittigt dygtig, han er, siger Mark Brink.

– Og det skal vi jo selvfølgelig have lukket ned for. Det kan vel være en fordel, at jeg har spillet med ham og ved, hvilke afleveringer, han kigger efter. Jeg tror stadig, der er en del SIF i ham, for der er en eller to af hans afleveringer, jeg kan genkende, og som jeg måske kan opsnappe, siger Mark Brink med et grin.

Silkeborg begynder søndagens Superliga-kamp mod Brøndby IF tre point og fire mål foran OB, der samtidig møder FC København. Holder SIF OB foran sig, spiller man Top 6-slutspil i april og maj.

Læs også Oliver Sonnes interview med Tipsbladet om Silkeborgs muligheder i kampen mod Brøndby IF.





Afslører: Her kigger Brøndby efter ny træner




LIVE

TransferLIVE: Nu er det officielt

Brøndby tæt på ansættelse: Han bliver dansk 

Her lander Superliga-kampprogrammet

Bookmaker: Han er favorit som cheftræner i Brøndby

Her er FCM’s mulige modstandere i Europa League

‘De forventer 450 millioner kroner for Hjulmand’

Kasper Schmeichel færdig i Celtic



Opfordrer til fyring: Han er IKKE dygtig nok!

Efter fiasko: Tidligere FCK-stjerne vil væk

Afsløring: Froholdt laver lang aftale med Lyngby

Var en kæmpe SL-profil: I dag har jeg ikke en bil

Superliga-klub bør jagte Robert Skov

Kontrakten udløber – nu flytter han til Danmark 



STORT INTERVIEW

Køber Patrick Mortensens trøje for 75.250 kroner

Kæmpe hyldest af Dorgu: ‘Utroligt at tænke på’

Afsløring: Jacob Neestrup enig med Panathinaikos

Superliga-bombe? Nu svarer han på Dolberg-rygte

Storklub jagter to danskere

Tager afsked – varsler dialog med Brøndby



Ole_Nielsen STORT INTERVIEW

Fyret i Danmark efter 26 dage: En fantastisk tid

Dansk profil overrasker: Han er så god

Klar til at gå shopamok

‘Nytteløst at diskutere’ Joakim Mæhles røde kort

Kan få store konsekvenser for Eriksen

Officielt: Neestrup på plads i Panathinaikos

Dansk udrensning? Nærmest alle kan smutte

Han er ny fodbolddirektør i Brøndby

Laudrup kritiserer: Kan kalde dem FC Hollywood



Skylder FCM millioner – kan få store konsekvenser

Storkamp af Patrick Dorgu

Højlund slutter sæsonen med bravour

Katastrofe: Wolfsburg færdige i Bundesligaen

Usikker fremtid – det afgør Isaksens skæbne

Superliga-boss: ‘Jeg elsker Henrik Tønder’

Kæmpe brølere sender Horsens mod Superligaen