In or out? FCK har brug for klarhed!

Sæsonen i Superligaen er ovre, og Tipsbladet ser her nærmere på, hvordan hver af de 12 klubber klarede sig. Turen er kommet til FC København, der er det sidste hold i rækken.



Sæsonen i Superligaen er ovre i FC København, og det er tid til at se på årskarakteren.

FC København klarede sig i land med The Double.

Men det var langt fra alt, der var fryd og gammen undervejs.

FC KØBENHAVN I DATA
Placering: 1 (1)
Point: 63 (33)
Point sammenlignet med sæsonen 2023/24: +4
Målscore: 60-33
Ligatopscorer: Mohamed Elyounoussi/8 mål
Afslutninger: 504 (1)
Afslutninger inden for rammen: 181 (3)
xG: 56,1 (1)
xG mod: 32,4 (1)
Boldbesiddelse: 53,4% (4)

Frederik-Tinager AGF Andreas-Cornelius Superligaen FCK FC-Koebenhavn

SÆSONENS TOP OG BUND
Største profil: Victor Froholdt
Bedste nye spiller: Gabriel Pereira
Største negative overraskelse: At holdet virkede så skrøbeligt, som det gjorde i flere perioder
Sædet brænder under: Klubbens ejerkreds – investér mere i klubben eller sælg!
Bedste kamp: 3-0-sejren på Brøndby Stadion i maj
Værste kamp: 2-3-nederlaget til Viborg i marts
Omgivelserne forventning før sæsonen: At FC København tog mesterskabet tilbage
Karakter: 4 (3 i vinterpausen)

ANALYSE

Det er virkelig ikke noget stort firetal, vi er ude i i karakter her.

Men når man ender med at vinde The Double i det, der har været et svært og udfordrende år, kan det ikke være anderledes.

11 nye folk til førsteholdstruppen suppleret med gode talenter fra U/19-holdet fik FCK i løbet af sæsonen, hvor sportsdirektør Peter Christiansen stoppede sidste sommer.

Oskarsson, Grabara, Jelert, Vavro og Goncalves var blandt dem, der blev solgt.

Markante forandringer i FCK

Man fornemmede forandringerne i truppen og klubben, og spillet var i flere perioder derefter.

Defensive dødbolde var et alvorligt problem, angriberne kunne ikke score nok mål.

Dertil kom, at det langt fra var alle nye spillere, der overbeviste.

Gabriel Pereira og Thomas Delaney har været gode, men ellers var der for store udsving.

Thomas Delaney FCK FC København Superligaen

Det efterlader FCK i en situation, hvor der sandsynligvis igen denne sommer skal skiftes markant ud.

Ja, der bør blive det, når nu FCK er seedet i Champions League-kvalifikationen og dermed har en yderst fair chance for at tage del i den kæmpe pengefest, turneringen er.

Over foråret og disse dage og uger i den tidlige sommer hænger også spørgsmålet om Jacob Neestrup.

Bliver han, eller ryger han til Bundesligaen eller en anden topliga, der har øjnene stift rettet mod, hvad han udrettede i Champions League?

Meget tyder på, Neestrup bliver, efter FCK har meldt det ud, men Leipzig har stadig ikke hyret en ny cheftræner.

Det er ikke meget sommerferie, der er plads til på ledelsesgangene i FC København.

Og så skurrede et par dumme sager i foråret med Huescas og Ramaj også.

Er der 100 procent styr på, hvad det kræver at være FCK-spiller?

Den slags har FCK i hvert fald ikke brug for i 2025/26.

Det vil hjælpe meget, hvis FCK hurtigt får defensiven på plads og står stærkt til Champions League-kvalifikationen.

Europa var altså ikke en bragende succes

Efter sæsonen står det tilbage, at FC København røg ud af Europa mod Chelsea, mens FC Midtjylland fik klø af Real Sociedad.

Men der er ikke fordel til FCK endsige lighed i Europa med rivalerne fra Heden i sæsonen 2024/25.

FCM fik flere individuelle point til klubrangeringen end FCK og mødte stærkere modstandere.

FCM FC-Midtjylland Oliver-Soerensen FCM Superligaen FCK

Man var nær røget ud til Banik Ostrava i kvalifikationen på straffespark.

Man tabte kampe til Jagiellonia, Rapid Wien og Heidenheim i ligaspillet og 1/16-finalen.

Så ser smalle nederlag til Chelsea hæderlige ud i historiebøgerne, men det er overhovedet ikke godt nok i den sæson, der kommer nu.

Og ja, kravene til FCK og FCM er og skal være på en helt anden planet end til andre Superliga-klubber i Europa.

Det følger med erfaringen og store budgetter, og det ved de også på Østerbro og i Herning.

Lyspunkter

Der er gode ting at bygge videre på.

Gabriel Pereira bør blive bedre i den nye sæson, Victor Froholdt ville være en gave at holde på et år til, midtbanen og kanterne ser fornuftige ud.

Men der skal hurtigt træffes gode beslutninger omkring målmandsposten og et forsvar, der i hvert fald i vores vurderinger gennem sæsonen ikke just har udstrålet Champions League-niveau.

FCK må i det hele taget håbe på hurtig afklaring på alle niveauer, så man ved, hvad man har at arbejde ud fra.

Hvilken karakter ville I give FCK’s sæson?

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

0 Votes

Og så kunne ejerkredsen også passende vise tiltro til projektet ved at investere yderligere i såvel førsteholdet som rammerne – det har Neestrup&Co fortjent efter to titler.

Klubberne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Algeriet – Østrig

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Neestrup og co. henter stjerne



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

Norge – Frankrig

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

Supercomputer: Her er VM-finalen

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag

Her er Tysklands vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Her er Brasiliens vej til VM-finalen