Der kan lige nu ikke tages ordentlig stilling til en VM-boykot, mener flere parter i norsk fodbold.
Skal Norge boykotte VM i Qatar? Det skal afgøres i en afstemning senere i år, hvis det står til interesseorganisationen Norsk Toppfotball.
Den repræsenterer klubberne i landets to bedste rækker og var fredag til et møde med Det Norske Fodboldforbund (NFF) og ledelserne i landets topklubber.
Det skriver den norske avis VG.
På mødet opfordrede Norsk Toppfotball ifølge VG til, at man på en ekstraordinær generalforsamling i NFF senere i år bør have en afstemning om, hvorvidt Norge bør boykotte næste års verdensmesterskaber.
NFF afholder en ordinær generalforsamling i næste uge, men sagen er slet ikke udredt tilstrækkeligt, til at der kan tages en beslutning der, mener chef i Norsk Toppfotball Cato Haug.
- Vi mener, at denne problemstilling er for vigtig til at risikere, at der på næste uges generalforsamling rejses et forslag, som ender med, at vi vedtager en boykot af VM.
- Ikke fordi vi nødvendigvis mener, at en boykot er et dårligt virkemiddel, men fordi grundlaget (for at tage beslutningen, red.) lige nu er for dårligt, siger Haug til VG.
Det er Pål Bjerketvedt, generalsekretær i NFF, enig i.
- At vedtage så stor en ting på generalforsamlingen nu ... vi håber ikke, vi kommer i den situation. Sagen er ikke udredt, og man har ikke fået anledning til at vurdere konsekvenserne, siger han ifølge nyhedsbureauet NTB.
Det er endnu ikke blevet slået fast, om spørgsmålet om en VM-boykot rent faktisk kommer til afstemning. Ifølge VG blev Norsk Toppfotballs forslag taget godt imod på fredagens møde.
NFF-ledelsen har tidligere sagt, at man i forbundets top er imod en boykot.
Debatten om en boykot er begyndt, efter at den engelske avis The Guardian i sidste uge opgjorde, at 6500 gæstearbejdere har mistet livet i forbindelse med forberedelserne til VM.
Fem norske topklubber har foreløbig opfordret NFF til en boykot af VM. Det drejer sig om Tromsø, Strømsgodset, Viking, Odd og Vålerenga.
Gianni Infantino, præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), synes ikke overraskende, at en boykot er en dårlig idé.
- Fra et Fifa-perspektiv og som Fifa-præsident mener jeg, at en boykot af VM ikke er den rigtige måde at gribe tingene an på. Vores syn i Fifa er, at det altid er bedre at deltage, og at dialog er den bedste måde at skabe ændringer på, sagde Infantino på et pressemøde fredag ifølge tyske Sportschau.
VM i Qatar afholdes fra 21. november til 18. december næste år. Ingen lande - ud over værtsnationen - har indtil videre indløst billet til turneringen.
/ritzau/
-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020
Seneste rygter
Spurs-profil på blokken i PSG
Rygtebørs: Tidligere Hobroer jagtes af Napoli
Rygtebørs: PL-klub jagter teenage-sensation
Jagter Dortmunds kæmpetalent
United kan snuppe stjerne
Fokus
Bedst/værst: FCM-stjerner legede udsmidere mod BIF
Vi er klar med bedst og værst fra topopgøret i Herning.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk