Da Brøndby IF i januar 2020 solgte topscorer Kamil Wilczek, offensiv midtbanespiller Hany Mukhtar samt den målfarlige tyske midtbanespiller Dominik Kaiser, var det svært at se, hvor målene skulle komme fra. Polakken havde scoret 17, Mukhtar to og Kaiser otte.
Brøndby var et offensivt hold med gang i den i begge ender, men i stedet for at forsøge at erstatte målene én til én forsøgte trænerstaben med Niels Frederiksen i spidsen at gøre noget andet. Man ville lukke bedre af, så man i stedet ikke skulle score så mange mål for at vinde.
Det defensive arbejde i foråret ’20 er blevet fundamentet på det Brøndby-hold, der søndag går på banen mod FC København i Superligaen, og som er en af de to største guldfavoritter.
Et defensivt stærkt mandskab anført af kaptajn Andreas Maxsø, der samtidig har kvalitet og individualister til at score mål. For mens Brøndby offensivt havde besværligheder i løbet af foråret 2020, har holdet løbende bygget videre på det defensive fundament, så man nu har kvalitet i begge ender af banen.
– I den her sæson har vi prøvet at sige, at vi vil have en mere offensiv tankegang, hvor vi i momenter går højere i pres på modstanderen, og så har det været en meget bevidst overvejelse at spille med nogle centrale midtbanespillere, som også kunne give os mål. For at erstatte dem, vi mistede. Nu har vi så fået Mikael Uhre i gang. Han scorer en masse mål, og det havde vi ikke set på det tidspunkt, siger Niels Frederiksen til tipsbladet.dk om opbygningen af Brøndby-holdet og forklarer:
– Det startede allerede i de sidste kampe i slutspillet i foråret, hvor vi sagde farvel til dem (de tre solgte spillere, red.) i januar. Vi begyndte at spille med “Jobbe” som 8’er. Skulle vi score mange mål, skulle vi ikke spille med tre-fire midtbanespillere, der aldrig laver mål. Det var en del af strategien. Det var ikke en del af strategien, at Mikael Uhre skulle blive topscorer – det må han da gerne, men det havde vi ikke sat vores penge på, da turneringen gik i gang.
– Så der endte med at være to lag i det i foråret ’20. Første lag vil jeg ikke kalde at brandslukke, men vi skulle håndtere en situation, som var meget anderledes end det, vi har været vant til, og så har der været en udvikling siden, som jeg synes er pågået i den her sæson.
Selv om man har bygget på, har man altså holdt styrken defensivt med tre-back-systemet, hvor også Anthony Jung har gang i en stor sæson, og hvor det er lidt forskelligt, om det er Sigurd Rosted eller Hjörtur Hermannsson, der spiller som den tredje stopper.
– I 2021 har vi nærmest ikke lukket mål ind. Seks mål i 10 kampe. Det er meget, meget lidt. Det skyldes mange ting, men det fokus, vi havde i foråret sidste år på den defensive organisation, det er jo ikke noget, der lige forlader spillerne. Det er en investering, vi får renter af nu. Det går ikke væk, når vi arbejder meget med det.
– Så har vi også nogle meget stærke individuelle præstationer i vores forsvar – det er klart, at Maxsø spiller på et meget, meget højt niveau i øjeblikket. Det gør de to andre ved siden af sådan set også. Det er jo ikke sådan, at vi har en keeper, der redder 20 åbne chancer. Når man kigger på, hvor meget de andre skaber, er det meget lidt. Når vi kigger på expected goals, har modstanderen den største del expected goals på standarder. Det er meget lidt, der bliver skabt mod os i åben spil.
– Det hænger også sammen med, at vi har også nogle midtbanespillere, der arbejder stenhårdt, og det er jo noget af det, der også kendetegner vores spil. Det er meget hårdtarbejdende spillere.
Kollektivet er i fokus
For at Brøndby fortsat får succes på banen, skal fokus være på holdet.
Før mandagens topbrag i Herning, som klubben endte med at tabe 0-1 til FC Midtjylland, fortalte Niels Frederiksen, at mens FCM har flere individualister, har Brøndby et bedre kollektiv.
Netop kollektivet er helt og aldeles afgørende for resultaterne.
– Det er nøglen for os. Vi har mange dygtige spillere, men kigger du på vores spillere spiller for spiller og sammenligner med, hvad de har i FCK og Midtjylland, så har de stadig væsentlig mere erfaring i holdet, end vi har, samt spillere, der har prøvet meget mere. Og også spillere fra en højere hylde. De bruger jo også dobbelt så mange penge efterhånden. Så det er naturligt, at vi skal finde nogle procenter nogle andre steder. Vi er nødt til at ligge nogle procenter på i vores evne til at arbejde kollektivt.
Selv om kollektivet er vigtigst, er der alligevel spillere, der er tæt på uundværlige på holdet. Spillere, der sikrer, at holdet fungerer.
– Alle er vigtige, men Maxsø har været en styrmand for os nede i forsvaret, og så har vi – sagt med et glimt i øjet – to maskiner i centrum med Frendrup og Josip Radosevic, og de erobrer mange bolde og lukker mange huller. Det giver noget frihed til de tre, der er offensivt mindet i ”Jobbe”, Uhre og Hedlund, og selv de tre spillere arbejder jo meget mod bolden, siger cheftræneren.
Niels Frederiksen vedkender sig, at han har været begunstiget af at kunne bruge de samme spillere uge efter uge. De sidste fire kampe har han stillet med samme startopstilling, og kun Rezan Corlu, Blas Riveros og Andrija Pavlovic har været savnet i foråret, hvor sidstnævnte i øvrigt er tilbage i aktion og på bænken på for BIF. Det er også en af forklaringerne på, at det er gået, som det er gået.
Så hvad er næste skridt for Brøndby-holdet?
– Det er stadig, at vi får lagt mere på i vores evne til at kunne kontrollere kampene med bolden. Det er lidt paradoksalt, for der er mange, der siger, at det eneste, vi kan, er at spille omstillinger, men det er ikke rigtigt. Kigger man på mange af statistikkerne, er vi ikke i nærheden af at være et af de mest omstillingsprægede hold – vi er et af de hold i ligaen, der har mest boldbesiddelse, så det er ikke sådan, at vi bare stiller os ned og venter på, at de andre laver en fejl. Vi er et af de hold, der bruger flest pasninger efter bolderobringer, inden vi scorer.
– Det, vi er gode til, er, at vi er dygtige til at spille i bagrum og få sat vores angribere i scene, når muligheden er der, og mange af de mål, vi scorer, er efter få pasninger, fordi vi erobrer højt på modstanderens halvdel, og det er nogle karakteristika, der ikke nødvendigvis kendetegner et hold, der kun kan spille på omstillinger. Men det er klart, at vi synes, vi kan ligge noget til i vores evne til at kontrollere bolden og skabe flere muligheder og chancer, når vi spiller mod et hold, der pakker sig lidt. Det er noget af det, vi skal ligge på.
Med Brøndbys imponerende sæson in mente, hvor man altså bare er et enkelt point efter topholdet FC Midtjylland og syv foran søndagens modstander fra FC København med ni runder igen, er det også spørgsmålet, om pressen, fans og ikke mindst fodboldklubber rundt omkring fokuserer for meget på lønninger, transfers og budgetter. For Brøndby har jo netop vist, at det kan lade sig gøre at bygge et hold i toppen af Superligaen med færre midler end eksempelvis FCM og FCK.
– Jeg påpeger det jo også selv, når jeg i det her interview siger, at der er nogle klubber, der bruger flere modler.
– At hente fire nye spillere i et transfervindue, der skal integreres på et hold, er ikke altid nogen fordel. Og nu har vi trods alt arbejdet med de her spillere i halvandet år til sommer – nogle af dem længere tid – og det er lang tid i fodboldens verden. Så skal man da også helst kunne nå noget.
– Det betyder også meget, at spillerne har en mentalitet, hvor at hvis de selv skal shine, er første forudsætning, at holdet fungerer.
Og holdet fungerer. Det må man i den grad sige. Og nu skal kollektivet vise sig igen søndag, hvor klubben jagter tredje af tredje mulige sejr over FC København i denne sæson.
Der er kampstart på Brøndby Stadion klokken 16.00.
TIPSBLADETS DOM
Provokerende FCM – snart vil millionerne vælte ind
Her kan du se FC Midtjylland mod Celtic FC
INTERVIEW
Stor interesse for AGF-stjerne: Ingen har råd
TOPNYHED
Udtrykker stor begejstring for Brøndby-målmand
TOPNYHED
Benhård besked til Gift Links: ‘Har ikke niveauet’
TOPNYHED
FCK-angriber: Parken larmer meget mere
TOPNYHED
– Cooper skyder på Schmedes
TOPNYHED
Prominente navne på Danmarks U17-landshold
AVIS
Ud med Kamil Grabara og Christian Eriksen!
TOPNYHED
Udtaget til landsholdet – nu meldes han skadet
EKSKLUSIVT
Kan ikke kalde FC København-profil tilbage
Droppet af Riemer: Skal finde sig selv
EKSKLUSIVT
Angriber er færdig i Randers FC
NYHEDER
Superliga-boss: Det er mærkeligt, Cooper!
NYHEDER
Verdensstjerne har sendt besked til Billing
LIGE NU
Hva så Franculino? Bayern München på plads i aften
TOPNYHED
Kommer med klar opfordring til presset Neestrup
TOPNYHED
Raser over heksejagt: ‘Det er utilstedeligt’
NYHEDER
United-legende jubler over Patrick Dorgu
Knuste FCK: Her er mediernes dom over Thomas Frank
NYHEDER
Det er gået fuldstændig fløjten for Emre Mor
LIGE NU
FCM vinder 5-1 – U19-bomber igen ustyrlig
AVIS
Tidligere AGF-stjerne fristet af Tottenham-skifte
NYHEDER
Går i kødet på Rasmus Højlund
NYHEDER
To trænere færdige i Superliga-klub
MEDIE
Kan gå for nul kroner – de vil have Jens Jønsson
TOPNYHED
Helt vildt! Så meget er Victor Froholdt værd
Delte meldinger om Christian Nørgaard
OPTAKT
OB – Silkeborg IF
TOPNYHED
Landstræner: Meget skidt for Gregoritsch i Brøndby
NYHEDER
Kasper Schmeichel med stor FC Midtjylland-ros
TOPNYHED
Mange islændinge kan slet ikke forstå det
INTERVIEW
Står han mod Belarus? ‘Noget vi må tænke over’
HELT VILDT
Holdt hemmeligt for alle: Var helt gal med Pogacar
HELT VILDT
Så mange mål har Kotarski kostet FCK
Et slag fra førstepladsen
NYHEDER
– Har du snakket med din mor?
LIGE NU
Tidligere Brøndby-flop meldes færdig i sin klub
Højbjerg med kæmpe ros
TOPNYHED
Overraskelser: Her er Danmarks landsholdstrup
Ajax fyrer cheftræner John Heitinga
NYHEDER
Frendrup får italiensk legende som ny cheftræner
NYHEDER
Første nogensinde: Dansker får helt unik mulighed
TOPNYHED
Klubboss overrasket over Eriksens agent
AVIS
Bundesliga-topklub jagter William Osula
Vil I lave en film med Eriksen? – Nej tak!
TOPNYHED
‘PC’ skyder tilbage: ‘Det er en opdigtet historie’
NYHEDER
Efter nederlag til Hjulmand: Det bedste hold tabte
NYHEDER
Seks mål i vild Barcelona-kamp
NYHEDER
