Intet salg alligevel: Eksperter sår tvivl om Lyngbys forretning

Siden sidste efterår har Hellerup Finans forsøgt at afhænde Lyngby Boldklub, hvor selskabet er hovedaktionær. I sidste uge meddelte Torben Jensen, der er direktør i Hellerup Finans og bestyrelsesformand i Lyngby, at klubben ikke var til salg længere.

Det åbner op for, at en række private investorer inden længe overtager omtrent halvdelen af de 74 procent af Lyngbys aktier, som Hellerup Finans ejer.

Hellerup Finans har i løbet af 2017 har postet over 13 millioner kroner i klubben for at holde den kørende, og de penge har Hellerup Finans lånt fra førnævnte investorer. Og som finans.dk afdækkede i maj, skal de lån ”snart indfries igen”.

Lånene bliver altså ikke indfriet via et salg af Lyngby Boldklub, og dermed skal Hellerup Finans finde pengene til at betale investorerne tilbage på en anden måde, hvis ikke investorerne skal overtage halvdelen af selskabets aktier i Lyngby. Hellerup Finans stillede nemlig cirka halvdelen af sine aktier som sikkerhed for lånene.

Det kommer dog ikke til at ske, lyder det fra Torben Jensen til tipsbladet.dk. I stedet for långiverne arbejder Hellerup Finans med det, han kalder ”professionelle partnere”, som han ikke vil uddybe andet end, at ”det er partnere der kan tilføre klubben noget udover penge.”

Det er planen, at Hellerup Finans’ ejerandel skal reduceres til omkring 40 procent, men Torben Jensen forsikrer, at hvis Lyngby Boldklub fortsætter med at generere underskud – i sidste regnskabsår gav klubben omkring to millioner i underskud i måneden – så vil Hellerup Finans og de øvrige aktionærer dække det.

Hellerup Finans’ seneste regnskab for 2015/16 gav et underskud på 115 millioner kroner og en negativ egenkapital på knap 26 millioner. Det er kun lidt over et år, siden selskabet selv såede tvivl om, hvorvidt det kunne fortsætte driften. Selskabet har i det hele taget kæmpet med økonomiske problemer, hård kritik af ledelsen og dystre fremtidsudsigter.

Trods dette har Hellerup Finans, ifølge Torben Jensen, ikke nogen udfordringer med lånene, der har forskellige længder, men alle skal indfries inden for et år.

Intet hemmelighedskræmmeri
Årsagen til, at Hellerup Finans efter ni måneders forgæves forsøg på at sælge Lyngby har dropper den idé, er, at de de kan se et ”kæmpe potentiale i at være med til at bygge klubben op med nyt stadion og andre forretninger end fodbold, samtidig med at fodbolddelen udvikles som planlagt længe,” som Torben Jensen formulerer det.

Hvad har ændret sig, siden I nu ser et kæmpe potentiale, hvor I tidligere ville sælge klubben?

– Vi har hele tiden set et kæmpe potentiale i Lyngby, og de seneste spillerhandler (Jens Odgaard og Jesper Hansen for sammenlagt 15 millioner, red.), placering i ligaen, Europa-kvalifikation samt de forretningsmæssige tiltag, vi arbejder med, sammen med den positive tone med kommunen om stadion mm. har bestyrket os i, at vores investering kan blive guld værd, og derfor har vi valgt at ændre fokus fra ”sælg” til ”hold”, skriver formanden i en mail.

– Vi var langt med to købergrupper, og den proces har også medvirket til, at vi har set med nye øjne på potentialet i Lyngby – vi kan se det samme, som de to købergrupper også så.

Hvilket forretninger rundt om fodbolden skal løfte det?

– Fast ejendom, marketing-virksomhed og flere tiltag, som bliver præsenteret løbende.

Per Hansen, der er aktieøkonom ved Nordnet, sår dog tvivl om omstændighederne ved de forhandlinger med mulige købere, som Hellerup Finans ifølge egne udsagn har ført gennem året. Blandt andet en gruppe af amerikanske investorer skulle have været tæt på, men Per Hansen undrer sig over processen.

– Hvis tingene er så sort/hvide, som Hellerup Finans siger, hvorfor offentliggør de så ikke de forhandlinger, de har været i? Hvad er årsagen til det hemmelighedskræmmeri? Det er jo ikke en proces, der bare har trukket ud i et par dage eller uger; det har trukket ud i omkring et år, siger aktieøkonomen.

–  Er det ikke bare at være overmåde kritisk? Nej, det er det ikke. Jeg er ikke den eneste, der har spurgt, hvad de bagvedliggende identiteter ved de her bud er.

– Jeg er lidt bange for, at det ligner Pandoras æske. Jo mere man åbner, desto mere ville man ønske, at man ikke havde åbnet.

Torben Jensen afviser, at der skulle være tale om hemmelighedskræmmeri.

– Alle forhandlinger er vel i sagens natur hemmelige, men vi har åbent fortalt i juni om vores planer til aktionærerne, lyder det fra Lyngby-formanden og Hellerup Finans-direktøren.

Svært at skabe overskud
Per Hansen er imidlertid ikke solgt på Hellerup Finans’ nye planer om at skabe en synergieffekt omkring Lyngby Boldklub. Han understreger, at det sagtens kan være, at Torben Jensen og co. har fundet de rette investorer og forretningsmodel, den slags sker, når man har øjne og ører åbne efter det.

Han fastholder dog sin undren over for forløbet.

– Hvis man ikke siger noget, har man ikke sagt for meget. Men det er også det, der gør, at tvivlen får næring. For myter og usikkerhed er det det brændstof, de lever af, siger han.

– Der har også været god grund til, at de får brændstof i den her sag. Der har været mange tilfælde af, at ulven kommer. Nu havde man en køber, nu skulle de bare have det til at gå en måned mere.

Hellerup Finans meddelte første gang 9. januar 2017, at man håbede at have gennemført et salg af Lyngby Boldklub inden 31. januar.

Udfordringen for Lyngby og Hellerup Finans er nu at få driften til at nærme sig det rentable, hvilket også gør klubben mere attraktiv for de nye aktionærer, som man jagter. Det er dyrt for aktionærerne at holde klubben kørende, hvis den bliver ved med at tabe 25 millioner kroner om året, som den gjorde i det seneste regnskab.

– Hvis ikke den primære drift hviler i sig selv, er det svært at forestille sig, at nogle synes, at Lyngby Boldklub har potentiale, og at man kan bygge noget rundt omkring klubben. Det lyder rigtig fint, men problemerne starter med, at Lyngby ikke giver to-tre millioner i overskud om måneder, men en-to millioner i underskud. Det svarer til at starte sin bil, sætte den i første gear, og så kører den baglæns, siger aktieøkonomen Per Hansen.

Torben Jensen oplyser, at én ny aktionær på nuværende tidspunkt er på plads.

Tavshedspligt i DBU
Det er i det hele taget svært at tjene penge i dansk fodbold og sikre et overskud til aktionærerne. Fra 1995-2015 tabte danske fodboldklubber eksempelvis sammenlagt 854 millioner kroner, som en opgørelse fra Idrættens Analyseinstitut viser. I samme periode måtte de få tilført 3,7 milliarder kroner i kapitaltilførsler, langt de fleste som regulære redningsaktioner.

Hvis man skal skabe kontinuerlige overskud, skal man groft sagt enten have succes og jævnligt kvalificere sig til Europa eller sælge spillere dyrt, så aktionærerne kan få udbetale udbytte af overskuddet.

– Det er meget sjældent, det er sket. Det er kun i FC Nordsjælland og Parken, jeg har ikke set andre udbetale udbytte nogensinde, siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut.

– Ellers skal man sælge aktierne dyrere, end man har købt dem. Det er ikke umuligt, men det er selvfølgelig en forudsætning, at man skal finde nogen, der har lyst til at købe dem.

I første omgang fik klubben afvist sin Superliga-licensansøgning i april, men efter en appel, hvor den bragte nye informationer om finansieringen, fik den sin licens til at spille i Superligaen i denne sæson.

Tipsbladet.dk har været i kontakt med DBU’s licensmanager for Superligaen, Troels K. Jensen, for at høre, om Hellerup Finans har stillet garanti for Lyngbys økonomi, og hvad de nye plejer for ejerforhold betyder i den forbindelse. Han afviser dog at kommentere med henvisning til sin tavshedspligt over for klubberne.

Licensmanageren fortæller dog på et generelt plan, at nogle klubber bliver pålagt at indrapportere økonomien kvartals- eller månedsvis, som licensudvalget så tjekker. Lever man ikke op til det økonomiske ansvar, kan udvalget begynde en fratagelsesproces. Ender det med en fratagelse, bliver klubben enten tvangsnedrykket med det samme eller ved sæsonens afslutning.

Torben Jensen kalder dialogen med DBU ”fortrolig og helt udramatisk.”

Læs på næste side, hvorfor det er svært at tjene penge på fodbold – særligt i Lyngbys geografiske område.

Lyngby Boldklub var til salg siden efteråret, men i sidste uge sagde bestyrelsesformand Torben Jensen, at den ikke er det længere. Han er samtidig direktør i Hellerup Finans, som ejer 74 procent af aktierne i Superliga-klubben.

På side 1 i denne artikel fortæller han om bevæggrundene for ikke at sælge klubben alligevel og om, hvordan Hellerup Finans vil forsøge at gøre Lyngby Boldklub til en rentabel forretning sammen med nye aktionærer.

Som det også fremgår af artiklen, kan det være dog svært at tjene penge på at drive fodboldforretning. Langt de fleste klubber i Danmark laver i bedste fald lejlighedsvise overskud, og til sammen tabte de eksempelvis 854 millioner kroner fra 1995-2015, som en opgørelse fra Idrættens Analyseinstitut viser.

I det seneste tilgængelige regnskab tabte Lyngby Boldklub godt 25 millioner kroner.

Historien viser også, at det er svært at drive en god forretning i Lyngby, hvilket konkursen i 2001 er det mest tydelige eksempel på. En del af forklaringen kan være, at Superliga-klubberne klumper sig sammen i Storkøbenhavn/Nordsjælland.

– Det ligger jo tæt på FC Nordsjælland, Brøndby, FCK og nu også Helsingør. Det er svært at sige noget specifikt for opland til en fodboldklub, men der er en grov regel om, at der skal være 500.000 til 600.000 mennesker i oplandet, så der er plads til nogle i København og det nordsjællandske, men så begynder det også at knibe. Det er en tommelfingerregel i forhold til virksomheder og sponsorer i området, siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut.

– Er der plads til så mange Superliga-klubber tæt på hinanden i Københavnsområdet i bred forståelse? Det har i hvert fald vist sig at være svært at skabe et fundament i Lyngby økonomisk set.

Der bor 1,8 millioner mennesker i Region Hovedstaden, som dækker Storkøbenhavn og Nordsjælland, og ifølge Rasmus K. Storms tommelfingerregel giver det grobund for mellem 3,6 og 4 klubber. I øjeblikket er der som nævnt fem i Superligaen.

Det er sådan set ikke så svært at pege på måderne, man kan skabe kontinuerlige overskud på. De er bare svære at føre ud i livet, fordi alle de andre klubber forsøger at gøre det samme.

– Det kræver løbende sportslig succes og deltagelse i europæiske turneringer. Konkurrencen er hård, og i sagens natur kan meget få klubber komme i europæisk fodbold og vinde mesterskabet. Det ligger jo i ligaens væsen, påpeger Rasmus K. Storm.

Alternativt kan man skabe stor omsætning på salg af spillere. Lyngby har senest solgt Jens Odgaard og Jesper Hansen for anslået 15 millioner kroner til sammen. Klubbens seneste regnskab viste 25 millioner i minus.