Jacob Rasmussen: Det er mest for pressens skyld

Jacob Rasmussen er faldet godt til i Brøndby IF, hvor han har taget taktstokken i Brøndbys tremandsforsvar.



Tipsbladet i Brøndby.

Ikke et eneste Superliga-minut havde Jacob Rasmussen spillet, inden han skiftede til Brøndby IF denne sommer.

Men det har ikke været til at se.

Han har været bundsolid og knivskarp i både sit forsvarsspil og behandling af bolden. På otte kampe har han taget taktstokken i Brøndbys forsvar, som han har styret med hård hånd.

Hovedpersonen selv er ikke overrasket over, at det er gået så hurtigt med at falde på plads i Brøndby IF. Det fortæller stopperen, da Tipsbladet møder ham efter fredagens træning.

– Jeg havde nogle forventninger til mig selv, som gik på, at jeg skulle ind og præstere. Det synes jeg egentlig, at jeg har levet rimelig meget op til. I hvert fald i forhold til de forventninger, jeg har haft til mig selv. Jeg synes egentlig, at det har været meget lige til. Alle har taget godt imod mig, så det har været en rimelig let overgang.

Jacob Rasmussen spillede blandt andet i en trebackkæde, da han var udlejet fra Fiorentina til Vitesse. Og generelt mener stopperen, at fodbold ikke er så kontrastfyldt længere.

– Alt afhængig af land og kultur,er der selvfølgelig forskellige måder at spille på. Jeg føler omvendt også, at fodbold er blevet lidt mere ens på tværs af landegrænser, hvor mange forsøger at spille på samme måde. Den måde vi forsøger at spille på nu her er en mere boldbesiddende form for fodbold, som jeg også har gjort nogle af de andre steder. Så det passer mig fint.

Artiklen fortsætter efter billedet…GettyImages-1596304793
Jacob Rasmussen har siden spillerunde tre noteret sig for samtlige minutter i Brøndby-trøjen. En enkelt scoring er det også blevet til (Foto: Lars Rønbøg/Getty Images).

26-årige Jacob Rasmussen spiller som den venstre stopper i en bagkæde med tre mand. Jesper Sørensen indledte ellers sin Brøndby-tid med fire mand nede bagved, men Jacob Rasmussen købte ind på projektet uanset.

Han er nemlig af den overbevisning, at tallene i diverse formationer er ved at blive en smule udvandede.

– Jeg snakkede med Jesper, og han fortalte mig, at de havde haft succes med at skifte om til tre i sidste sæson. Og så måtte vi se, hvordan det skulle fortsætte. Jeg tror i sidste ende, at formationer bliver lidt overflødige, siger Jacob Rasmussen og fortsætter:

– Med den måde fodbold foregår på, er det meget mere flydende. Jeg tror, at det bliver stillet op i formationer for mest af alt pressens skyld. Vi spiller en 4-3-3 eller en 3-5-2. Men på den anden side, tror jeg også, at folk kan se, at det er en meget flydende form for fodbold, vi spiller, hvor der ikke som sådan er nogle positioner, man er bundet til.

Brøndby IF købte Jacob Rasmussen for omkring 22,5 millioner kroner i Fiorentina, som han aldrig nåede at spille en førsteholdskamp for. Under sit ophold i den italienske klub var danskeren meget af tiden udlejet.

Først til Empoli, så Erzgebire Aue, inden han fandt succes i Holland hos særligt Vitesse og i mindre grad Feyenoord. Jacob Rasmussen bruger dog ikke meget energi på, at det mislykkedes i Fiorentina.

– Sådan er det desværre nogle gange i fodbold. Det er ikke noget, jeg bruger vanvittig meget tid og energi på, da det er noget, som ligger i fortiden, hvor jeg ikke kan gøre så meget ved det. Jeg vælger at fokusere på nu’et, og nu er jeg i Brøndby, og det er jeg sindssygt glad for. Så må vi se, hvad der skal ske i fremtiden.

Og den kunne igen godt ligge uden for Danmarks grænser.

– Jeg tror, det er sundt som fodboldspiller at have nogle ambitioner på egne vegne. Men jeg ved også, at hvis jeg fokuserer hver dag på at gøre det godt til træning og i kamp, så skal det nok også komme. Så jeg bruger egentlig ikke så meget krudt på det, for så tror jeg, at man kan gå og tænke over rigtig mange ting.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Usikker på Chido Obi-transfer

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Holland – Marokko

Brasilien – Japan

Tyskland – Paraguay

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Dansk klub henter Jonathan Hutters